- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
308

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stilicho, Flavius - stilisere - Stilk - Stilkaks - Stilke, Hermann - stille - Stille, Arthur Gustaf Henrik - Stille, Hans - Stillebælterne - stille Hav - stille Ocean, Det

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

barbariske Folk ude fra Italien. Under sine
Bestræbelser for at holde Riget samlet og sikre sig
selv en stor Indflydelse ogsaa i Østen søgte S.
dog stadig at komme til en Forstaaelse med
Alarik og traf Aftale med ham om et fælles
Angreb paa det østromerske Rige. Men da
Foretagendet maatte indstilles, og Alarik i Rom
krævede Erstatning for sine Udgifter, rejste der
sig i Senatet en heftig Opposition mod S., som
kun med Besvær fik sat igennem, at Alarik’s
Fordringer opfyldtes. Hans Modstandere fik nu
mere Mod, og da Kejser Honorius følte sig
trykket af S.’s overmægtige Indflydelse, var
det ikke saa vanskeligt at faa den mægtige
Minister styrtet. Kejseren, som var blevet
overbevist om, at S. nærede højforræderiske
Planer, lod ham da myrde (408). Hermed faldt en
af de Mænd, som med størst Kraft og Klogskab
havde forstaaet at holde det romerske Rige
sammen.
H. H. R.

stilisere (af gr. stylos, lat. stilus, Griffel,
Skrivelse m. v.), sætte i Stil, tilrettelægge et
Emne saaledes, at dets Enkeltheder maa bøje
sig efter visse Stilhensyn, ofte abstraherende til
Typen (den stiliserede Blomst, Forestillingen
om den enkelte bestemte Blomst udviskes);
man taler saaledes i Kunsten om et stiliseret
Landskab, en stiliseret Figurfremstilling.
Stilisering herefter et Kunstsyn, der tager Afstand
fra en »slavisk« Efterligning af Naturen og en
naturalistisk Affotografering af
Naturgenstandene for til Gengæld at give disse i en Hovedsum,
der ser bort fra Enkelthederne og søger at
fortætte dem i de store og væsentlige Linier.
A. Hk.

Stilk (bot), se Blad, S. 366.

Stilkaks (Brachypodium Beauv.), Slægt af
Græsfamilien (Svingel-Gruppen), en- eller
fleraarige Græsser med mangeblomstrede Smaaaks
i en Klase, der meget ligner et Aks, fordi
Smaaaksenes Stilke er ganske korte. Dækbladene er
hvælvede paa Ryggen og har oftest Stak;
Sidenerverne er foroven bueformet sammenbøjede.
Forbladene har kamformet haarede Køle.
Kornenes Navle punktformet. 6 Arter. I Norden
findes 2 Arter, begge i Skove. Skov-S. (B.
silvaticum
[Huds.] P. B.) er henved 1 m høj og
fleraarig; tueformet Vækst. Bladene er spredt
behaarede og vender Undersiden opad.
Nikkende Blomsterstand; Stakken mindst af
Længde med Dækbladene, tynd og bølget. Ret alm.
i Danmark, ikke hyppig i Norge; den blomstrer
i Juli—Aug. Bakke-S. (B. pinnatum [L.] P.
B.) adskiller sig fra foreg. ved krybende
Jordstængel, opret Stand og korte Stakke. Den
blomstrer noget tidligere end foreg.; sjælden.
Ingen af Bet. som Fodergræs.
A. M.

Stilke [’∫telkə], Hermann, tysk
Historiemaler, f. 29. Jan. 1804 i Berlin, d. 22. Septbr
1860 smst. Han hørte til Cornelius’ første
Elever i München og stod ham bi med
Freskoværker, virkede derefter i Düsseldorf, hvor han
snart sluttede sig til Schadow og malede
romantisk-historiske Staffelibilleder i Skolens Art,
udførte 1842—46 for Riddersalen i Schloss
Stolzenfelz a. Rh. Freskerne »Ridderskabets 6
Hoveddyder« og udfoldede senere en ret
betydelig Virksomhed i Berlin. Hans »anmuthige«
Staffelibilleder som »Tristan og Isolde« o. l.
(»Edvard’s Sønner« [Berlins Nationalgalleri])
stod her i Yndest; han malede ogsaa nogle
Freskpr til Berliner-Slottet. S.’s Hustru
Hermine S. (f. Peipers, 1808—69) udmærkede sig
som Akvarelmaler: Blomster, Arabesker o. l.
A. Hk.

