- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
752

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige (Kunst)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

selvstændig Kunst har kun underordnet Bet.,
foruden kirkeligt Maleri nogle Billeder med
klassiske Motiver, men fornemlig Portrætter
(Johan III’s dygtige Hofmaler Baptista van Uther,
senere Ellfass, D. Beck og den eng. A. Cooper
bl. mange Miniaturmalere). Paa det dekorative
Omraade yder Tiden adskilligt ejendommeligt,
det tidligere nævnte »Johan III’s Fængsel« paa
Gripsholm, de interessante Arbejder i Erik
XIV’s Sovekammer paa Kalmar Slot m. m.
Under Vasa-Tiden udføres endvidere dygtige
haute-lisse-Væverier (»flamske«, af sv. Fabrikat).
Efter Trediveaarskrigen faar tysk Smag og tysk
Kultur Overtaget. Hærførerne med det rige
Krigsbytte opfører pompøse Magnatslotte i
Mængde (og Gravkapeller ved deres
Landsbykirker). Efterhaanden indgaar dog fr. Parykstil
(Perrault) Forbindelse med tysk og hollandsk
Paladskunst (Palladio). S. de la Vallée (d. 1696)
og hans Søn er Repræsentanter for den ny Smag
(Sthlm’s Ridderhus, Palladio’sk Klassicisme i
hollandsk Form, etc.). Under Enkedronning
Hedvig Eleonora’s Protektion svæver Versailles’
Aand over Kunsten. N. Tessin d. Ældre (d. 1681)
bliver her Foregangsmanden (dog med stærk
Hældning mod klassisk ital. Senrenaissance
m. m.), først og fremmest ved
Enkedronningens grandiose Drottningholm-Slot, opført i ital.
Renaissance, med pragtfuld Arkitektur og
Dekoration i det Indre: det mægtige Trappehus
m. v., i det hele med sine fire Hjørnepavilloner
m. v. en Planteskole for sv. karolinsk Kunst;
endvidere udfører han alene ell. sammen med
andre Borgholms Slot (nu Ruin), K. G.
Wrangel’s Skokloster, Kalmars Domkirke (1660 i
festlig Barok), Eriksberg, Mälsaker, Pal. for Bååt
og Svarre, Sthlm o. m. a. Hans Kunst
fortsættes og forfines af hans geniale Søn N.
Tessin
d. Yngre (1654—1728), der fortsætter
Drottningholm, bl. a. bygger sit eget Hus med det
udmærkede Gaardinteriør (i dets perspektiviske
Rumvirkning en Efterligning af Villa di Papa
Giulio, nu Over statholderboligen i Sthlm), det
karolinske Gravkapel, Riksbanken, Stevinge
elegante Landslot i fr. Smag, Frederikskirken i
ital. Stil i Karlshamn (grundlagt 1720) og naar
Verdensberømmelse ved det mægtige, ædelt og
harmonisk virkende Sthlm’s Slot (paabegyndt
før Karl XII’s Krige, fortsat efter disse og først
fuldført længe efter Tessin’s Død c. 1750).
— De andre Kunstarter føjer sig godt til
Datidens Arkitektur, men der er faa
dygtige sv. Kunstnere. Den karolinske
Malerkunst pranger med bombastiske Allegorier til
Ære for Kongeslægt og Magnater og med
pompøse Portrætter. Under Dronning Christina er
Hofmaleren Bourdon den tonegivende; andre
ansete Udlændinge er den i S. kort Tid virkende
J. Owens, Hollænderne T. Gelton og Wuchters,
Tyskeren Lemke (Krigsbilleder), Hollænderen
M. Mytens d. Ældre, Franskmanden Fouquet,
der dekorerer Sthlm’s Slot; J. Sylvius, »S.’s
første Freskomaler i den store Paladsstil«, var
med at udsmykke Drottningholm; i den
tyskfødte Ehrenstrahl (Klöcker) har S. et
stort og produktivt Malersnille, hvis
bombastiske Allegorier gør en udmærket dekorativ
Virkning i Drottningholm, Loftsbillede i
Riddarhus-Salen (1669—74) o. a. St., fra ceremonielle
Hofmanerer kan han dale ned til friske
Naturiagttagelser (som i »Brunskarlarne«, Gripsholm,
m. v.); han stifter Skole i S. Søstersønnen D. v.
Krafft blev en dygtig Portrætør (Billeder af
Karl XII); M. Dahl vandt sit Ry i England.

