- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
310

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - stille Ocean, Det - Stillere - Stille Selskab - Stille Uge - Stillids - Stilling (milit.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

første Europæer, som sejlede over det s. O., var
Magalhães, men endnu skulde det vare Aarh.,
inden Handelsvejene begyndte at gaa over det.
Det var først Guldfundene i Kalifornien, der
gjorde en billig Forbindelse mellem de vestlige
og de østlige forenede Stater ønskelig og ledte
til Bygningen af en Jernbane over
Panama-Tangen. Efter at denne Jernbane var fuldendt
(1855), oprettedes en Dampskibslinie fra
Panama til Sidney. Bygningen af de amer.
Pacifikbaner bragte en ny Opblomstring af
Handelen paa det s. O., og San Francisco blev
Udgangspunkt for Dampskibslinier, der
forbinder Amerika med Australien og Østasien.
Efter Fuldendelsen af den kanadiske Pacifikbane
er ogsaa Vancouver blevet Udgangspunkt for
Dampskibslinier til Australien og Asien. Endnu
har dog Farten langs Kysten af det s. O. større
Betydning end den transoceaniske Fart; saaledes
forbindes Europa Sønden om Sydamerika med
Sydamerikas Vestkyst ved Hjælp af tyske og
eng. Dampskibslinier, og alle betydeligere
søfarende europ. Nationer har Dampskibslinier
gennem Malaka-Strædet til Østasien.
Fuldendelsen af Panama-Kanalen har i betydelig Grad
forøget Trafikken paa det s. O. Dampere fra
Europa og Havnene ved De forenede Staters
Østkyst gaar herigennem, navnlig til Havne ved
Nord- og Sydamerikas Vestkyst, men ogsaa til
fjernere Havne. (Litt.: Boguslawski og
Krümmel, »Handbuch der Ozeanographie«
[Stuttgart 1907—11]; »Segelhandbuch für den
stillen Ozean« [Hamburg 1897]).
M. V.

Stillere. Ved Valg til Rigsdagen eller de
kommunale Raad kan man ikke fremstille sig
som Kandidat, medmindre et vist Antal af de
Vælgere, der bor i paagældende Kreds,
anbefaler Valget. Antallet af disse S. er forskelligt ved
de forskellige Valg.
A. N.

Stille Selskab, en fra tysk Ret hentet
Betegnelse for et Interessentskab, hvis
Ejendommelighed er, at der af nogen, der ikke udadtil
fremtræder som Interessentskabsdeltager
(Firmadeltager), er indskudt en Kapital til
Fremme af Interessentskabets Formaal, og saaledes
at Indskyderen paa nærmere vedtagen Maade
deltager i Interessentskabets Vinding og Tab
ell. i Vinding alene. Der dannes ved et s. S.
ikke nogen særlig Interessentskabsformue; men
Indskuddet gaar ind i den ansvarlige
Interessents Formue ganske som ved et Laan. Gaar
den ansvarlige Interessent fallit, har den stille
Interessent derfor ogsaa et med de øvrige
Fordringer paa Fallenten ligestillet Krav paa
Tilbagebetaling af sit Indskud. Skal den stille
Interessent deltage i Tabet, kan han dog kun —
efter at det ved Opgørelsen er konstateret, hvor
stor en Del af Tabet der falder paa hans Indskud
— konkurrere med de øvrige Kreditorer for
Resten af Indskuddet. Efter dansk
Retsopfattelse er Formodningen for, at der ved
Indskuddet er dannet et egl. Kommanditselskab
(s. d.) i den Forstand, at Indskuddet hæfter
fuldt ud for Forretningens Gæld, saaledes at
intet af Indskuddet kan forlanges tilbage, saa
længe Interessentskabets Kreditorer ikke er
fuldt dækkede; men der er intet til Hinder for
ved tydelige Kontraktsbestemmelser at danne
et virkeligt s. S. i ovenangivne Forstand.
Særlige Lovregler om det s. S. findes ikke i dansk
Ret.
(E. T.). A. D. B.

Stille Uge, Ugen før Paaske, som fra
Kirkens ældste Tid er bleven fejret i stille
Erindring om Kristi Lidelse og Død. Palmesøndag,
Skærtorsdag og Langfredag falder i denne Uge.
A. Th. J.

Stillids (Carduelis élegans Stephens) (Afb.
farvetrykt Tavle »Sangfugle«, 10 og 13), en af de
smukkeste bl. Finkerne og overhovedet en af
de pragtfuldeste nordiske Fugle, er lidt mindre
end en Spurv, paa Undersiden og Hovedets
Sider hvidlig, paa Issen og i Nakken sort,
medens Egnen om Næbbet er karminrød, og
Ryggen brun. Svingfjerene er væsentlig sorte, men
for en Del gule, saa at der tværs over Vingen
dannes et bredt gult Baand, i hvilket ogsaa
Vingedækfjerene indgaar. Styrefjerene er sorte,
paa Undersiden delvis hvide. Hunnen ligner
Hannen, medens Ungen, der er mørk, af de
smukke Farver kun har det gule Vingebaand.
S. er med flere Racer udbredt over en stor Del
af Mellemeuropa og Asien, findes enkelte
Steder i uhyre Mængde. I Norge træffes den
sparsomt op til 65° n. Br.; i Danmark yngler den
ret alm., men spredt over en stor Del af
Landet, særlig i de mere frugtbare Egne; den
foretrækker mindre Plantninger og Haver fremfor
den egl. Skov. I Foraarstiden høres dens
melodiske Sang, let kendelig ved Tonernes
Metalklang; naar den flyver, høres Lyden »stig-lit«,
som har givet den Navn. Reden bygges i
Maj—Juni i Træer, oftest højt; den er
overordentlig fin og kunstfærdig, udvendig flettet af fine
Rødder, Mos og Lav, indvendig foret med blød,
hvid Planteuld. Æggene er 5—6 i Tal, svagt
blaalige, med blegt gulbrune Prikker; ofte
udruges 2 Kuld. Efter Yngletiden holder Familien
stadig sammen, henad Efteraaret undertiden
forenende sig med andre Familier til
Smaaflokke, medens de ikke søger Selskab med andre
Arter. Vinteren igennem strejfer de omkring i
Hække, paa Marker og langs Veje for at søge
Føden, der paa denne Tid mest bestaar af Frø
af Tidsler, Burrer og andre Kurveblomster.
De fleste forlader paa den Tid Danmark for
først at vende tilbage i April. S. er egl. ikke
sky, men en urolig og livlig Fugl, der p. Gr. a.
sine smukke Farver, sin Sang og sin
Villighed til at yngle i Fangenskab er en af de mest
yndede europ. Burfugle.
O. H.

Stilling (milit.) kaldes i Alm. det
Terrainafsnit, som en Troppestyrke, der i hvert Fald
foreløbig agter at optræde i Defensiven, har
valgt og maaske ved Kunst indrettet til
Forsvar. Valget er, navnlig naar man er i nær
Berøring med Fjenden, ikke frit, idet S. altid
maa vælges saaledes, at Fjenden nødes til at
angribe den. Det gælder om at tage Terrainet,
som det er, og om at kunne finde S. i det
givne Terrain. — S. kan ligge frontalt
ell. flankerende til Fjenden —
Flankestilling. Det første er det naturligste og
simpleste, det sidste er farligere, men ofte
virksommere. S. maa taktisk set svare til
Maalet og passe til den Styrke, der skal besætte
den. De vigtigste Synspunkter ved Valget er 1)
god Ildvirkning for Artilleri og Fodfolk samt
god Oversigt, 2) Dækning og Skjul, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0322.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free