stille en Hest ɔ: forberede den til en Øvelse
ell. Lektion ved at give den nødvendig
Sidebøjning (se Skoleridning).
(C. G. B.). O. P.

Stille [’stil.ə], Arthur Gustaf Henrik,
sv. Historiker (1863—1922). Student 1881, Dr.
phil.
1889, Docent i Historie ved Lunds Univ.
1892, Prof. 1908. S.’s Virksomhed som
Historiker var i sin Art banebrydende; han var
nemlig den første i Sverige, som tog Krigshistorien
op til virkelig videnskabelig Behandling med
Udnyttelse af topografiske, strategiske og
taktiske Synspunkter. I en Række Monografier
har han indgaaende udredet alle de vigtigere
Felttog inden for det sydlige Sveriges
nuværende Grænser: »Fälttågen i Skåne 1676—79«
(«Sv. hist. tidskr.«, 1901), »Kriget i Skåne
1709—10« (1903), »Fälttåget i Skåne och Halland
1657« (»Hist. tidskr. för Skåneland«, 1904—08),
»De ledande idéerna i krigsföringen i Norden
1563—70« (»Lunds Univ.’s årsskr.«, 1918), »Saxo’s
skånska stridsskildringar« (»Vitt. hist.- och
antikv.-akad. handlingar«, 1923). Af største
Betydning for den senere Karl XII’s Forskning
blev ogsaa »Karl XII’s fälttågsplaner 1707—09«
(1908), det første videnskabelig underbyggede
Forsøg paa at forstaa Karl XII som Feltherre.
I sine senere Aar arbejdede S. med
Undersøgelser over Karl XII’s tyrkiske Aar; han naaede
kun at faa publiceret den udmærkede Oversigt
»Karl XII och Porten 1709-14« (i »Karl XII.
Till 200-årsdagen av hans død . . .«, udg. af S.
E. Bøving
, 1918). S. var en fremragende
Kender af de skaanske Landskabers Historie.
G. C.

Stille [’∫telə], Hans, tysk Geolog, f. 8. Oktbr
1876 i Hannover, knyttedes 1900 til »Geologische
Landesanstalt« i Berlin og virkede 1908—12 som
Prof. i Mineralogi og Geologi ved den tekniske
Højskole i Hannover og derefter et Aars Tid
som Prof. i Geologi og Palæontologi ved Univ.
i Leipzig. Siden 1913 er han Prof. ved Univ. i
Göttingen. S., som bl. a. har undersøgt geol.
Forhold i Sydamerikas Andes, har navnlig
beskæftiget sig med det mesozoiske Tidsrums
Geotektonik.
J. P. R.

Stillebælterne ell. Kalmerne kaldes de
nærmeste Omraader paa begge Sider af
Ækvator, fordi der her som Regel hersker svage,
skiftende Vinde. Passaterne begynder først i
nogen Afstand fra Ækvator.
H.-P.

stille Hav, d. s. s. stille Ocean.

stille Ocean, Det (stille Hav, store
Ocean
, Sydhavet, eng. Pacific Ocean), det
største af Verdenshavene, begrænses mod Ø. af
Amerika, mod V. af Asien og Australien. S. f.
Amerika regnes Kap Hoorns Meridian som
Grænse mellem det s. O. og Atlanterhavet, S. f.
Australien danner Meridianen gennem Sydkap
paa Tasmanien Grænsen mod det indiske Ocean.
Krümmel beregner Arealet af det s. O. til 161
Mill. km2 ell. mere end Jordens samlede
Landareal. I dette Tal er dog ikke medregnet den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0320.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free