Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sydamerika (Den oprindelige Befolkning) - Sydamerika (Den indvandrede Befolkning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med Bue og Pil, som ogsaa anvendes til
Fiskefangst, medens Kvinderne samler Rødder,
Frugter og Larver og fletter Poser af Bast.
Pottemageri kendes ikke. Det store Flertal af
Stammerne i disse Egne er dog naaet langt
videre i Kultur, nemlig til det Trin, der betegnes
som Halvagerbrug, d. v. s. Kvinderne er
Agerdyrkere, Mændene er Jægere. Mændene tager
kun Del i Agerbruget ved at rydde Skov og
afbrænde de fældede Træer og Buske, medens
Plantning og Pasning saavel som Høst af
Kulturplanterne er Kvindearbejde. Den vigtigste
Kulturplante er Maniok. Opr. kendtes ikke
andet Redskab end Gravestok, men i Nutiden har
Jernredskaber fundet Vej selv til Urskovens
Afkroge. Da Maniokkens Saft er overordentlig
giftig, maa den udpresses af de skrællede og
revne Rodknolde, inden Melet tørres og bages
til flade Brød ell. koges sammen med Fisk og
Capricum til en Suppe. Ved Siden af Maniok
dyrkes Majs, Batater, Græskar, Bananer og de
senere indførte Sukkerrør. Man holder tamme
Papegøjer og andre Dyr, men kun til
Fornøjelse. Kvægavl er ukendt, og selv Hunden kendes
ikke allevegne. Mændenes Jagt og Fiskeri giver
et vigtigt Bidrag til Ernæringen. Som Vaaben
bruges mest Bue og Pil. Mod N. og V. er ogsaa
Pusterør alm. til Udskydning af Pile, hvis
Spidser er dyppede i den farlige Gift Curare. Man
bruger ogsaa at forgifte Vandet for derved at
fange Fiskene. Menneskeæderi er ret udbredt
i denne Kulturkreds. Klædedragten er meget
ringe, og hos mange Stammer gaar man
fuldstændig nøgen. Huset bestaar af et Tag af
Palmeblade som Værn mod Regn, men mangler
ofte Vægge. Det vigtigste Bohave er
Hængekøjen, og her tilbringer Mændene al den Tid,
hvor de ikke er sysselsat med Jagt, medens
Kvinderne har nok at bestille med Marken,
Madlavningen og Børnene. Dernæst har man
Lerkrukker og flettede Sager. I Brasilien
antages at leve c. 1 1/2 Mill. Indianere foruden
c. 6 Mill. Mestitser. I Paraguay lever henimod
1 Mill. Indianere, og i de til denne Kulturkreds
hørende Dele af Bolivia, Peru, Ecuador,
Colombia, Venezuela og Guayana et lignende
Antal. De fleste Steder er Indianerne i
Tilbagegang og gaar efterhaanden op i
Blandingsbefolkningen.
Den indvandrede Befolkning.
Opdagelsen og Kolonisationen af S. var
ganske væsentlig udgaaet fra Spanien og Portugal.
Englændere, Franskmænd og Hollændere
forsøgte gentagne Gange at sætte sig fast, men det
lykkedes dem kun at komme i varig Besiddelse
af forholdsvis smaa Landstrækninger i
Guayana, paa Falklands Øerne og paa de smaa Øer
ved Nordkysten af S., der sædvanlig, skønt
med Urette, henregnes til Vestindien.
Englænderne gjorde saaledes i 16. Aarh. et mislykket
Forsøg paa at sætte sig fast ved La Plata
Mundingen. Frankrig havde i 16. Aarh. Besiddelser
ved Brasiliens Østkyst og Holland i 17. Aarh.
ved Brasiliens Nordkyst, men begge blev
fordrevet af Portugiserne. Englændere,
Franskmænd og Hollændere taaler ikke godt det
tropiske Klima, og de Hvide af disse Nationer
udgør derfor kun en ringe Brøkdel af
Befolkningen i disse Landes Besiddelser i Guayana.
Falklands Øerne er det eneste Sted i S., som
har en hvid Befolkning af eng. Herkomst, men
den tæller kun 2000 Individer. Hovedmassen af
de hvide Indvandrere, som drog til S.,
stammede derfor fra Spanien og Portugal, og
navnlig stammede de første Indvandrere derfra,
saaledes at disse Landes Sprog blev de
almindelige Omgangssprog, Portugisisk i Brasilien og
Spansk i det øvrige S. Bl. Indvandrerne var
Mænd i stort Flertal, og idet de tog sig
indianske Hustruer opstod en talrig
Blandingsbefolkning, som stadig udgør omkr. Halvdelen af
Befolkningen i mange af S.’s Stater. Ved
yderligere Krydsning mellem Hvide og Mestitser
tabes hurtig det indianske Racepræg, og langt
den største Del af dem, der gælder for
ublandede Hvide, har i Virkeligheden en ringe
Mængde Indianerblod. Ligeledes fandt Blanding
Sted mellem de Hvide og de indfødte Negre,
og i S., hvor man ikke mere kender til Foragt
for Blandingerne, kender man heller ikke til
det, som i de engelsktalende Lande paastaas at
være Tilfældet, at Blandingerne i nogen Maade
skulde staa tilbage for de rene Racer i
moralske Egenskaber ell. i Evner. De Lande, hvor
det hvide Befolkningselement er ganske
overvejende, er de tre Republikker, som væsentlig
ligger i det subtropiske Bælte: Chile,
Argentina og Uruguay; men ogsaa i disse Stater er
navnlig Landbefolkningen i nogen Grad blandet
med den indianske Urbefolkning. Til disse
Lande foregaar ogsaa stadig Indvandring fra
Europa, og i særlig Grad gælder dette
Argentina. Hovedmassen af Indvandrerne kommer
vedvarende fra Sydeuropa. Af dem, som
1857—1901 indvandrede til Argentina, stammede
48 % fra Italien, 32 % fra Spanien, 5
% fra Frankrig og Resten fra andre
Stater i Syd-, Øst- og Nordeuropa. Den
indvandrede Befolkning assimileres hurtig, og
Børn af Indvandrerne taler Spansk og føler sig
som Argentinere. I Uruguay er Forholdene
lignende. Ogsaa i Brasilien, navnlig i de
subtropiske Egne mod S. og i det forholdsvis kølige
Højland spiller det hvide Element en stor Rolle,
og det forøges stadig ved en betydelig
Indvandring fra Portugal, Spanien og Italien. I alt
angives (1900) 40 % af Brasiliens Befolkning
som nogenlunde ublandede Hvide, medens 36
% angives som Mestitser, men hertil kommer,
navnlig i de hede Kystegne, et betydeligt Antal
Negre og Mulatter. I de tropiske Andesstater
fra det vestlige Venezuela til Bolivia, hvor der
allerede i Opdagelsestiden levede en talrig
civiliseret, indiansk Befolkning, er det hvide
Element aldrig naaet til talmæssig at spille nogen
stor Rolle, om det end som Overklasse spiller
en betydelig økonomisk og politisk Rolle. De
ublandede Hvide angives i Venezuela til 3 %
af Befolkningen, i Bolivia til 12,7 %, men,
navnlig hvor de større Tal angives, er disse for
høje, idet en stor Del af dem, der regnes som
Hvide, i Virkeligheden er Blandede. Lige
siden Opdagelsestiden har de Hvide blandet sig
stærkt med Indianerne, og Mestitserne udgør
i disse Stater omkr. Halvdelen af Befolkningen.
Negre er blevet indført til S. som Slaver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
