Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Syntaks - Syntese - Syntese (kem.) - Syntese (mat.) - syntetisk - syntetisk Dom - syntetiske Sprog - syntetiske Ædelstene - Syntetisme - Synthalin - Syntonin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
psykologisk Grundlag findes i O. Jespersen, The
Philosophy of Grammar (London 1924). O. Jsp.
Syntese (af græsk σύνθεσις, Sammenstilling),
betyder Sammenfatten. Hos Kant og hos
Høffding spiller S. en stor Rolle i Erkendelseslæren,
respektive Psykologien, se Art. Kant, S. 520,
Sp. 1, Art. Høffding, S. 111, Sp. 2. Se
endvidere Art. Psykologi, S. 683, Sp. 1 f. o.
om Betegnelsen skabende S.
Edg. R.
Syntese (kem.) betyder Fremstilling af en
kemisk Forbindelse af de Grundstoffer, hvoraf
den bestaar. Vand dannes ved S., naar Brint
forener sig med Ilt, Kuldioxyd, naar Kulstof
brænder i Ilt, og Klorbrinte, naar Klor og Brint
forbinder sig. En S. af et meget sammensat Stof
vil naturligvis kunne bestaa af en lang Række
Processer. Saaledes vil Svovl kunne brænde i
Ilt til Svovlsyrlinganhydrid, dette i Berøring
med fint fordelt Platin iltes til
Svovlsyreanhydrid, som med syntetisk fremstillet Vand vil
give Svovlsyre, der da er fremstillet syntetisk.
Syntetiske Metoder har faaet meget stor teknisk
Anvendelse, saaledes fabrikeres Svovlsyre som
nævnt, Ammoniak fabrikeres af Brint og
Kvælstof, og Salpetersyre (til Gødningsstoffer) af
Kvælstof og Ilt og Vand.
Særlig indgribende Betydning har den kem.
S. haft for den organiske Kemi. De fleste
Stoffer, hvoraf Dyr og Planter bestaar, og som
fortrinsvis er Kulstofforbindelser, kunde man i
lange Tider slet ikke fremstille af de
Grundstoffer, som den kem. Analyse viste, de bestod
af, og man antog derfor, at en mystisk Kraft,
en vital Kraft, var nødvendig til Dannelsen af
organiske Stoffer. Skønt Wöhler 1828
fremstillede Urinstof af Ammoniumcyanat, der var
fremstillet af uorganiske Stoffer, og skønt der
i de følgende Aar blev gennemført en stor
Mængde S. af mere sammensatte Stoffer, var
det kun med Møje og under megen Modstand,
at Kemien blev renset for Vitalismens (s. d.)
Mystik. Endnu findes der dog adskillige
organiske Stoffer, det ikke er lykkedes at fremstille
ved S. Dertil hører især Æggehvidestofferne,
skønt mange af deres Spaltningsprodukter,
f. Eks. Polypeptiderne, kan fremstilles kunstigt.
Udfra Aceteddikesyre, Malonsyre (s. d.) og
Magniumalkyljodider har man faaet en stor
Mængde organiske Syrer og Alkoholer
fremstillet ved S. Meget væsentligt er det, at Benzol,
der danner Udgangspunktet for alle aromatiske
Forbindelser, kan dannes af Acetylen, der igen
kan faas af Kul og Brint i den elektriske
Lysbue eller af Kalciumkarbid og Vand. Af Benzol
kan de fleste Farvestoffer og Lægemidler
nemlig fremstilles syntetisk. En Triumf for den
kemiske Industri var det, da det saaledes
fremstillede Indigo og Krap ganske fortrængte de af
Planter udvundne tilsvarende Farvestoffer.
Ogsaa mange Ædelstene og andre Mineraler er
nu blevet fremstillet ved S. saaledes fabrikeres
Rubiner(s. d.) med Fordel i ret stor Stil.
