Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige (Kunst)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Stockholms hist. Mus.). Da Gotikken tager
Arkitekturen i Besiddelse og dermed indfører ny
naturalistiske Elementer i Billedhuggerkunsten
(medens dog mange Stenhuggere konservativt
holder sig til det vedtægtsmæssige romanske),
tilføres der Figurfremstillingen nyt Liv: Etienne
de Bonneuil’s Portal i Uppsala (c. 1289),
Udsmykningen af Linköping-Domkirkens vestlige
Del med Figurfremstilling efter eng. Mønster
og ved eng. Kunstnere (14. Aarh.), rig
Portalskulptur paa götlandske Kirker. — Ogsaa den
middelalderlige Træskulptur viser frodig
Udvikling. Indflydelser fra den fr.
Chartres-Katedral spores efter Midten af 12. Aarh. paa
Gotland bl. a. i den siddende Madonna i Viklau;
senere hen, da tyske og andre Strømninger gaar
over Øen, mærkes atter fr. Aand i Statuen af
den sørgende Madonna fra Öja (Slutn. af 13.
Aarh.) m. v., og i det 14. Aarh., da
Træskulpturen i øvrigt synes at staa i Stampe, har
Gotland ejendommelige Værker at opvise, som
Biskopfiguren fra Heidsby. Efter den
forholdsvis rige Blomstringstid i sidste Halvdel af 12.
Aarh. (Öster- og Vestergötland, Småland m. v.), en
momentan Opblomstring under E. de Bonneuil’s
fr. Retning og i det hele en mere naturalistisk
levende Menneskeskildring med Højgotikkens
Udbredelse faar Træskulpturen særlig gode
Dage fra Beg. af 15. Aarh. Nu bliver lybsk
Indflydelse gældende; talrige lybske Værker
indføres (til Lunds Domkirke m. v.); fremragende
Arbejder fra den Tid er Korstolene i Lunds
Domkirke (c. 1400). Sengotikken (c. 1450—1530)
med dens borgerlig realistiske Figurer, klædte
i Foldemasser med knækkede Kast kommer til
S., navnlig over Lübeck. Der skæres en Mængde
Alterskabe. Tidens ypperste Værk er den store
Gruppe »S. Göran og Dragen« (»S.’s første
Nationalmonument«, til Forherligelse af Sten Sture
den Ældre’s Sejr over de Danske paa
Brunkebjerg 1471, først opstillet 18 Aar senere i
Stockholms Storkyrka) af Lübeckeren Bernt Notke.
Mod Slutn. af 15. Aarh. stor Indførsel af
nederlandske Alterskabe, Triptychon’er m. m. med
dram. livfulde Scener i dybe Rammeskabe (det
store Mysterieskab [1491] paa Strängnäs
Domkirkes Højalter, en Række Skabe fra
Brüssel-Mesteren Jan Borman’s Værksted i Strängnäs
Domkirkes Kapel, Västerås Domkirke, Vadstena
Klosterkirke m. v.).
Bl. Malerkunstens Ydelser skal
fremhæves Kirkernes Vægbilleder, i den tidlige
Middelalder i omhyggelig Teknik (Udkast og
Konturer i Fresko, Fylden i Tempera), i
Sengotikken i lettere og hurtigere Udførelse (Figurerne
kun i Konturer). I de romanske Malerier fra
Vä i Skåne mærkes fr. Paavirkning (Vä en
fr. præget Præmonstratenserkirke), i Garda paa
Gotland byzantinsk (Dädesjö-Malerierne i
Småland, Slutn. af 13. Aarh., anbragte i Cirkler,
er malede paa Træ). Sjældnere ses malede
Dekorationer paa Kirkens Yderside (Tympanon
over Lund Domkirkes Vestportal, Nichebillede
paa Nysätra, Uppland). De senere
middelalderlige Kalkmalerier udvider Kredsen af
fremstillede Skikkelser ved at hente Forbilleder fra
Biblia pauperum o. a. Blokbøger, medens Kilden
gerne tidligere var illuminerede Andagtsbøger
o. l. Til de senere Vægbilleder hører en
Mængde fra Mälar-Egnen, Kumla-Gruppen (efter
Kumla i Västmanland), Bro-Kniftsta-Gruppen
(benævnt efter en Uplands-Kirke); Albertus
pictor (Kumla, Kalmar, Ed) er det mest kendte
Kunstnernavn i 15. Aarh. Ogsaa mange, gerne
raat udførte, Malerier fra denne Tid i Skåne
(Vidtsköfle-Gruppen etc.). — Hist og her er
bevaret Glasmalerier, især paa Gotland (Lye
Kirke).
