- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
858

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sydney (By i Australiens forenede Stater) - Sydney Mines - Syd-Nigeria - Sydostpiber - Sydow, Karl Leopold Adolf - Sydow, Oscar Fredrik - Sydow, Theodor Emil von - Sydpol - Sydpolarlandene - Sydpolsekspeditioner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Storstadsindretninger, er der opstaaet en Bevægelse gaaende
ud paa at faa Forstæderne forenede med S. til
et Stor S.
(H. P. S.). M. V.

Sydney Mines [’sidni-’ma^inz], By i
Dominion of Canada, Prov. Nova Scotia, ligger paa
Øen Breton 10 km NV. f. Sydney (s. d.) og
paa Vestbredden af Sydney Harbour. (1921)
8382 Indb. S. M. ligger i en kulrig Egn med
mange Miner, og fra Havnen udskibes Kul.
G. Ht.

Syd-Nigeria, Southern Nigeria,
tidligere britisk Protektorat i Vestafrika,
væsentligst identisk med de nuv. (1926) Southern
Provinces af den eng. Koloni og Protektorat
Nigeria (s. d.). — Da Royal Niger Company
i 1899 overdrog sit »Charter«
(Styrelsestilladelse) til den britiske Krone, blev dets
Besiddelser konstitueret som to Protektorater Northern-
og Southern N. Det sidste absorberede Niger
Coast Prot.
, der 1893 var dannet af det 1885
stiftede Prot. of the Oil Rivers. I 1906 blev Lagos
og S.-N. forenede til Colony and Protectorate
of Southern Nigeria
, og Jan. 1914 blev dette
sammensluttet med Northern N. til det nuv.
Colony and Protectorate of Nigeria.
C. A.

Sydostpiber, d. s. s. Strandskade
(s. d.).

Sydow [’zi.do], Karl Leopold Adolf,
tysk protestantisk Teolog, f. 23. Novbr 1800 i
Berlin, d. 22. Oktbr 1882. S. blev 1836 Hof- og
Garnisonspræst i Potsdam, og paa Frederik
Vilhelm IV’s Tilskyndelse drog han 1841 til
England, hvor Dronning Victoria overdrog
ham at udtale et Skøn over den skotske
Frikirke. Han overtog Hvervet og stillede sig paa
Frikirkens Side. Som Teolog var S. Discipel af
Schleiermacher og virkede for Unionen, men
han blev ret radikal, erklærede, at Jesus var
legitim Søn af Josef og Maria, mistede
Kongens Gunst og var endog lige ved at blive
afsat fra sit Præsteembede. (Litt.: Marie
S.
, »Adolf S., ein Lebensbild« [Berlin 1885]).
A. Th. J.

Sydow [’sy.då^u], Oscar Fredrik, svensk
Politiker og Embedsmand, f. 12. Juli 1873, Jurist af
Uddannelse, blev, efter at have beklædt
Stillinger i Retsvæsenet og Centralstyrelsen,
Landshøvding i Norrbottens Len 1911, var 1914—17
Statsraad (Indenrigsminister) i den
konservative Regering, var derefter Landshøvding i
Göteborg og Bohus Len med en Afbrydelse fra
Februar—Oktober 1921, da han som
Statsminister ledede en upolitisk Fagmandsregering. S.
gjorde 1919—20 en Indsats i Danmarks
Interesse som Medlem af den internationale
Kommission til Styrelse af Slesvig under
Folkeafstemningen.
H. J-n.

Sydow [’zi.do], Theodor Emil von, tysk
Kartograf (1812—73). Efter at være traadt ind
i den preuss. Hær blev han 1833 Lærer i
Geografi og Krigsvidenskab ved 8. Division og blev
senere (1843) forflyttet til Berlin, hvor han
holdt militærgeografiske Forelæsninger ved
Krigsakademiet. 1867 blev han Chef for den
geografisk-statistiske Afdeling af Generalstaben.
Bl. hans kartografiske Arbejder er især hans
Vægkort kendte og udkommer i en Mængde
Udgaver under Titlen »S.—Habenicht,
methodischer Wandatlas«. Endvidere kan fremhæves
»Methodischer Handatlas für das
wissenschaftliche Studium der Erdkunde« (Gotha 1870) og
»S.—Wagner, metodischer Schulatlas« (udgivet
efter hans Død af Wagner, Gotha 1893).
C. A.

