- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
1069

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sørensen, William Emil - Sørensen-Ringi, Harald - Sørenssen - Søre-Sunnmøre - Søret

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kbhvn, blev Student 1866, studerede derpaa
Zoologi og tog Magisterkonferensen 1873. Han
levede derefter nogle Aar af
Skoleundervisning, men denne Tilværelse afbrødes 1877—78
af et Ophold i Sydamerika, hvor han fik
Lejlighed til at foretage videnskabelige
Undersøgelser over de Dyregrupper, Arachnider og
Fisk, som senere særlig beskæftigede ham.
Bl. hans altid grundige og klart gennemtænkte
Værker kan nævnes Doktordisputatsen
»Lydorganer hos Fiske« (1884) samt et Par
Undersøgelser over Svømmeblærens Anatomi,
dernæst Arbejder over Mejerne (1874), over
Gonyleptiderne (1879), over Danmarks, Færøernes
og Islands Edderkopper (1897—1904), over
Solifugernes Anatomi (1914), samt over Bygningen
af Edderkoppernes Bagkrop (1916); endelig
udgav han, i Forening med H. J. Hansen, det
store Værk, On two orders of Arachnida (1904).
Af polemisk Natur og med stærkt personligt
Præg, men samtidigt vidnende om hans
retsindige og uegenyttige Karakter, er endelig
forskellige, mod visse Universitetskredse rettede
Pjecer, saasom »Fromme Sjæles gode
Gerninger« (1907). S. virkede som en dygtig og af
sine Elever højt skattet Lærer ved forsk.
københavnske Skoler, og var i øvrigt Medlem af
forsk. Eksamenskommissioner.
R. H. S.

Sørensen-Ringi [-’riŋi], Harald, sv.
Billedhugger, f. i Skön 3. Marts 1872, d. 11. Apr. 1912.
S., der 1893—96 gik paa Kunstnerforbundets
Skole, senere studerede i Paris og 1902 kom
tilbage til Sthlm, har udført mange
Portrætrelieffer (Hasselberg 1895, Nationalmuseet i
Sthlm) og -buster, Statuetter, som »Længsel«
(1902), »Leg« (1903), begge i Træ, Statuerne
»Natten« (Oslos Nationalgaleri), »Vågen«,
»Moder og Søn« (1908), »Ret og Sandhed« (Bronze,
1909), »Brødrene« (Thiel’s Gal.) m. v.,
Belief-Portrættet i Bronze af Eva Bonnier (Thiel’s
Gal.), Bronzevaser etc. Til Sundsvall
modelerede S. Statuen af Gustaf II Adolf (afsløret 1911).
A. Hk.

Sørenssen, norsk Embedsmandsfamilie, opr.
kommet fra Øvre Egeland i Kvinesdal.

1) Christian S., norsk Gejstlig, f. i
Kristiansand 25. Septbr 1765, d. paa Rejse i
Smaalenene 16. Aug. 1845, blev Student 1782, tog
teol. Attestats 1785 og blev efter nogen Tids
Lærervirksomhed i sin Fødeby 1791
Aftensangspræst og Rektor ved Skolen paa Strømsø.
Senere (1797—1804) Sognepræst i Risør
(1804—11) Stiftsprovst i Kristiansand og fra 1811
Biskop, først i Kristiansand til 1823, derefter
over Akershus Stift. Han indlagde sig særdeles
betydelige Fortjenester af Skolevæsenet og
førte som Prokansler Forsædet i den store
Undervisningskommission af 17. Oktbr 1839. Paa
det første overordentlige og første ordentlige
Storting repræsenterede han Kristiansand.
Han har udg. en Del Overs. fra Engelsk og en
Bække Prædikener, Ligtaler og Lejlighedstaler.

