Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 344 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stjørdal - Stjørdalselven - Stjørna - Stjörnu-Odde - Stjør- og Verdal - Stoa - Stob - Stobaios, Johannes - Stobbaerts, Jan Baptist

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

2,28 km² Ferskvand; Resten er Myr og Snaufjeld.
Fiskeriet er ikke nu længere af den Betydning
som tidligere. Af industrielle Anlæg findes flere
Møllebrug, Kalk- og Teglbrænderi, Garverier,
Vognfabrik, Guanofabrik, flere Skiferbrud m. v.
Ved Stjørdalselvens Udløb i Fjorden ligger det
betydelige Strandsted Stjørdalshalsen med c.
1400 Indb. Stjørdalens, Vernes Kirke, er en gl
Fylkeskirke, opført i Aarene 1200—1250.
Planteskole for Nord-Trøndelag Fylke. Skolehjem. Ved
Ystiaunet findes mærkelige Helleristninger. I
Nærheden af Stjørdalshalsen ligger
Eksercerpladsen Vernesmoen. Herredets
Kommunikationer er gode. Hell—Sunnan-Banen gaar, med
Station S., gennem Distriktets vestlige Del og
ind i Skatval Herred. Endvidere findes
Hovedvejen fra Trondhjem til Indherred og fra
Stjørdalshalsen til Meraaker samt en Flerhed af
gode Bygdeveje. — Herredets Kyst mod Havet
er c. 7 km. Antagen Formue 1925 var 8,8 Mill.
Kr og Indtægt 2,59 Mill. Kr.
(N. S.). M. H.

Stjørdalselven, Nord-Trøndelag Fylke,
udspringer fra Fjeldtrakterne paa Grænsen mod
Sverige. Tilløbene fra Nord er her Kobberaaen
og Funna, fra Syd Dalaaen og Torsbjørka. Elven
løber i Hovedretning fra Ø. mod V. og
gennemstrømmer Meraaker og Stjørdalen. Fra Nord har
den Tilløb i Forraelven og fra Syd i Sona. Den
falder ved Hell ud i Strindfjorden, en Arm af
Trondhjemsfjorden. Elven har en samlet
Længde af 50 km, har mange Stryg, men ingen større
Fald. Bielvene derimod har ganske betydelige
Fossefald. Nedslagsdistriktet er 2114 km². Der
drives adskillig Sportsfiskeri i Elven, især af
Englændere. Elven antages at repræsentere
68900 eff. H. K., deraf var i 1920 3000 H. K.
udbygget.
M. H.

Stjørna (før Skjørn), Herred, Fosen
Sorenskriveri, Uttrøndelag Politidistrikt,
Sør-Trøndelag Fylke, 317,4 km² med (1920) 2328
Indb., altsaa c. 70 pr km². Herredet svarer til
S. Sogn af Bjugn Præstegæld og omgives af
flg. Herreder: Bjugn, Jøssund, Aa, Rissa,
Agdenes og Ørlandet. Det ligger omkr. den 22
km lange og 3—6 km brede S. Fjord, som fra
den ydre Trondhjemsfjord skærer mod NØ.
De vigtigste Næringsveje er Jordbrug, Fædrift
og Fiskeri. Af Arealet er 9,6 km² Ager og Eng,
81,1 km² Skov, 17,7 km² Ferskvand, Resten er
Udmark, Snaufjeld og Myr. Fiskerierne
indbragte 1918 343000 Kr, hvoraf 260000 Kr
falder paa Sildefisket. S. Fjorden er en af
Landets bedste Sildefjorde. Af industrielle Anlæg
mærkes flere Hermetikfabrikker, Mølle- og
Savbrug, Cementstøberi, Tørvfabrik. S. staar i
Dampskibsforbindelse med Trondhjem. Antagen
Formue 1925 var 3,2 Mill. Kr og Indtægt 880000
Kr. (Litt.: »Norges Land og Folk«: A.
Helland, »Søndre Trondhjems Amt« [Oslo 1898]).
M. H.