Sydpol, se Poler.

Sydpolarlandene, se
Sydpolsekspeditioner.

Sydpolsekspeditioner. Om
Sydpolarlandene kunde man i Oldtiden kun have
Fantasibilleder, der var fostrede af den Opfattelse,
Geograferne havde om Lands og Vands Fordeling
paa Jorden, og i dette Spørgsmaal var gennem
Tiderne de Lærde uenige. Claudius
Ptolemæus
indtegnede det indiske Hav paa sit
berømte Kort som et indelukket Middelhav, der
mod S. begrænsedes af et Land, som knyttede
Østafrika til Østasien. Det holdt haardt at
komme bort fra denne Anskuelse om Lands og
Vands Fordeling; endnu i det 16. og 17.
Aarhundrede fremstillede Kartograferne under
høje sydlige Breddegrader Omridsene af et
Terra australis incognita.

Lige til Midten af det 18. Aarh. var man
faktisk uvidende om, hvorledes Land og Vand,
selv i grove Træk, var fordelt paa den sydlige
Halvkugle. Da Magelhães (1520) havde
passeret gennem det efter ham opkaldte
Stræde, Syd om Amerika, troede man i Ildlandet at
have fundet en mod N. fremspringende Del af
Sydlandet, og Kartografer som Franskmanden
Oronce Finé tegnede et Terra australis,
der optog hele Jordens sydlige Kuglekalot. De
søfarende Nationer, som havde Herredømmet
paa Verdenshavene, Spaniere, Hollændere,
Franskmænd og Englændere, og som var
optagne af Tanken om at finde nye Lande,
hvorfra de kunde hente Rigdomme, søgte dem i S.,
og Ønsket om at faa Spørgsmaalet løst om
Lands og Vands Fordeling bidrog ogsaa til at
fremme Opdagelser; hver Gang, man traf
Øgrupper, gik man ud fra, at de laa nær ved
ell. hørte til »det store Sydland«. Da
Spanierne opdagede Nordkysten af Ny Guinea (1545),
Ny-Zeeland og Juan Fernandez (1560) samt
Salomonsøerne (1568), opfattede man dem,
(ligesom tidligere Ildlandet) som Dele af
Sydlandets Nordkyst, og det selv efter at Francis
Drake
i 1577 havde bevist, at Ildlandet var
en Ø. Paa Mercators Kort fra 1587 indtog
Sydlandet et stort Omraade; naar hollandske
Søfarere i det 17. Aarh. paa Rejsen til Java, p.
Gr. a. fejlagtig Længde, havde faaet nyt Land
(Ny Holland) i Sigte, da bragtes dette Land i
Forbindelse med Sydlandet, og Tasman, der
opdagede Van Diemens Land (Tasmanien) i
1642, fik i Decbr s. A. højt Land i Sigte
(Ny-Zeeland), hvorom han skrev: »Det synes at
være herligt Land, og vi antager det for en
Del af det ukendte Sydland«. Først Cook
skulde konstatere Ny-Zeelands Insularitet.

Lidt efter lidt maatte Sydlandets nordlige
Begrænsning dog lægges længere og længere
mod S., bort fra tempererede Egne. Paa Rejser
rundt Kap Horn var Skibe tidlig bleven
forslaaede ud af deres Kurs, og de bragte
Efterretninger om at have set snedækt Land,
Efterretninger, som vel ikke altid var paalidelige.

I 1738 udsendte det fr. Selskab Compagnie

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0880.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free