S. P.
Syntese (mat.), se Analyse.
syntetisk (gr.), sammenføjende, vedrørende
ell. hørende til Syntese (s. d.).
syntetisk Dom kalder Kant (»Kritik der
reinen Vernunft« [1781], S. 6 ff.) en saadan, i
hvilken Prædikatets Begreb ikke ligger i
Subjektets eller ved Analyse umiddelbart kan
udledes deraf. Det er forbundet med store
Vanskeligheder at anvende denne Bestemmelse,
som Kant selv var meget glad ved. »Drengen
er søvnig« er en s. D. Bestemmelsen eller
Prædikatet »søvnig« ligger ikke i selve
Subjektets Begreb »Drengen«. »Drengen er et levende
Væsen« er derimod en analytisk Dom, for saa
vidt Bestemmelsen »levende Væsen« er
indeholdt i Subjektbegrebet »Drengen«.
Edg. R.
syntetiske Sprog er, i Modsætning til
analytiske Sprog (s. d.), saadanne Sprog, hvor de
grammatiske Bestemmelser ofte er uopløselig
forbundne med hinanden og med Roden til en
Enhed, som i Latin fecisti i Modsætning til f.
Eks. Dansk du har gjort.
O. Jsp.
syntetiske Ædelstene, se Ædelstene,
syntetiske.
Syntetisme, Navnet paa en af de mange
hurtig skiftende maleriske Retninger i den
nyere Tid (Slutn. af 19. Aarh.), et Slagord,
hvormed man udtrykte Programmet for ny
kunstneriske Krav. S. kan vel føres tilbage til
Cézanne, men dens Bærer og Dogmatiker blev
Paul Gauguin. Skolen stillede sig i Opposition
til Ny-Impressionismen og Pointillismen med
dens Farvedelingseksperimenter (Monet, Signac
etc.). Man vilde ikke give Billeder, men kun
»Dekoration« med tydelige Omrids, alt
aandende Ro og Sjælens Fred; Figurerne skulde
være »fuldkommen Statik« som i Gauguin’s
Billeder af »Naturtilstands«-Folk; det alt for
»færdige« skulde undgaas, o. s. fr. I
Pont-Aven i Bretagne skabte Gauguin i Slutn. af
1880’erne »et andet Fontainebleau« (se
Barbison-Skolen). E. Bernard, Sérusier (født
1864), Moret o. a. sluttede sig til ham. Den ny
Retning traadte frem i sluttet Trop paa
Mars-Marken ved Verdensudstillingen 1889 under
Fanen Groupe Impressioniste et Synthétiste
med Navnene Gauguin, C. Laval, Fauché, L.
Anquetin, E. Bernard og faa andre. Da der
blev for mondænt i Pont-Aven, flyttede man til
det lille Fiskerleje Pouldu og fik her Tilgang
af andre som Seguin og Hollænderen Verkade.
Men Kolonien opløstes snart. Nogle af de mest
oprørske slog over i Katolicisme og
Helgenmaleri (Seguin, Verkade; i Klosteret Beuron
fik Skolen ad denne uventede Vej en Aflægger).
S.’s Mission var at dæmme op mod et rent
malerisk, impressionistisk Anarki og hævde
den samlede (syntetiske) Linievirkning. Dens
Stiliseringsstræben satte længe Spor.
A. Hk.
Synthalin [ta-] er Navnet paa et
Gigtmiddel. I kemisk Henseende er det Metylæteren
af 2-Piperonylkinolin-4-karbonsyre.
E. K.
Syntonin. Med dette Navn betegnes
Acidalbuminater eller Acidalbuminer, som opstaar
ved Indvirkning af Saltsyre eller Pepsinsaltsyre
paa Æggehvidestoffer. Disse S. viser indbyrdes
afvigende Forhold, men har dog visse
Reaktioner tilfælles. Med det særlige Navn S. betegnes
fortrinsvis det Acidalbuminat, som udtrækkes
af Musklerne ved Behandling med 1 ‰
Saltsyre.
(O. C.). S. P.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
