Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Swinburne, Algernon Charles - Svind - Svindel - Svindhat - Swindon - Svindrevner - Svindsot - Svindspændinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Arthur-Sagnene, udmærker sig ved en
mesterligt helt fornyende Behandling af the heroic
couplet.
Allerede som ganske ung havde S. fordybet
sig i det Elisabethanske romantiske Drama, og
skønt han ganske manglede dram. Evne,
forsøgte han atter og atter at kappes, om ikke
med Shakespeare selv, saa med de mindre
Stjerner. Hans betydeligste Arbejde paa dette
Felt er Trilogien om Mary Stuart: Chastelard
(1865), Bothwell (1874) og Mary Stuart (1881);
desuden Marino Faliero (1885), Locrine (1887)
og Rosamund Queen of the Lombards (1899).
Foruden som Digter udfoldede S. en
betydelig Virksomhed som Kritiker. I Tristram of
Lyonesse fandtes en Række smukke Sonetter
over Elisabethanske Forfattere, og største
Delen af hans kritiske Arbejder behandler
Personligheder fra denne Tid. George Chapman
(1875), A Study of Shakespeare (1880), fulgt
(1909) af The Age af Shakespeare; Ben Jonson
(1889). Desuden Essays and Studies (1875),
Studies in Prose and Poetry (1894), William Blake
a Critical Study (1868), A Note on Charlotte
Brontë (1877) og A Study of Victor Hugo (1886).
De vidner om hans omfattende Kundskab og
fintforstaaende Kærlighed til Emnet, men
mangler Maadehold og virker ved deres ordrige
panegyriske Behandling ofte trættende.
Som Lyriker ligger S.’s Bet. først og
fremmest i det tekniske, hvor han har virket
revolutionerende ved at bryde Jambens Overmagt
i eng. Poesi. Paa sin Samtids Ungdom virkede
S.’s Digtning i højeste Grad betagende, men
hurtigere end over for nogen anden betydelig
Digter er Begejstringen løbet træt; de stærkt
rungende, klangskønne Ord er for ofte blot Ord
og tilmed i for rigelig Mængde, saa det om en
betydelig Del af hans Digte gælder, at de
havde vundet ved en kraftig Beskæring, men i
hvad, der blev tilbage, vil man finde noget af
det skønneste i eng. Lyrik. Hans Drama
Erechteus er oversat til Dansk af E. Lembcke, og
enkelte af hans Digte af Ad. Hansen i
»Engelske Digte«. En samlet Udgave af hans Digte:
Poems, 6 Bd, udkom 1904 og af Tragedies i 3
Bd 1905—06. Et Udvalg af hans Digte:
Selections from the poetical Works of A. C. S. {ed.
by the Author) 1887. (Litt.: E. W. Gosse,
Life of S. [1912]; A. C. S. Letters to Edv.
Dowden and other correspondents, ed. by T. J.
Wise; A. C. S. Letters to John Morley, ed. by
E. W. Gosse [1914]; Clara
Watts-Dunton, The Home life of S.; W. G. B.
Murdoch, Memories of S. [1910]; P. E.
Thomas, A. C. S. A Critical Study [1912]; J.
Drinkwater, S. An estimate [1913];
Harold Nicolson, S. [English Men of Letters,
1926]; J. C. Thomson, Bibliographical list
of the works of A. C. S. [1905]).
I. O.
Svind (tekn.), 1) det Tab, som fremkommer
ved forsk. metallurgiske Processer, navnlig ved
at en Del af Metallet forslagges, saaledes ogsaa
ved Smeltningen i Støberierne; 2) den
Forringelse i alle Dimensioner, som finder Sted
under den keramiske Genstands Tørring
(Tørrings-S.) og Brand (Brændings-S.); 3) den
Formindskelse i Rumfang, som uundgaaelig
fremkommer ved, at et ophedet Metal afkøles til
alm. Temp. S. har en stor Bet. for
Støbestykker og falder ved disse i to Dele, S. af det
flydende Metal og S. af det størknede Metal. Det
første imødegaas ved at hælde efter i
Formene ell. forsyne dem med Dødhoved, i hvilket
tillige de Utætheder og Blærer, som er
tilbøjelige til i mange Tilfælde at danne sig, skal
optages, og har derfor ikke stor Bet., men S. af
det størknede Metal har bl. a. den store Bet.,
at hvis man vil forme over en Metalgenstand,
vil Støbestykket af samme Metal vise sig at
være mindre end den som Model brugte
Genstand. Alle Støbemodeller udføres derfor efter
en større Maalestok end Normalmaalestokken;
den kaldes Svindmaalestok. Det lineære
Svindmaal kan som Gennemsnit sættes for
Støbejern til 1/96 ell. 1/100, Staal 1/72, Tin 1/147, Bly
1/92, Zink 1/80, 10 % Bronze 1/130, 20 % Bronze
1/65, Messing (30 % Zink) 1/62. For
Smedestykket spiller S. en langt mindre Rolle end for
Støbestykket; thi dets Dimensioner tages ikke
for knappe af Hensyn saavel til Glødspaanen,
der falder af som Hammerskæl, som af
Hensyn til Færdiggørelsen med Værktøj ell.
Maskine, hvorved atter en Del Metal gaar bort i
Spaan.
(F. W.). Carl J.
Svindel kaldes i daglig Tale enhver uærlig,
unfair, ligefrem bedragerisk ell. dog nær ved
det strafbare Bedrageris Enemærker strejfende
Virksomhed, særlig paa Næringslivets
Omraade.
K. B.
Svindhat, d. s. s. Bruskhat (s. d.).
Swindon [’swindən], By (Municipal Borough)
i det sydlige England, Wiltshire, 15 km N. f.
Marlborough, ved Great Western Railway og
tæt ved Wilt-Berks-Kanalen, der sætter
Themsen i Forbindelse med Bristol-Avon. Byen er et
stort Jernbanecentrum og har en smuk Park,
en Kornbørs, store Jernbaneværksteder og
bestaar af Old S. og New S. med tilsammen
(1921) 54920 Indb.
(M. Kr.). M. H-n.
Svindrevner opstaar let i støbte Genstande
under Afkølingen fra Størkningstemperaturen
til almindelig Varmegrad, navnlig naar
Genstandens Form er uregelmæssig — betydelig
Forskel paa Tykkelsen af de enkelte Dele etc.
— idet herved Afkølingen bliver ulige stærk. I
mange Tilfælde kan der bødes herpaa ved snart
efter Størkningen at bortfjerne Formmaterialet
fra de tykkeste Dele, idet herved disses
Afkøling fremmes og tilnærmelsesvis bliver lige saa
hurtig som de tynderes (jfr Staalstøbning).
Carl J.
Svindsot, se Fthisis og
Lungetuberkulose.
Svindspændinger opstaar i faste Legemer,
naar en Tilbøjelighed til Sammentrækning
hindres af ydre Kræfter ell. af andre Dele af
Legemet. De hyppigste Aarsager til S. er Afkøling
(se Støbespændinger) og Udtørring.
Naar et Legeme tørrer ved Fordampning fra
Overfladen, vil Tørhedsgraden og dermed
Svindet vokse udefter; Overfladen bliver da for lille
i Forhold til Kernen, der opstaar
Trykspændinger i denne og Trækspændinger i
Overfladen, som derved ofte revner. Saadanne
Overfladerevner opstaar ved Udtørring af Ler,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
