Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svartån - Svartalfer - Svartand - Svartbag - Svarteboken - Svartenhuk Halvø - Svarterå - Svartfugle - Swarth, Helene - Svarthaala - Svartisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
flere smaa Vandfald. Den udmunder i Mälaren
ved Västerås efter et Løb paa 62 km.
Afvandingsomraade 730 km2. 2) Närkes S.
udspringer i Søerne Toften (17 km2) og Lången.
Udmunder 60 km fra sit øverste Udspring
i Hjälmaren. Danner flere Vandfald, som driver
elektriske Kraftanlæg. 3) Östergötlands S.
afvander en Række Søer bl. a. Sommen og Roxen.
125 km lang. Afvandingsomraade 3380 km2.
I Omegnen af Ralången og Säbysjön, som hører
til S.’s Flodomraade, foregaar et stort
Søsænknings- og Tørlægningsarbejde, hvorved der er
indvundet 2000 ha Land. Der findes elektriske
Kraftslationer ved Roxholm, Mjölby og
Odenfors.
M. H-n.
Svartalfer, overnaturlige Smaavæsener i
Jorden, Dværge (i Modsætning til »Lysalfer«);
disse Betegnelser forekommer dog kun hos
Snorre og har ingen Gyldighed i Folketroen
(jfr. Elverfolk).
(A. O.). G. K-n.
Svartand, se Ænder.
Svartbag, se Maager S. 294.
Svarteboken (norsk), se Cyprianus.
Svartenhuk Halvø, Grønland, skyder sig
mellem to store smalle Fjorde. Uvkusigsat (ɔ:
Stedet med Vegsten) og Umiarfik (ɔ:
Forlisstedet), mod SV. mod Nordostbugten; 71 1/2—72 1/4°
n. Br., Halvøen er 4485 km2 stor og bestaar af
Basalt. Dens Kyster er gennemgaaende ret
lave, 6—700 m; kun ved Uvkusigsat er Kysten
høj og lodret. I det indre, der er
gennemskaaret af store Dalstrøg, er maalt Toppe over
1600 m. — Fra den største Indskæring paa
SØ.-Kysten, der hedder Arfertuarsuk (ɔ: Stedet
hvor der ofte er Hvaler), benyttes forsk.
Slædeveje over til Bugterne paa NV.-Kysten,
hvorved man undgaar Omvejen uden om Halvøen,
hvor der er hyppige Storme, og hvor Isen ofte
er ufarbar p. Gr. a. Skruninger. Især benyttes
ofte Vejen til den midterste Indskæring,
Mitdlorfik. Mellem denne og den Syd for liggende
Bugt, Maligiak, løber NV.-Kysten ud i en
meget stejl og utilgængelig Basaltklippe, Sigguk
(ɔ: Næbet), som de holl. Hvalfangere kaldte
»Zwarte Hoek«, hvorefter Halvøen har faaet
Navn. Maligiak kan benyttes som Havn for
mindre Fartøjer. Saavel her som ved
Arfertuarsuk er bygget Huse for Rejsende og
Postmænd. Syd for Maligiak er Forlandet et bredt
Sletteland med talrige Søer. Grænsen mellem
Upernivik Distrikt og Umanak Distrikt gaar
Syd om denne Slette og paa langs omtr. midt
igennem Halvøen. (Litt.: »Grønland i
Tohundredaaret for Hans Egedes Landing«, Bd I
[1921]).
G. F. H.
Svarterå (Swarterå), Sogn i Halland. I
Nærheden heraf, ved Axtorna (s. d.) i Sognet
Köinge, slog D. Rantzau en overlegen svensk
Hær 20. Oktbr 1565 (det saakaldte »Slag ved S.«).
Svartfugle, d. s. s. Alkefugle (s. d.).
Swarth [svart], Helene (f. 1859), holl.
Forfatterinde, fik i Bryssel en fr. Opdragelse og
begyndte med at skrive fr. Vers. Efter 1880 har
hun dog udelukkende digtet paa Hollandsk og
skrevet mange smukke Sonetter. Af hendes
mange Digtsamlinger kan nævnes »Poëzie«
(1892), »Verzen« (1893), »Blanke Duiven« (1895),
»Diepe Wateren« (1897), »Stille Dalen« (1898),
»Najaarsstormen« (1900), »Bleeke Luchten«
(1909), »Herfstdraden« (1910) og
»Avondwolken« (1911).
