Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Teatercensur - Teatermaleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(f. T. Hr. N. N., bosat o. s. v.), som har at
paase, at intet i Stykkernes Indhold
strider mod Landets Love eller mod Orden og
gode Sæder«. Man har derfor i Henhold hertil
anset det for utilladeligt paa Scenen at udsige
noget, der kunde være skadeligt for Landets
Integritet eller nedbryde Respekten for
Kongehuset eller betragtes som Spekulation i det
slibrige eller vovede, eller som skønnes at være
ærefornærmende eller utilbørligt Indgreb i
Privatlivets Fred. Føler Bevillingshaveren
(Direktøren) sig brøstholden ved Censors Kendelse,
kan han indbringe Spørgsmaalet til Afgørelse i
Justitsministeriet, hvad dog hidtil sjældent skal
være sket. Hvad her er sagt, gælder for øvrigt
ogsaa Stykker, som agtes opførte ved enkelte
ifølge særlig Polititilladelse givne
Forestillinger i Kjøbenhavn,
ligesom der ogsaa stundom under tilsvarende
Forhold fra Provinsen indsendes Stykker til
Censors Prøvelse, naar vedkommende Politimester
har haft Skrupler ved at handle paa egen
Haand. Politimestrene har iøvrigt Ret til ogsaa
med Hensyn til Indehavere af kongelige
Bevillinger at nægte Tilladelse til Opførelsen af et
af Censor godkendt Stykke, hvor særlige
Forhold inden for den enkelte Politikreds maatte
nødvendiggøre det. Dette gælder ogsaa Dele af
saadanne Stykker. Ændringer og Tilføjelser,
der ønskes foretaget af Hensyn til lokale
Forhold i et iøvrigt godkendt Stykke, kan
censureres af Politimesteren alene. Politimesteren
skal desuden føre Tilsyn med Teatrenes
Reklamering, herunder Plakater.
Under Censorembedet henhører endvidere fra
1895 samtlige saakaldte Varieteer
i Kjøbenhavn, og efter 17. Marts 1905 ogsaa
paa Frederiksberg (samt »Over Stalden«
under Nordre Birk). I Bevillingerne hedder
det, for saa vidt forskelligt, fra
Teaterbevillingerne, at »Forestillingerne kontroleres af
Censor, hvem det tilkommer at prøve hele det
skrevne eller trykte Repertoire, dels i
Henseende til Overholdelsen af Forbudet mod at
give dramatiske Forestillinger, af hvad Navn
nævnes kan« — herom er givet Censor særlig
Instruks — »dels med det Formaal at paase, at
Indholdet ikke strider mod Lov og
Velanstændighed«. Derimod har Censuren intet med de
optrædende Artisters Paaklædning, Gebærder
eller deslige at skaffe, saadant hører under
Politiets Ressort.
Censor er fremdeles
Justitsministeriets Konsulent i alle Teater- og
Varietésager og faar i denne Egenskab alle
herunder hørende Bevillingsandragender
tilsendte til Erklæring. (Litt: L. Bobé i
»Berlingske Tidende« for 30. Marts 1905. I
»Rigsdagstidende« for Samlingen 1908—1909, Tillæg
B, Sp. 183—187 findes trykt en af
Justitsministeriet givet kort historisk Fremstilling).
Med Hensyn til Censur af levende Billeder
blev der den 29. Juni 1907 givet Censor, for
saa vidt angik Kbhvn og Omegn, og iøvrigt
Politimestrene særlig Instruks navnlig for at hindre
demoraliserende Virkning paa Ungdommen.
Fra 1. April 1913 indførtes en fælles Censur for
samtlige Biografteatre, Kosmoramaer og
lignende Etablissementer. Censurkomiteen bestaar af
3 Personer, hvoraf den ene dog kun tilkaldes i
Tvivlstilfælde, ved Meningsuligheder og i
Forfaldstilfælde. Den daglige Drift af »Statens
Filmscensur« ledes nu af Kommunelærer A.
Nicolaisen, der har været Filmscensor siden
denne Censurs Oprettelse. De andre Censorer
er for Tiden Professor C. Riis-Knudsen,
udnævnt 1. August 1914, og Kontorchef i
Justitsministeriet C. M. Jespersen, udnævnt 18. Oktbr
1924. Kgl. Skuespiller Zangenberg var Censor
og daglig Leder fra Oprettelsen af Censuren til
sin Død i 1914. Nuværende Amtmand Chr.
Lundbye og nuværende Overformynder Sven
Thomsen var Censorer henholdsvis 1913—20 og
1920—24. — Enhver Film skal, inden den offentlig
forevises, være godkendt og afstemplet af
Censuren, det samme gælder Reklamebilleder, der
anbringes paa offentlig Gade eller i offentlig
tilgængeligt Lokale.
Politimesteren har ikke Ret til at nægte
Forevisning af de af Censuren godkendte Films.
(C. V. N.). Hj. Rb.
Teatermaleri er dels den Gren af
Dekorationsmaleriet, der har selve Teateret, dets
Tilskuerplads, Loger, Foyer etc., til Genstand for
Udsmykning, dels og særlig det Maleri, som paa
Scenen med dens Kulisser, Soffitter m. m.
anskueliggør Stedet og Tiden for Skuespillets
Handling. Dette, det egentlige T.’s svære Kunst,
har sine egne Love til at skaffe den tilstræbte
Illusion. Der maa regnes med det kunstige
Lys, i hvilket Scenen skal ses, og med den
særlige Afstandsvirkning; dets Teknik maa derfor
konstruere Størrelsesforholdene for de enkelte
Genstande, der skal fremstilles, efter særegne
Regler under nøje Hensyn til Luft- og
Linearperspektiv, alt med det Endemaal at skabe en
slaaende illuderende Virkning. Med de større
Opgaver — under de stigende Krav til Illusion,
korrekt Tids- og Stedskolorit og
Pragtudfoldelse — er det moderne T. ogsaa naaet teknisk
højt (Rundhorizont etc.). Den klassiske Oldtid,
der stillede forholdsvis faa Krav til scenisk
dekorativ Illusion, har dog ogsaa haft sit
egentlige T. Aristarchos nævnes som den ældste
Dekorationsmaler, Han skal paa Aischylos’
Foranledning saa smaat have anvendt
Perspektivens Kunst paa Scenen i Athen. Under
Renaissancen blev det fornemmelig Arkitekten og
Forfatteren Serlio (16. Aarh.), der fik
bestemmende Indflydelse paa T.’s Udvikling i Italien;
fra Slutn. af 17. Aarh. især Andrea Pozzo. I 19.
Aarh. har blandt mange andre Schinkel og
Familien Quaglio (s. d.) udviklet T.; for Nordens
Vedkommende kan eksempelvis blandt afdøde
nævnes Ahlgrensson og Güllich. I nyere Tid
har moderne russisk Maleri (i Forbindelse med
russisk Opera og Ballet), L. Bakst m. fl., stærkt
præget T. En moderne Retning i T. med
Udspring i ekspressionistisk Maleri gaar imod al
naturalistisk illuderende T. og søger gennem
Farvetonernes Samklang og Forenkling og blot
suggestionerende Antydninger af Tid og Sted at
give den afstemte, neutrale Ramme om selve
Skuespilkunsten; enkelte Forsøg i denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
