Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sydenham, Thomas - Syderø - Syder-Øerne - Sydfrugter - Sydhavet - Sydhavshval - Sydholland - sydkinesiske Hav - Sydkorset - sydlige Ishav, Det - sydlige Krone - sydlige Triangel - Sydlig Nattergal - Sydlys - Sydney (By i Dominion of Canada) - Sydney (By i Australiens forenede Stater)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indflydelser. De kan opstaa ved Uddunstninger fra
Jordens Indre, have lange Udviklingsperioder
og variere i H. t. Aarstiderne. Nogle Træk i
denne Teori genfindes hos Pettenkofer
(Grundvandets Bet. for Epidemierne), andre hos
Pasteur, der viste, at Virus kunde gøres kraftigere
ell. svagere ved Forandringer i de Forhold,
under hvilke Udviklingen finder Sted. — Det er
givet, at S.’s ganske førstehaands Studier af
Sygdommene maatte sætte sig varige Spor.
Hans Navn er ogsaa knyttet til klassiske
Beskrivelser af mange Sygdomme (Koldfeber,
Gigt, Skarlagensfeber, Mæslinger, forsk. Former
af Lungebetændelse, Dysenteri, Chorea og
Hysteri). Ogsaa i Behandlingen af Lidelserne
ydede han noget fremragende. Han foretrak
Aareladning, Opium og Kinin, og hans Navn er
knyttet til fl. Præparater. S.’s vigtigste Værk
er Observationes medicæ circa morborum
acutorum historia i hvilket han beskriver de i
London 1661—75 herskende Sygdomme. Hans
samlede Skrifter udkom i Amsterdam 1683
under Titel Opuscula quotquot hactenus
separatim prodiere omnia og desuden i Leipzig 1827
(Opera universa medica). Af den ikke
ubetydelige danske Litt. om S. fremhæves: C. J.
Salomonsen. »Epidemiologiske Teorier i den
første Halvdel af det 19. Aarh.« (1910); K.
Faber, »Strømninger i den nyere Tids med.
Klinik« (1919 [eng. Udg.: Nosography in modern
internal Medicine 1922]); Lützhøft: »Nogle
med. Prioritetsspørgsmaal« (Bibl. i. Læger
1919) og Julius Wiberg, »Th. S.
1624-1689« (1924).
J. S. J.
Syderø (Suderø, Suduroy), den sydligste
af Færøerne, skilt fra Store- og Lille-Dimon
mod NØ. ved Syderø Fjord. Den meget
langstrakte Ø er fra NV. til SØ. c. 33 km med en
største Bredde af c. 9 km. Hele Arealet er
166,0 km2, og 1921 fandtes der i de 10 Bygder
811 Gaarde og Huse med 4863 Indb. (1911: 3817,
1901: 3079, 1850: 1246, 1801: 781). Kystformen
er meget uregelmæssig, mindst paa den næsten
overalt utilgængelige Vestkyst, hvor Fjeldene
falder brat af, ofte med betydelig Højde,
saaledes har Bejnisvørd en Højde af 469 m;
Østkysten er derimod rig paa Indskæringer, som
inde paa Øen fortsættes i jævnt opadgaaende
Dale, der fl. St. naar nær ud til Vestkysten og
saaledes deler Øen i flere Afsnit. Af
Indskæringerne mærkes særligt: Sandvig, Kvalbø Fjord,
Trangisvaag Fjord, Hove Bugt, Vaag Fjord
med Lopra Fjord samt Vigerfjord. Skønt
Fjeldene paa S. ligesom i det hele taget paa de
sydlige Øer har mere afrundede Former, findes
der dog ogsaa stærkt sønderrevne Partier; Øens
højeste Punkter er Gluggerne, 610 m, og
Borgknap, 574 m, begge i den midterste Del. Paa
Øen findes Kullejer, dog kun at ringe Tykkelse;
paa den sydlige Del forekommer de i en Højde
af henved 200 m over Havfladen; nordligere
ligger de lavere, ja synker endog under
Havfladen. Nogle af Lejerne har været drevne ell.