Stjörnu-Odde, Helgason, hed en
Islænder i 12. Aarh., der nævnes som en meget
kalenderkyndig Mand og en vis Mand. Særlig har
han studeret Solens Gang paa Himmelen, og
der haves af ham i Rimbeygla en Oddatala,
d. v. s. kort Angivelse af, hvorledes Solens
Bevægelser paa Himmelen bliver længere og
kortere. Hans Iagttagelser skal være ret gode, i
Betragtning af at han ingen Instrumenter har
kendt. (Litt: F. Jónsson, Litt. Hist. II,
941 og den dér anførte Litt.).
F. J.

Stjør- og Verdal Sorenskriveri,
Inntrøndelag Politidistrikt, Nord-Trøndelag Fylke, er
4890,8 km² med (1920) 34231 Indb. Det omfatter
Herrederne: Hegra, Meraaker, Stjørdal,
Laanke, Skatval, Leksvik, Frosta, Aasen, Skogn,
Verdal, Fral, Levanger, d. v. s. Stjør- og Verdalen
samt Terrainet mellem disse Dalfører,
Købstaden Levanger samt de svære
Jordbrugsdistrikter Frosta og Skogn ved den indre
Trondhjemsfjords Bund. Jordbrug og Fædrift er de
vigtigste Næringsveje sammen med Skovbrug. En Del
af Distriktet danner Udskrivningsdistriktet for
Stjørdal Bataillon af Søndre Trondhjems
Infanteri Regiment Nr. 12 og en Del for Innherad
Bataillon af Nordre Trondhjems Infanteri
Regiment Nr. 13.
M. H.

Stoa kaldtes af Grækerne en overdækket
Søjlehal. Af saadanne fandtes der i de gr. Byer
ofte flere, sædvanlig liggende omkr. Torvet.
Hyppig var Væggene smykkede med Malerier som
i den berømte »brogede Søjlehal« (Poikile S.)
i Athen (s. d. S. 312). Da denne af Filosoffen
Zenon brugtes til filos. Undervisning, fik den
fra ham udgaaede filos. Retning Navn efter S.
(se Stoikere).
H. H. R.

Stob var et Maal paa flydende Varer,
diminutivt Støveken. Den sættes 1584 = 4
danske Potter, men var meget varierende i de
forsk. Lande. 1 Ahm Vin = 40 Støveken.
Navnet gik over paa Drikkekar af alle mulige
Stoffer og Former, fra Træ til Guld, og fra store
Trækander til smaa Bægere. Knabestob
var en stor Skænkekande, der brugtes af
Svendene i Borgestuen. Kostbarere var
Kredensstoben, der ofte var af Sølv. Der gik 60 S.
Smør paa 1 Td. 1 Pd. Smør regnedes for 3 S.
(Bernh. O.). J. O.

Stobaios, Johannes, gr. Forf., stammede fra
Stoboi i Makedonien og synes at have levet i
Slutn. af 5. Aarh. e. Kr. Han har skrevet et
omfangsrigt Værk Anthologion, hvori han har
samlet en Mængde Citater af gr. Forf., baade
Digtere og Prosaikere, af væsentlig filos.
Indhold og ordnede efter filos. Hensyn. Værket har
stor Værdi for os derved, at det har opbevaret
os en Mængde Brudstykker af ellers tabte gr.
Litteraturværker. Dog synes S. ikke selv at
have hentet sine Citater fra Kilderne, men at
have benyttet ældre Samlinger af lgn Art. Hans
Værk deles sædvanlig, men med ringe Grund, i
to Afdelinger, Eclogæ physicæ et ethicæ (i 2
Bøger udg. af Gaisford [Oxford 1850] og
Meineke [Leipzig 1860—64]) og Florilegium (i 4
Bøger, udg. af Gaisford [Oxford 1822] og Meineke
[Leipzig 1855—57]); det hele Værk er udg. af
Wachsmuth og Hense (5 Bd, Berlin 1884-1912).
H. H. R.

Stobbaerts [’ståba.rts], Jan Baptist,
belg. Maler og Raderer, f. 18. Marts 1838 i
Antwerpen, blev en fortrinlig Dyremaler i sin
Fødeby. I Antwerpens Mus. ses »Det første Læs
Hø«, i Mus. i Bryssel Hovedværket, det
mesterlige »Stalden« (1885). Andre kendte Arbejder:
»Efter Fodringen«, »I Køkkenet«, »Den stærkeres
Ret« etc., ogsaa udmærkede Raderinger.
A. Hk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>