- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
560

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Suir - Suisse (se Schweiz) - Suisse (se Simon, Jules) - Suite - Suite - Suizzera - Sujet - Sujet mixte - Suk - Suk, Joseph - Sukkade - Sukkenes Bro - Sukker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Suir [sju.ə], Flod i det sydlige Irland,
udspringer paa Devilsbit mountains i Tipperary
County. S. danner paa et Stykke Grænsen
mellem Kilkenny og Waterford Counties. S. løber
forbi Waterford og flyder ud i Barrows
Æstuarium. Længde 140 km. Sejlbar til Clonmel.
M. H-n.

Suisse [syis], se Schweiz.

Suisse [syis], se Simon, Jules.

Suite [da. ’svitə, fr. syit] [fr.), Følge, Række,
Samling, Sammenhæng. Se à la suite.

Suite [da. ’svitə, fr. syit] (Partita, Partie),
en af de ældste cykliske Musikformer, der
bestod i en Række løst sammenkædede
Dansestykker af forsk. Tempi, Takt og Karakter,
samlede til et Hele, hvori den bindende Traad
var den fælles Tonart. De første S. var skrevne
for Blæseinstrumenter og udførtes i Reglen
under aaben Himmel; senere overførtes Formen
til Klaveret (Couperin) og Strygeorkestret
(Bach, Händel). Antallet af Satser var
temmelig vilkaarligt, dog ikke under fire, og disse
var da Allemande, Courante, Sarabande og
Gigue; hertil føjedes saa undertiden som
Indledning et Præludium, en Entrée ell. Ouverture,
og som Intermezzi en Bourrée, Gavotte,
Passepied, Menuet, Loure ell. Air, og som Afslutning
en Chaconne ell. Passacaglia. Efterhaanden
som S. strøg Dansekarakteren af sig, og de
enkelte Satser antog en mere organisk
Forbindelse, gik S. over i Sonaten og Symfonien.
Ogsaa i den moderne Musik anvendes
Benævnelsen S. om saadanne cykliske Kompositioner, i
hvilke den tematiske Udarbejdelse af de
enkelte Satser er mindre formbundet og den
indbyrdes Sammenhæng løsere end ved Symfonien
og Sonaten.
S. L.

Suizzera [svi’rəra], se Schweiz.

Sujet [dansk sy’sjæt, fransk sy’зæ] (fransk),
Stof, Genstand, Emne.

Sujet mixte [sy’зæmikst] (fr.), egl. »blandet
Undersaat«, d. v. s. en Person, der har
Statsborgerret i to eller flere Lande. Allerede fordi
Reglerne i de enkelte Lande om Erhvervelse af
Statsborgerret er forskellige, opstaar der
Tilfælde, hvor Personer bliver Statsborgere i flere
Lande eller ingen Steder. Et Barn, født af tyske
Forældre i England, faar tysk Statsborgerret
paa Grund af Afstamningsprincippet, som tysk
Ret hviler paa, og engelsk, fordi Barnet er
født i England. Men selv om
Afstamningsprincippet alene lægges til Grund, kan dobbelt
Statsborgerret opstaa, f. Eks. hvis en ugift dansk
Kvinde i Italien føder et Barn, som den
italienske Fader anerkender, eller hvis efter det
ene Lands Ret Tidspunktet for Undfangelsen er
afgørende (saaledes i Japan) og efter det andet
(f. Eks. de nordiske) Tidspunktet for Fødslen.
Endog selv om Reglerne for Erhvervelse af
Statsborgerret er ens, kan S. m. opstaa ved
Forskelle i de paagældende Lovgivninger med
Hensyn til Begreberne Ægteskab og Ægtebarn.
Undtagelsesvis er et Forhold af denne Art
ligefrem indstiftet ved Traktat, idet Wien-Freden
af 30. Oktbr 1864 i Art. 19 bestemte, at de
Personer, der havde Indfødsret ved Traktatens
Ratifikation, bevarede denne Ret baade i Danmark
og i de afstaaede Hertugdømmer. Omvendt blev
de fleste danske Optantbørn, der var født i
Hertugdømmerne fra 1870 til 1898, statsretligt
hjemløse, indtil største Delen af dem blev
naturaliseret i Preussen i Henhold til den dansk-tyske
Optantbørnkonvention af 11. Jan. 1907.
Ulemperne ved S. m.-Forholdet, der f. Eks. kan føre
til Værnepligt i flere Lande, søges afværget ved
Traktater, ligesom ensartede Regler om
Erhvervelse og Fortabelse af Statsborgerret, saaledes
som de nu i det væsentlige er tilvejebragt i de
nordiske Lande, kan forebygge Forholdets
Opstaaen.
G. R.