Da Renaissancen - sent — kom til S.,
var Kirkens Magt brudt. Kongedømmet sad inde
med Rigdommene, Slotte og faste Borge blev
Arkitekturens Hovedopgave. Kongerne Erik
XIV (der i sin korte Regeringstid kun fik skabt
lidt, men bl. a. den skønne Rumdekoration i
Kalmar Slot) og Johan var Kunstnerbegavelser,
Johan næsten selv Arkitekt. Det blev mest
Udlændinge, Tyskere og Hollændere, der som
Bygmestre, Malere, Stenhuggere og Dekoratører
kom til at forme Vasa-Stilen (fra Beg. af
16. til Midten af 17. Aarh.). Saaledes
Arkitektfamilien Pahr. Slotte fra den Tid — af betydelig
Massevirkning — er Gripsholm (fra 1537 ff., i
det Indre bl. a. det vel bevarede Hertug Karl’s
Kammer, ɔ: »Johan III’s Fængsel« i
ejendommelig gotisk Rankedekoration, det Ydre
restaureret 1891—96); Pahr’ernes Kalmar (med den
ejendommelige Brønd og
Højrenaissance-Portaler efter Serlio o. a.), Västerås, Nyköping,
Örebro, Strängnäs-Bispernes Tynnelsö (nu
næsten Ruin), Uppsala (Slottets Sydfløj fra Gustaf
Vasa’s og Johan’s Tid), Svartsjö (nu forsvundet).
Den selvstændige og livskraftige Adel i Skåne
(med Halland og Blekinge) byggede anselige
Herreborge; vi har nævnt Glimmingehus. Andre
1-længede Borge: Örup, Skarhult m. v.,
2-længede: Borgeby m. v., regelmæssig 4-længede:
Vidtsköfle (1550), Torup, Wram-Gunnarstorp
(1633—44); det borgmæssige veg efterhaanden
for det mere aabne (gerne 3-længede) Anlæg
(i Slægt med dansk-hollandsk Renaissance):
Kulla-Gunnarstorp, Söfdeborg, det pragtfulde
Svenstorp (1596), Trolle-Ljungby etc., og i den
yngre Vasa-Tid kom Adelen i det øvrige S.
med i Byggearbejder (gerne i symmetrisk Plan
med begyndende Barok- og Bruskornamentik):
Rinkesta Slot (Södermanland), Ekenäs
(Östergötland), Titö, Fiholm m. v.; inde i Sthlm
adskillige Adelshuse. Vadstena stolte
Renaissanceslot fra 1545 blev først færdigt i næste Aarh.
Interessen for kirkelig Kunst kom atter frem
(Christian IV’s Kirke i Kristianstad i »hollandsk
Renaissance«, den højhvælvede, statelige
Gennarps Landsbykirke m. fl.).
I Vasa-Tidens Billedhuggerkunst er
Gravmonumenterne de mest fremtrædende,
væsentlig de pragtfulde over Vasa-Ætten, mest
udførte af Kunstnere fra Antwerpen (C. Floris’
Skole): i Alabast G. Vasa og hans to Hustruer
hvilende, omgivet af mægtige Obelisker
(Upsala Domkirke), udført (1562—72) af Belgieren
V. Boy, hvem ogsaa Monumentet over Katarina
Jagellonica (i samme Kirke) og Isabella
(Strängnäs Domkirke) skyldes; endvidere Gravmælet
over Kong Johan (opr. ital. Nichegrav, senere
Baldakinform, Jagellon’ske Gravkapel) og
Hertug Magnus (Vadstena). Malerkunsten som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