V. K.
Svarthaala, Hule paa Viste i Randeberg
Sogn, Rogaland Fylke. Her har man fundet
Levninger fra Stenalderen, Skjæl, Dyreben,
Flinteaffald og Lerkrukker, Benpile med
Flinteegge, Fiskekroge, en Hornøkse, Skivespaltere
m. m. Man fandt Levninger af Bjørn, Elg,
Hund og Kronhjort, som viser, at her engang
var Skov. Kulturlaget er 60 cm tykt. Hulens
Fund skriver sig fra 4000 Aar f. Kr. Det er
beskrevet af A. W. Brøgger 1907.
M. H.
Svartisen, Norges næststørste Samling af
evig Sne og Is, 489,2 km2, ligger i Nærheden af
Kysten i Egnen mellem Ranfjorden og
Saltfjorden, i Mo Herred, Nordland Fylke.
Polarcirklen gaar over den. S.’s Hovedparti deles i en
østlig og en vestlig Hoveddel ved en smal Dal,
der har nordøstlig—sydvestlig Hovedretning. I
denne rinder Glaamaaen (Glaamaaga), som er
det vestlige Hovedtilløb til Langvatnet (se Mo
Herred). Sydenden af S. har man noget Ø. f.
Bunden af Melfjorden, og Nordenden noget
NØ. f. Bunden af Glaamfjorden. Mod V.
sender S. Tunger ud mellem Fjordene i Rødøy og
Meløy Herreder (s. d.). Mod Ø. begrænses den i
det sydlige Parti af Blakaadalen og i det
nordlige Parti af Beirdalen. — S.’s vestlige
Hoveddel har en Længde af noget over 30 km og dens
østlige Hoveddel af c. 40 km. Begge Hoveddele
er bredest henimod den sydlige Ende; den
vestlige Hoveddel er her omkr. 20 og den østlige
omkr. 12 km bred. For øvrigt er Bredden
meget vekslende; det nordligste Parti af den
østlige Hoveddel er endog meget smalt. S.’s
højeste Punkt, Snetind (1599 m), findes i den
vestlige Hoveddel paa Grænsen mellem Meløy
og Mo Herreder. I den østlige Hoveddel kan
af høje Toppe mærkes Istind (1577 m) omtr. i
Ø., og Sniptind (1591 m) omtr. i SØ. f. Snetind.
Af de mange Isbræer (Gletscher), som S.
danner, kan mærkes flg. Fra den vestlige
Hoveddel udgaar mod V. Nordfjordbræen, der i
storslagne Naturomgivelser gaar ned mod en meget
trang Arm af Melfjorden, samt Isbræerne i
Holandsfjorden, nemlig Fondaisbræen og
Engenbræen, den sidste paa Sydsiden af Fjeldet
Helgelandsbukken (1454 m). Af disse er
Engenbræen den største. Den har en Længde af
omkr. 5 km og en Bredde af op til 1100 m.
Dens nederste Ende er kun c. 800 m fra
Fjorden og har kun en Højde af 10 m over samme.
Turistskibene til Nordkap anløber
Holandsfjorden, og dette regnes med Rette som et af
Glanspunkterne under denne bekendte Turistrejse.
Af de mange Isbræer, som den vestlige
Hoveddel udsender mod Ø., bør særlig nævnes
Fiatisen, noget SØ. f. Snetind. Af den østlige
Hoveddels mange Isbræer kan fremhæves
Østerdalsiden, der gaar mod V., og desuden en Række
mindre Isbræer, der gaar mod Ø., dels til
Blakaadalen og dels til Beierdalen. — I
Nærheden af S. findes flere Fjelde, som er bedækkede
af Bræer. Bl. disse kan særlig nævnes
Høgtuvbræen (1291 m, 35,8 km2), Bræen paa
Svartisfjeldet og Ørtfjeldet er 27,7 km2, paa
Bredekfjeld og Steinfjeld 22,5 km2, Stormdalsfjeldbræen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