Suk (fysiol.) er en ejendommelig
Respirationsmaade bestaaende af en langsom, dyb
Indaandingsbevægelse og en kort stødvis
Udaanding. Den er som bekendt knyttet til visse
(depressive) Sindstilstande. Man træffer en
lignende Aandedrætstype ved Blodmangel i Hjernen
(f. Eks. paa et vist Stadium af
Forblødningsdøden).
(S. T.). L. F.

Suk [suk], Joseph, bøhmisk Musiker, f. 4.
Jan. 1874 i Kraconitz, Elev af Prags
Konservatorium (Dvorak), og har siden 1892 været
Medlem af den berømte »bøhmiske Strygekvartet«
(som Sekundviolinist). S. har desuden udfoldet
en anselig og anerkendt
Kompositionsvirksomhed: Kammermusik, Klavermusik,
Orkesterserenader og -suiter, Korstykker, Symfoni og
symfoniske Digtninge m. m.
W. B.

Sukkade, se Cedrat.

Sukkenes Bro (il Pónte dei Sospiri), den
lukkede Bro, der fører fra Dogepaladset i
Venedig over til Fængslerne (»Blykamrene«), og
ad hvilken Delinkventerne maatte vandre efter
Domfældelsen, der foregik i Dogepaladset. S. B.
er opført 1595—1605 af Ant. Contino.
C. A. J.

Sukker, Rørsukker, Saccharose, C12H22O11,
et Kulhydrat, som hører til
Disacchariderne, til hvilke ogsaa Mælkesukker, Maltose
og Melibiose henregnes. S. er endnu ikke
fremstillet syntetisk, men vindes udelukkende fra
Planteriget, navnlig af Sukkerrør og
Sukkerroer, hvor det forekommer meget udbredt. Det
danner store farveløse, monokliniske Krystaller,
som ved 20° opløses i Halvdelen og ved 100° i
1/5 af deres Vægt Vand; i kold absolut Alkohol
opløses det ikke. Ved Opvarmning til c. 160°
smelter S. til en farveløs, glasagtig Masse, som
kaldes Bygsukker; denne gaar
efterhaanden atter over til S.; opvarmes S. til 200°,
dannes Karamel, en brun Masse, som har
en bitter Smag og finder Anvendelse til
Farvning af Madvarer. Karamel gaar i Modsætning
til Bygsukker ikke atter over til S. ved
Opvarmning. Ved Opvarmning med fortyndede
Syrer omdannes S. til en Blanding af
Druesukker og Frugtsukker. Medens S. virker
højredrejende paa Lysets Polarisationsplan, er
denne Blanding venstredrejende og kaldes
Invertsukker (af inverto, vender om). Med
Kalk dannes Saccharater (s. d.). Ved
Behandling med koncentreret Svovlsyre forkuller
S., medens det ved Iltning med Salpetersyre
først giver Sukkersyre og derpaa Oxalsyre.
I Modsætning til Druesukker og Frugtsukker
reducerer en Rørsukkeropløsning ikke
Fehling’s Vædske. S. gaar ikke direkte i Gæring
ved Indvirkning af Alkoholgær, men et
vandigt Udtræk af Gær indeholder et Ferment
(Invertase), som spalter S. i Druesukker og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0576.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free