- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
494

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stukning - Stuksvejsning - Stumba - Stumhed - Stumm, Karl - Stumme, Hans - Stumpaber - Stumpbiller - Stumpf, Carl - Stumptønde - Stumtjener - Stundister - Stupa

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

selvfølgelig Længdedimensionen og kan saaledes
betegnes som Modstykke til Strækning (s. d.). Senet
Jern er tilbøjeligt til at aabne sig under S. og
maa derfor overhamres, naar denne er endt.
(F. W.). E. Su.

Stuksvejsning, se Svejsning.

Stumba, se Silke.

Stumhed, Mangel paa Taleevne, 1) er som
oftest en Følge af medfødt ell. erhvervet
Døvhed, falder da sammen med Begrebet
Døvstumhed og kan, idet Betingelserne for
Talefærdighed jo ikke direkte mangler, til Dels
hæves gennem Undervisning efter den saakaldte
Talemetode (se
Døvstummeundervisning), 2) kan skyldes sygelige Tilstande i de
Hjernecentrer, der antages at være Sæde for
Menneskets Modtagelse, Bearbejdelse, Bevarelse
og Gengivelse af det talte Ord, jfr Afasi, 3)
kan i sjældnere Tilfælde have ydre Aarsager
som Sygdomme i de stemmedannende Organer
(Strube, Tunge, Gane o. s. v.), jfr Afoni.
F. B.

Stumm [’∫tom], Karl, tysk Politiker, f. 30.
Marts 1836, d. 8. Marts 1901, overtog 1858
Faderens Jernværk i Neunkirchen i
Rhin-Provinsen og udviklede det til et af Tysklands største
industrielle Foretagender (med 4300
Arbejdere). Med Iver virkede han for sine
Arbejderes Oplysning og Velvære, men
kæmpede lige saa haardnakket mod Fagforeninger
og socialistiske Tanker. 1867—81 og paa ny
siden 1889 var han Medlem af den tyske
Rigsdag, hvor han hørte til det frikonservative
Parti og øvede stor Indflydelse, især under Kejser
Vilhelm II’s Regering, virkede særlig for de ny
Arbejderlove og fik Spottenavnet »Kong S.«.
Siden 1880 var han en af Beskyttelsesmændenes
Førere. 1882 fik han livsvarigt Sæde i Herrehuset
og 1890 i Statsraadet; ophøjedes 1888 til
Friherre som S.-Halberg. Hans Taler udgaves
1906-07 i 12 Bd. - Hans Broder,
Ferdinand S., f. 1843, var 1883—93 tysk Diplomat
og 1885—87 Sendemand i Kbhvn.
E. E.

Stumme [’∫tomə], Hans, tysk Orientalist, f.
1864. S., der 1899 blev Prof. i Leipzig, har
særligt beskæftiget sig med de afrikanske Dialekter
af Arabisk, som han har studeret paa
omfattende Rejser, ligesom han ogsaa har sysselsat sig
med Maltesisk. Han har i sine Værker
behandlet baade sproglige og kulturhistoriske Emner,
vedrørende den moderne Orient.
J. Ø.

Stumpaber (Colobus), en afrikansk Abeslægt,
hvis enkelte Medlemmer er slanke Dyr, der
kan opnaa en Legemslængde af 1,5 m, hvoraf
mindst Halvdelen falder paa den lange Hale.
Kraniet er glat og afrundet og har ganske kort
Snude. Navnet S. kommer af, at
Tommelfingeren er rudimentær, medens Navnet Silkeabe
henviser til, at de fleste Arter har en lang
Manke eller Kappe af silkebløde, lange Haar
hængende ned fra Skuldrene og Kroppens
Sider, og lignende Haar i Halens Spids. S. er
Skovbeboere, der især lever af Blade. Deres
geografiske Udbredelsesomraade strækker sig
tværs over Mellemafrika, lige fra Vestkysten til
Sansibar mod Øst. Hertil Guerezaen (s. d.), der
hører til de bedst kendte Former, og den sorte
Djævleabe (C. satanas), der først blev kendt
fra Fernando Po, men som er udbredt over
store Dele af Vestafrika.
M. D.