Nogle Aartier ind i 17. Aarh, kommer
Billedhuggerkunsten godt med i Forherligelsen af de
store, berømmelige Adelsslægter, i stortalende
Gravskulptur (forinden, i Beg. af Aarhundredet,
havde der udfoldet sig et virksomt
Billedhuggerliv i Skaane; Udsmykningen af Kristianstad
Kirken, Lüneburgeren Stadhius Billedsniders
Virksomhed i Malmö m. v.). Gravnormen er en
Tid den afdødes hvilende Skikkelse; i Slutn. af
Aarh. bliver Epitafiet det almindelige. Pompøse
Baldakin-Gravmæler for De la Gardie i
Veckholm, G. Banér’s (ved Haarlem’eren A.
Claeszon) i Upsala Domkirke, m. v., P. de Keyser
udfører Marmorgravmælet i Skara Domkirke,
H. F. Verbruggen det pyramideformede
Marmormonument for Grev v. Donna i Strängnäs
Domkirke o. s. fr. Ogsaa en Mængde
Prædikestole og Altre, mange ved Udlændinge
(Hamborgeren Hertel’s Alter i Elfenben og Sølv for
Sthlm’s Storkyrka). Mæcenen Magnus de la
Gardie fremmer den fr. Smag i Kunsten (han
bestiller de kolossale Blystatuer i Varnhem,
Metalfigurer i Riddarhuset, ved Dieussart). Ved
Udsmykningen af Drottningholm medvirkede
bl. a. Brødrene G. og C. Carove som
Stukkatører (den sidste er Mester for Lars Kagg’s
smukke Gravkor ved Floda Kirke
[Södermanland, 1667] i behersket ital. Stil). Med Aarh.’s
Slutn. (da Franskmanden R. Chauveau arbejder
paa Udsmykningen af Sthlm’s Slot) og en Tid
efter blev Tyskeren Burchardt Precht,
der med største Dygtighed arbejdede i Bernini’s
Smag, førende; han virkede fornyende paa
Skulpturen (Kongestolen i Sthlm’s Storkyrka
med de mægtige flyvende Draperier og de
svævende Engle, m. v.) i dens dekorative Evne til
at skabe en sluttet, rumfyldende
Helhedsvirkning af et Interiør (Kirkers Indre med
Prædikestol, Alter etc.).

Den yngre Tessin blev i lang Tid bestemmende
for sv. Kunst; ogsaa hans Søn, Statsmanden og
Mæcenen C. G. Tessin kom med sin fine Smag,
sin Ødselhed og sine fr. æstetiske Sympatier til
at gribe stærkt ind i S.’s Kunstliv. En Mængde
Kunstnere i de dekorative Fag udgik fra den yngre
Tessin’s Værksted; det unge Arkitektkuld fulgte
hans Spor, men uden dyb Originalitet
(Hårleman). K. F. Adelcrantz var en skabende Kraft,
repræsenterende Tidens fr. Smag (det
rokokoagtige Lystslot Kina, 1763, ved Drottningholm).
Rokokoen, som hist og her havde sat sit Præg
paa yngre Partier af Sthlm’s Slot, begyndte at
blive dekorativ Norm under Frihedstiden.
Under Gustaf III, hvor netop det dekorative er
kunstnerisk Princip, foregaar atter Overgangen
til en renere antikiserende Stil, og de Opgaver,
der nu tilfalder Adelcrantz, gaar i klassicistisk
Retning. Til de betydeligere Værker fra denne
Tid hører bl. a. Adolf Fredrikskirken i Sthlm og
Operabygningen (nu nedrevet). Gustaf og hans
højre Haand og kunstneriske Projektmager, den
fantasirige Desprez, sværmede for den moderne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 5 23:51:23 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0772.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free