Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sømandslov - Sømandsmission - Sømandsskole - Sømandsskoleni Oslo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sømandslov, se Skibsmandskab.
Sømandsmission, et særligt
Missionsarbejde, som gaar ud paa at hjælpe Sømændene
aandelig og timelig. S. søger for det første at
bringe Evangeliet ud til Sømændene. Derfor
ansættes der Præster og Missionærer i Byer
med stor Skibsfart. Der holdes særlige
Gudstjenester og Møder. Skibene besøges, ligesaa
Hospitaler, hvor Sømænd ligger, og Fængsler.
Under særlige Forhold indrettes
Sømandsstationer og Sømandshjem med en Mødesal, ell.
en Sømandskirke opføres. Dernæst søger S.
at sørge for Sømanden timelig, ved at skaffe
ham godt og billigt Logi, forvare ell.
hjemsende hans Hyre, indrette Læsestuer og
Samlingsstuer og i fornødent Fald hjælpe ham
økonomisk. Det ligger i Sagens Natur, at hver
Nation fortrinsvis arbejder for sine egne
Sømænd, og S. falder naturlig i to Arbejdsgrene,
nemlig dels Arbejdet for Sømændene i
fremmede Havne, dels Arbejdet for dem i de
indenlandske. S. stammer fra Amerika, hvor den
begyndte omkr. 1830, kom derfra til England
og atter derfra til de skandinaviske Lande, i
hvilke den hurtig vandt Udbredelse, først i
Norge 1864. 12. Novbr 1867 fulgte Danmark
efter, idet den danske Forening til Evangeliets
Forkyndelse for skandinaviske Søfolk i
fremmede Havne da blev stiftet. Bl. Arbejderne for
S. i Danmark maa nævnes den senere Biskop
Sthyr, Dr. Kaikar, Dr. Rothe, Pastor D. C.
Prior, Etatsraad Adolph, Provst H. M. Fenger
og Pastor A. V. Storm. Denne Forening har
udrettet meget for skandinaviske Sømænd i
fremmede Havne. Den har Sømandsstation
med Sømandspræster flg. St.: Hull (siden 1868)
med Grimsby og Gool som Bistationer, London
(siden 1868), Newcastle med Hartlepool (siden
1872), Hamburg (siden 1875, men med en
Afbrydelse 1879—93), New York med Brooklyn
(siden 1878) og en Aarrække Libau samt (i
Tilknytning) San Francisco og Montevideo. Ved
Juletid holdes der gerne Julefester for
Sømændene. Den danske Forenings Organ er
»Havnen«. De skandinaviske Foreninger arbejder i
indbyrdes Forstaaelse, og hvert Lands
Udsendinge tager sig af alle skandinaviske Søfolk.
Skandinaviske Sømandshjem, Scandinavian
Sailors Temperance Home, findes i Hull,
Hamburg, Liverpool, North Shields, Tyne Dock,
Antwerpen, Rotterdam, Cardiff og Rouen. I
Danmark har den indenlandske S. ogsaa været
drevet i en Aarrække af forsk. Foreninger og
Komiteer i de forsk. Byer, og ikke faa
Sømandshjem er indrettede Landet over. Bl. a.
indrettede Stefansforeningen et Sømandshjem i
Aarhus 1881, og »Foreningen for Mission bl.
Søfolk i Kbhvn«, stiftet 1879, begyndte med en
Sømandsstue i Holbergsgade, havde en
Aarrække (fra 1881) Bethelskibet ved Nyhavn som
Midtpunkt for sin S. og fik endelig 1905 et
Sø-mandshus i Nyhavn. 1905 traadte denne
Forening i Forbindelse med »Kirkelig Forening for
den indre Mission i Danmark« og »Kirkelig
Forening for indre Mission i Kbhvn«, som
ogsaa begge driver S., og i Forening er nedsat
et »Indre Missions Udvalg for indenlandsk S. i
Danmark«, der leder hele den indenlandske S.