Stumpbiller (Histeridæ), Billefamilie med
meget haardt ydre Skelet, korte knæede
Antenner med tydelig afsat fortykkede Endeled.
Bagvingerne slutter tæt til Legemet, men er korte
og lader de to bageste Bagkropssegmenter fri.
Forbenene er som oftest Graveben. Familien
tæller smaa Former, som oftest flade og
glinsende sorte. S. lever overvejende i Gødning og
Affaldsstoffer, henraadnende Svampe, en Del
under Bark. Man antog dem i gamle Dage for
Gødningsædere; nu mener man, at de baade
som udviklede Insekter og som Larver er
Rovdyr, der væsentlig lever af Fluelarver, som
opholder sig i Gødningen. En Del Former
findes i Myretuer.
C. W.-L.

Stumpf [∫tompf], Carl, tysk Psykolog, f. 21.
Apr. 1848 i Wiesentheid, blev 1870 Privatdocent
i Göttingen; efter fra 1873 at have været
Professor i Würzburg, Prag, Halle og München,
blev han 1894 Professor i Berlin. Afsked paa
Grund af Alder 1923. Har bl. a. skrevet: »Ueber
die psychol. Ursprung der Raumvorstellung«
(1873), »Tonpsychologie«, I—II (1883—90),
»Ueber den Begriff der Gemüthsbewegungen«,
Zeitschr. f. Psychol., Bd 21 (1899), »Ueber
Gefühlsempfindungen«, ibd., Bd 44 (1906),
»Erscheinung und psychische Funktion«, Berl.
Ak. d. Wiss. (1906), »Anfänge der Musik«
(1911), »Attribute der Gesichtsempfindungen«,
Abh. d. Berl. Akad. (1917), »Empfindungen
und Vorstellungen«, ibd. (1918), »Die
Sprachlaute, Experimentel-phonetische
Untersuchungen« (1926).
Edg. R.

Stumptønde kaldes et flydende Sømærke,
som er fladt paa Oversiden. Den stumpe Form
kan være dannet af aabent Fletværk. I danske
Farvande anvendes en hvidmalet S. paa
Bagbords Side af Farvandet. Naar den er forsynet
med Topbetegnelse, bestaar denne af 1, 2 ell. 3
Koste, paa hvilke Risene spreder nedefter og er
anbragte paa en hvidmalet Stage. Et Farvands
Bagbords Side er den, som et Skib kommende
N. fra og for Indgaaende har om Bagbord.
G. F. H.

Stumtjener, et lille, søjleagtigt Bord til at
stille Genstande fra sig paa (se Gueridon);
bruges ogsaa om et fritstaaende Stativ med
Knager til at hænge Overtøjet paa. (Smlg.
Servante).

Stundister, en særlig Gren af
Raskolniker. S.’s Sekt dannede sig i Tiden efter
Livegenskabets Ophævelse 1863 i det sydlige
Rusland bl. Bønderne, navnlig i Guv. Kijev. Stødet
til Dannelsen kom fra Pietismen i
Württemberg, og Navnet S. forklares som tysk
(»Stunde«, i Bet. Bibeltime). S. vilde intet have at
gøre med den russ. Kirke. De søgte deres
Opbyggelse ved Sammenkomster med
Bibellæsning. Sakramenterne havde for dem kun
symbolsk Bet., og det ydre Kirkevæsen forkastede
de ganske. Der var et pietistisk Præg over S.,
men dog langtfra noget afgjort protestantisk.
Snarere kom der til Tider noget sværmerisk
over dem. Den russ. Kirke forfulgte dem.
A. Th. J.

Stupa (Sanskrit stupa) eller Tope (Pali
thupa) er i Indien Betegnelse for en særegen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0510.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free