Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Støvkølle (Svamp) - Støvlet - Støvlet-Kathrine - Støvring - Støvringgaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
føres af Vinden ud gennem Nettets Masker.
Træffes om Efteraaret paa Træstød, nedfaldne
Grene, Mos, Blade o. s. v.
(C. R.). C. F.
Støvlet (tysk Stiefelet) er Diminutiv af
Støvle, og Navnet gaves til en Mellemting af
Skaftestøvle og Sko, altsaa en Ankelsko, der
naaede op over Vristen og lukkedes med
Spændetamp ell. Snøring. S. maa have været Mode
i Danmark i de senere Aartier af 18. Aarh., da
den har givet Navn til Støvlet-Kathrine
(s. d.). S. gik over i Militærdragten som
Snørestøvle, og Navnet blev overført paa de lave
Gamascher, hvorfor der tales baade om S.- og
Gamaschetjeneste (se Gamascher).
(Bernh. O.).
Støvlet-Kathrine, Øgenavn for Anna
Cathrine Beuthack, Christian VII’s
berygtede Elskerinde, f. i Kbhvn 1745, d. i
Plön 25. Aug. 1805, var en uægte Datter af
Chefen for det sjællandske Regiment, Prins
Georg Ludvig af Braunschweig-Bevern, og
Anna Marie Schröder, der paa Foranstaltning af
Prinsen blev gift med en af hans Soldater, hvis
Efternavn Datteren fik. Saa længe Prinsen
levede, og maaske noget længere, var hun i Huset
hos en af Faderens Officerer, der gav hende
en fuldkommen standsmæssig Opdragelse, men
senere blev hun sendt hjem til sin Moder, hvor
hun kom til at leve under yderst tarvelige
Forhold og maatte tjene til sit Underhold ved at
bringe de dengang moderne, af Moderen
forfærdigede Halvstøvler (»Støvletter«) rundt til
Kunderne. Misfornøjet med sin forandrede
Livsskæbne lod den smukke og livlige Pige sig, knap
udvokset, lokke ind paa Afveje, der hurtig førte
hende nedad. Som den eng. Gesandts
Elskerinde kom hun under Navnet Mylady i
Folkemunde p. Gr. a. den Frækhed, hvormed hun
optraadte. Efter at være blevet kendt med
Christian VII, i hvis natlige Udskejelser hun, klædt
i Mandsdragt, var en Hoveddeltager, tragtede
hun efter at blive hans anerkendte Mætresse,
og da Kongen mere og mere lod sig drage med
af hende, den eneste Kvinde, han nogen Sinde
synes at have følt noget for, blev Uvillien mod
hende saa stærk, at Bernstorff og
Schimmelmann ansaa det for nødvendigt at faa hende
fjernet fra Hovedstaden. Først efter en heftig
Modstand gav Christian VII Tilladelse til, at
hun Jan. 1768 blev sendt bort fra Hoffet og
anbragt i en Arbejdsanstalt (»Zuchthaus«) først
i Hamburg, derefter i Neumünster, og der
udbetaltes aarlig 500 Rdl. af Kongens
Partikulærkasse til særlig Forplejning for hende. Denne
Sum tilfaldt hende selv som aarlig, livsvarig
Pension, da hun 1770 blev frigivet. Noget efter
blev hun gift med en Advokat fra Oldenburg,
Konrad Maes, der efter en Tid at være blevet
holdt hen med Løfter om Befordring fik
Ansættelse ved Toldvæsenet og 1796 blev Told- og
Konsumptionsinspektør i Nysted paa Lolland.
Imedens førte hun et opsigtsvækkende vildt Liv
i Holsten, hvor hun til sidst ægtede en Mand
ved Navn Hans Schweder. (Litt.:
Blangstrup, »Christian VII og Karoline Mathilde«
[Kbhvn 1890]; Bobé, »Charlotte Dorothea
Biehl’s Breve om Christian VII« [Kbhvn 1901];
Samme, »S.-K.« [»Fra Arkiv og Museum«, 2.
Serie I, Kbhvn 1919]).
(C. F.). C. A. T.
Støvring, Herred i det østlige
Nørrejylland, Randers Amt, begrænses mod N. af
Nørhald Herred, mod Ø. og S. af Randers Fjord,
og mod SV. paa en kort Strækning af Galten
Herred og derefter af Viborg Amt (Sønderlyng
Herred). Dets Udstrækning fra Ø.—V. er 19
km, medens det fra N.—S. højst er 8 km.
Bortset fra Købstaden Randers, som ligger i
Herredet, er dets Areal 102,6 km2, og 1. Febr
1921 fandtes her 1006 Gaarde og Huse med 5097
Indb. (1911: 5098, 1901: 4611, 1850: 3297, 1801:
2388), altsaa c. 50 Indb. pr km2. Overfladen
er mod N. gennemgaaende bakket og ret
højtliggende (højeste Punkt er 80 m) med jævnt
Fald mod Syd ned mod Fjorden; Jorderne er
muldede og lerholdige og rige paa Enge,
navnlig langs Fjorden. Imod Ø. er der nogen Skov,
men i det hele er det ikke skovrigt. Det er
Amtets højest boniterede Herred, idet der i
Gennemsnit kun gaar c. 5,8 ha paa 1 Td.
Hartkorn. Af hele Arealet var 1919: 9499 ha Ager,
Eng, Græsgang, Have o. l., 12 ha Tørveskær,
422 ha Skov og Plantage, 36 ha Hede, 252 ha
Veje, Jernbaner, Byggepladser o. l., og 43 ha
Vandareal. Af de vigtigste Husdyr fandtes 1924:
1712 Heste, 7702 Stkr Hornkvæg, 788 Faar og
7492 Svin.
S. Herred omfatter 9 Sogne (deriblandt
Dronningborg Landsogn), hvoraf de 8 hører under
Støvring-Galten Herreders Provsti, Raasted Sogn
under Gislev og Onsild Herreders Provsti. I
verdslig Henseende hører det til Retskreds 61 b
(Nørhald, S. og Galten Herreder) og til 44.
Politikreds (Retskreds 61 a og 61 b), Dommer
og Politimester i Randers. — Gennem
Herredet gaar Privatbanen Randers—Hadsund og
ved Sydvestgrænsen Statsbanen mellem
Randers og Hobro. — Herredet, der i Valdemar
II’s Jordebog kaldes Styfringhæreth, hørte i
Middelalderen til Ommersyssel, senere til
Dronningborg Len og fra 1660 til Dronningborg
Amt, indtil Randers Amt oprettedes 1793.
(H. W.). M. S.
Støvringgaard, Hovedgaard i Randers Amt,
c. 10 km ØNØ. for Randers. Gaarden, der
har et Tilliggende paa c. 1025 Tønder Land,
omtales allerede i det 14. Aarhundrede.
Hovedbygningen, der er omgivet af Grave,
er opført 1622—23 af Niels og Mogens Kaas;
den bestaar af 3 grundmurede Fløje i 2
Etager og har spidstakkede Gavle. Omkring
 |
| Støvringgaard. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
