- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
670

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svendeprøver - Svend Estridsøn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Magistraten. Uden for Kjøbenhavn bestaar
Kommissionen af Borgmesteren (Lov Nr 112, 1.
Marts 1919 § 11) som Formand, to af
Magistraten paa 3 Aar valgte Medlemmer og to
praktiske Haandværkere, der vælges af
vedkommende faglige Forening eller af Byraadet.
For Landets Vedkommende findes intet særligt
Regulativ, men nogle Steder findes
Kommissioner, dannet efter tilsvarende Regler med
Politimesteren som Formand, og godkendt af
Ministeriet, andre Steder har
Fællesrepræsentationen for dansk Industri- og Haandværk
nedsat en Komité til Bedømmelse af
Landhaandværkernes S. Prøver afholdes 2 Gange
aarligt og bestaar i adskillige Fag saavel i en
teoretisk (Tegne-) Prøve som i Prøve paa
praktisk Færdighed. Inden for Haandværksfagene
i Kjøbenhavn er efterhaanden mange gaaet bort
fra de offentlige S. og lader deres Lærlinge
aflægge Prøve for et af vedkommende
Mesterforening nedsat Udvalg. I Aaret 1921 har i alt
1338 Lærlinge her i Landet aflagt S., deraf 629
for de offentlige Kommissioner.
A. N.

I Norge var S. i de fleste Fag ophævet ved
Loven af 1839, ifølge hvilken Lavene successivt
inddroges. I enkelte Fag bibeholdtes dog
Lavene og med disse Prøverne indtil 1869, da
Loven af 14. Apr. 1866 traadte i Kraft og
indførte fuldstændig Næringsfrihed, uden Prøve
ell. Bevis for Fagkyndighed. Ved L. af 15. Juni
1881 indførtes frivillige S. i Forbindelse
med en ny Lov om Lærlingevæsenet. Denne
Lov, der i fl. Henseender ikke fandtes
tilfredsstillende, blev 29. Juni 1894 afløst af en ny
Haandværkslov, ved hvilken S. gjordes til
Betingelse for Opnaaelse af
Haandværksborgerskab. Herved er Aflæggelse af S. mere og mere
blevet alm. og aflægges nu i Reglen af
Læregutterne ved Læretidens Udløb. Prøvestykkerne
bedømmes af Prøvenævn, der beskikkes af
Magistrat og Formandskab, paa Landet af
Herredsstyret. Se for øvrigt Lov om
Haandværksnæring af 2 5. Juli 1913
.
(Olaf Munthe). Wt. K.

Svend Estridsøn, dansk Konge, død 1076.
S. E. var Søn af den danske Jarl Ulf i dennes
Ægteskab med Svend Tveskæg’s Datter Estrid.
Han synes født 1015—20 og tilbragte sin
Barndom i England; senere drog han til Sverige,
hvor hans Moder ejede meget Gods. Hardeknud
gjorde ham til Jarl i Danmark, og efter dennes
Død (1042) tænkte S. E. at gøre sine Tronkrav
gældende; men i England fik Godwin Jarl valgt
Edvard af den gamle angelsachsiske Kongeæt,
og i Danmark vandt Olaf den Helliges Søn
Magnus hurtig og let Kongedømmet — efter
Sigende i Henhold til en med Hardeknud truffet
Aftale. S. E. traadte da i Magnus’ Tjeneste som
Jarl over Jylland og svor ham Troskabsed, men
brød den hurtig og antog Kongenavn; han
maatte dog snart flygte for Magnus og drog til
Sverige. Nogen Tid efter aabnede der sig dog
Udsigter for S. E., da Magnus’ Farbroder
Harald vendte hjem fra Rusland og krævede Del
i Riget. Da Magnus nølede med at gaa ind
herpaa, sluttede Harald og S. E. Forbund og
angreb 1046 Danmark; men snart brød Harald
med S. E., drog til Norge og udsonede sig med
Magnus, og næste Aar drog de to norske
Konger i Fællesskab mod S. E., der atter maatte
vige. Endnu s. A. (1047) døde Magnus;
Budskabet naaede Kong S. E. i Skaane, just da han
paa ny vilde fly til Sverige, og han besluttede
straks at blive og kæmpe for sin Trone. Det
fortælles, at Magnus’ sidste Bestemmelse gik
ud paa, at S. E. skulde have Danmark efter
ham, og mange af de norske Stormænd undte
ikke Harald den store Magt, han vilde faa, hvis
han ogsaa fik Kongedømmet i Danmark. S. E.
opnaaede derfor let Kongenavn og Hylding i
alle Rigets Dele, og Harald formaaede aldrig at
rokke ved hans Trone, men i en Aarrække
maatte S. E. udholde Nordmændenes Hærgetog
paa de danske Kyster uden at gøre synderlig
Gengæld. Særlig kendte Episoder er Hedebys
Plyndring og Harald’s List under Flugten Nord
paa gennem Kattegat for at slippe bort fra den
overlegne danske Flaade: at kaste Fangerne
over Bord, bundne til Planker og Tønder; S. E.
lod da disse opsamle, og imidlertid undslap
Nordmændene. Hovedslaget stod ved Nisaa i
Halland (1062); Harald sejrede, men turde dog
ikke vove et Angreb paa Danmarks centrale
Dele.

I det hele kom Harald ingen Vegne over for
S. E., hvorimod adskillige norske Høvdinger
viste tydelig Misfornøjelse med Harald og
endog enkeltvis sluttede sig til S. E. Freden
sluttedes da 1064 paa Landegrænsen ved Götaelv,
og hver Konge beholdt sit Rige. Medens S. E.
saaledes trods alle Uheld med Kraft forsvarede
sit Rige mod alle norske Angreb, fik han kun
lidet Udbytte af sit Forsøg paa at genoptage
Danmarks gamle Erobringspolitik over for
England. Vinteren 1069—70 laa en stor dansk
Flaade paa Humber, York blev erobret, men om
nogen Landevinding fra den ny normanniske
Konge Vilhelm var der ellers ikke Tale, og til
Slut modtog Anføreren, S. E.’s Broder Asbjørn,
en betydelig Sum Penge af Vilhelm for at sejle
bort. Det andet Tog (1075) gav et endnu ringere
Udbytte. Det var da ikke som Krigshelt, at S. E.
høstede store Laurbær trods personlig
Raskhed og Tapperhed. Men des større var Bet. af
hans fredelige Kongegerning. Det blev S. E.’s
store Fortjeneste at give den danske Kirke en
fast og varig Organisation, navnlig ved at skabe
bestemte Rammer for Bispernes Styrelse.
Nørrejylland, der fra Knud den Store’s Tid kun
havde udgjort et eneste Bispedømme, blev delt
i de fire Stifter, hvoraf det siden bestod: Ribe,
Viborg, Aarhus og Vestervig (senere Børglum).
Sjællands Stift, der en Tid havde været forenet
med Skaane, blev nu atter udskilt, og selve
Skaane deltes i to Bispedømmer, Lund og
Dalby, hvoraf det sidste kun fik kort Varighed. Det
var S. E., der indsatte Bisperne i alle disse
Stifter, og det er indlysende, i hvor høj Grad
den opblomstrende Kirke maatte støtte hans
Kongemagt. Det var saaledes ikke udelukkende
kirkelig Interesse, der dikterede S. E. hans
kirkelige Reformplaner. S. E. var vel en dannet
og belæst Mand i Forhold til sin Tid, men paa
mange Omraader mærkede man, at hans
kirkelige Sindelag kun naaede til et vist Punkt. Selv
om han af Klogskabshensyn lod sig skille fra sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0686.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free