2) Niels Berner S., foreg.’s Broder,
norsk Læge, f. 14. Juli 1774 i Kristiansand,
d. i Oslo 19. Juni 1857, blev Student 1790,
cand. med. 1800, tog 1804 Doktorgraden paa
Dissertatio inauguralis anatomica sistens
neurologiam narium internarum
og blev 1807
Landfysikus i Jarlsberg, hvorfra han 1809
forflyttedes i samme Egenskab til Bratsberg; her
virkede han ved Sygehuset i Skien. 1814 blev
han Prof. ved det ny norske Univ. og virkede
som saadan til 1840. Ved Siden af sin betydelige
Forelæsningsvirksomhed, der omfattede alle
Grene af Lægevidenskaben, var han fra 1826
Overlæge ved Rigshospitalets med. Afdeling fra
dets Oprettelse. Hans litterære Arbejder, der er
faa i Tallet, omhandler Syfilis og Spedalskhed.

3) Søren Anton Wilhelm S., norsk
Politiker, Søn af ovenn. C. S., f. paa Strømsø
22. Aug. 1793, d. af Kolera i Oslo 28. Juni
1853, blev 1812 Student ved Kbhvn’s Univ. og
tog jur. Eksamen i Oslo 1816. 1822—39 virkede
han som Højesteretsadvokat i Oslo, hvor der
endnu lever Ord om hans Veltalenhed, der
overgik alt, hvad man hidtil havde hørt for
Skranken. 1827 førte han Aktoratet i
Rigsretssagen mod Statsraad Collett, repræsenterede
Oslo paa alle Storting 1830—45 og fungerede
1830 og 1833 som Præsident i Odelstinget, fra
1833 som Præsident i Stortinget. 1836 ledede
han Stortingets Forhandlinger i Anledning af
de Skridt, som af den bratte Opløsning var
paakrævede, og førte Aktoratet under den
paafølgende Rigsretsaktion mod Statsminister
Løvenskiold. S. blev 1839 Sorenskriver i Aker og
kaldtes 1848 til Medlem af Regeringen, hvor
han blev Chef for Justitsdepartementet. Den
Popularitet, han havde vundet som Tingmand,
gik tabt i de Aar, han sad ved Kongens
Raadsbord. Hans Indlæg i Rigsretssagerne og hans i
Stortingsforhandlingerne trykte Vota og
Forslag bærer Vidnesbyrd om klar, maalbevidst
politisk Sans, og han indtager med Rette en
anerkendt Plads i Norges konstitutionelle
Historie.

4) Aimar August S., norsk Politiker,
Søn af ovenn. N. B. S., f. i Oslo 6. Jan. 1823,
d. 2. Juni 1908, blev Student 1841, cand. jur.
1846, bosatte sig derefter som Gaardbruger paa
Gipsund i Rygge og repræsenterede
Smaalenenes Amt paa alle Ting 1862—79; i de to sidste
Tingperioder fungerede han som Præsident i
Odelstinget. S., der fra 1874 var Foged i
Rakkestad, Hegge og Frøland og fra 1881
Sorenskriver i Moss, gik 1884 ind i det
Sverdrup—Richter’ske Ministerium, hvor han blev Chef
for Justitsdepartementet. Skønt han under de
forsk. Kriser, Ministeriet havde at gennemgaa,
oftere hævdede en selvstændig Opfatning og
indgav Dimission, lykkedes det dog Ministeriets
Chef at formaa ham til at blive siddende;
først 1. Aug. traadte han ud. Senere stod han
uden for den aktive Politik.
(O. A. Ø.). Edv. B.

Søre-Sunnmøre, se Søndmør.

Søret. 1) Ifølge Retsplejelovens § 18, jfr. Lov
12. Apr. 1892, skal i Søsager og visse
Straffesager angaaende Skibsmandskabets Brud paa
de det som saadant paahvilende Forpligtelser
(f. Eks. Rømning) den stedlige Underret
tiltrædes af to søkyndige Mænd, som Stedets
Dommer hurtigst muligt tilkalder blandt dem,
der findes optagne paa en særlig Fortegnelse,
som for hvert Amt affattes over dertil egnede
Personer i et af Justitsministeren nærmere
bestemt Antal. Under S. hører ogsaa Optagelse af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/1093.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free