Under Udvalget falder Ledelsen af de fleste
Sømandshjem i Danmark og Bestyrelsen af
»Sømandsbiblioteket for Danmark«. Udvalgets
Organ er »Redningsbaaden«. Den kristelige
Skibsførerforening »Broderkredsen paa Havet« har
en Højskole for Sømænd i Svendborg og dertil
knyttet et Sømandshjem for Svendborg og en
Sømandssparekasse.
A. Th. J.
Den norske S. grundlagdes i Bergen 31.
Aug. 1864 ved Stiftelsen af »Foreningen til
Evangeliets Forkyndelse for skandinaviske
Sømænd i fremmede Havne«, særlig ved Initiativ
af Pastor Storjohann (s. d.). Foreningen
virker f. T. (1926) i c. 45 udenlandske Havne
og har Stationer flg. St.: London (1868),
Cardiff (1866), North Shields (1865), Liverpool med
Manchester (1920), Leith (1865), Glasgow (1915),
Rotterdam (1876), Antwerpen (1865),
Rouen-Havre (1873), Valencia, Hamburg (1907),
Gulfhavnene (1876), New York (1878), Buenos Aires
(1885), Philadelphia (1912) og Durban. Medlem
af Foreningen er enhver, der har ladet sig
indtegne som saadant og aarlig bidrager med
mindst 50 Øre. Foreningens øverste Myndighed
er hos den hvert tredie Aar sammentrædende
Generalforsamling, der bestaar af Deputerede
fra de forsk. Afdelinger, hvis Antal 1924
udgjorde c. 1000. Foreningeas samlede Indtægt
var i Regnskabsaaret 1924—25 693256 Kr.
Udgifterne var tilsammen 617114 Kr. — Den
indre S. er et Selskab, stiftet i Bergen 12. Jan.
1880. Formaalet er at virke for Guds Riges
Fremme bl. Fiskere og Sømænd langs Norges
Kyst samt paa Island. Hovedsædet er i
Bergen. Selskabet er delt i 15 Kredse, omfattende
praktisk talt det hele Land. Ved Siden af det
religiøse Arbejde drives der en betydelig
Sygepleje ved Selskabets 18 Fiskerhjem og 2
Hospitalsskibe. Sygeplejen udføres ved uddannede
Sygeplejersker. Aar om andet faar mellem
3000 og 4000 Fiskere den første Hjælp i
Sygdoms- og Ulykkestilfælde ved Fiskerhjemmene
og Hospitalsskibene. Selskabets samlede
Aarsindtægt var i 1924 231895 Kr., dets samlede
Udgift 217196 Kr.
Wt. K.
Sømandsskole, Undervisningsanstalt til
Uddannelse for vordende Sømænd i praktisk
Retning, medens den teoretiske Undervisning gives
i Navigationsskoler. I Norge anvendes S. til
at betegne Navigationsskole.
C. B-h.
Sømandsskolen i Oslo, som er Landets
ældste Sømandsskole, begyndte sin Virksomhed
den 1. Oktbr 1845 under Navn af »Christiania
Navigationsskole«, oprettet i H. t. kgl. Resol.
af 11. Novbr 1844. Hverken Stat ell. Kommune
havde nogen Forpligtelse til at yde Tilskud.
Men allerede det andet Aar af dens
Virksomhed fik den Bidrag af Bykassen og fra 1870
ogsaa af Staten. Skolen førte længe en
omskiftende Tilværelse, indtil den 1. Juli 1917 fik sin
nye Bygning paa Ekeberg. Skolen har nu
Instrumenter og Bøger, 2000 Bd, til en samlet
Værdi af 300000 Kr. I 1868 blev den frivillige
Skibsførerklasse oprettet, med videregaaende
Undervisning i Sprog, Handelslære, Søret,
Meteorologi og Skrivning. I 1907 blev Skolens frie
Eksamen forandret til en tvungen, samtidig som
der indførtes en »Højere Skibsførereksamen«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>