drives endnu, men Brændselsværdien er ringe
og Brydningen vanskelig, da Lagene er lejrede
mellem de haarde Basaltmasser. Af hele
Arealet er knap 7 km2 opdyrkede. Øen danner
sammen med den ubeboede Lille-Dimon et eget
Syssel, S.-Syssel, til hvilket ogsaa hører en
Del ubeboede Holme, deriblandt den enlige
Klippe, Munken, der ligger c. 7 km S. f. Øens
Sydspids. Med Undtagelse af Famien og Sumbø
ligger alle Bygderpe paa Østkysten, som Regel
ved de nævnte Indskæringer; den betydeligste
er Handelspladsen! Tværaa ell. Trangisvaag (s.
d.). Øen er delt i 2 Præstegæld (Pastorater),
hvert omfattende 4 Sogne under Færøernes
Provsti (Kbhvn’s Stift).
(H. W.). M. S.
Syder-Øerne eller Suder-Øerne, se
Hebriderne.
Sydfrugter, Betegnelse for forsk., opr. kun
fra det sydlige Europa, nu ogsaa fra oversøiske
Pladser kommende Frugter, særlig Oranger.
K. M.
Sydhavet, se stille Ocean.
Sydhavshval, se Rethval
Sydholland, se Holland.
sydkinesiske Hav (Nanhai), Randhav ved
Asiens Østkyst mellem Sydkina, Bagindien,
Borneo og Filippinerne. Mod V. danner det de
to store Bugter, Tonkin-Bugten med Øen
Hainan og Siam-Bugten. Det sydkinesiske Hav har
i sin sydlige Del mellem Borneo og Bagindien
meget fladt Vand. Længere mod N. naar det
en Dybde af 4230 m. Strømmene veksler med
Monsunerne.
M. V.
Sydkorset, se Korset.
sydlige Ishav, Det, Navn for den sydlige Del
af de 3 Oceaner (se Ishave) omkr. Kysterne af
det antarktiske Fastland, men efter at det er
konstateret, at der omkr. Sydpolen ligger et
stort Fastland, bruges Navnet stadig sjældnere.
Grænsen for Drivis ligger i det atlantiske Ocean
N. f. 40° s. Br., hvorimod den i det ind. og
stille Ocean kun faa Steder naar 40° s. Br.
Pakis træffes ofte indtil hen imod 60° s. Br.
S. f. Polarkredsen bliver Dybden i alle
Oceanerne ringere end 2000 m, og Bunden bestaar af
Ler, som har sin Oprindelse fra Land.
M. V.
sydlige Krone, se Kronen.
sydlige Triangel (Trekant), se Trianglet
(Trekanten).
Sydlig Nattergal (Luscinia vera), se
Nattergal.
Sydlys, se Polarlyset.
Sydney [’sidni], By i Dominion of Canada,
Prov. Nova Scotia, ligger 286 km NØ. f.
Halifax paa Øen Cap Breton ved S. Harbour, en
Bugt, der skærer sig dybt ind paa Øens
Nordøstkyst. (1921) 22527 Indb. S. er den største
By paa Cap Breton. Siden Slutn. af 19. Aarh.
er den vokset stærkt som Udskibningssted for
et rigt Kulfelt og Sæde for store Jernværker.
Den udmærkede Havn har regelmæssig
Dampskibsforbindelse med Halifax, Montreal, St
John’s paa New Foundland og Charlottetown
paa Prince Edwards Island.
G. Ht.
Sydney [’sidni], By i Australiens forenede
Stater, Hovedstad i Staten New South Wales,
og Australiens vigtigste Havneby, ligger paa
Fastlandet 716 km ØNØ. f. Melbourne og 6 km
fra Havet paa den sydlige Bred af
Port-Jackson Bugten, der danner en af de smukkeste og
for Skibsfarten bekvemmeste Indskæringer i
Verden. Med Forstæder har S. (1922) 955900
Indb. Det egl. S. er meget smukt beliggende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
