- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
153

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tegner - Tegnér, Elof Kristofer - Tegnér, Esaias

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

August T. (1843—1911), der 1897—1905 var
Direktør i Handelsbanken. Bl. sidstnævntes
Sønner skal nævnes Billedhuggeren Rudolph
Christopher Puggaard T.
(s. d.) og
Grosserer i Kbhvn Hans T. (født 1878), der er
kendt som Korrespondent vedrørende
Handelsforhold ved kbhvn’ske Dagblade. Ovenn.
Tømrermester F. C. T. var Fader til Portrætmaler
og Litograf Christian Martin T.
(1803—81) og til Litografen Isaac Wilhelm T.
(s. d.), hvis Søn er Prof. Hans Christian
Harald T.
(s. d.).
P. B. G.

Tegnér [tæŋ’ne.r], Elof Kristofer, svensk
Historieskriver og Biblioteksmand,
nedennævntes Sønnesøn, f. 30. Juni 1844, d. 26. Febr 1900.
T. blev Dr. phil. i Lund 1865, var 1870—83 ansat
ved det kgl. Bibliotek (Nationalbiblioteket) i
Sthlm, hvor han bl. a. 1877 varetog
Bogsamlingernes Overflytning til den nuværende
Biblioteksbygning, og fra 1883—1900 Bestyrer af
Universitetsbiblioteket i Lund. Af T.’s historiske
Arbejder kan nævnes »Lunds Universitets
historia 1668—1868« (1868, i Forening med M.
Weibull), »Gustaf Mauritz Armfelt« (1883—87),
ogsaa optaget i Værket »Från Tredje Gustaf’s
dagar«, III, »Svenska bilder från 1600-talet«
(1896), »Från farfarsfars och farfars tid« (1900),
»Lunds Universitet 1872—1897« (1897). T. har
desuden forfattet forskellige Afhandlinger og
mindre Skrifter samt udfoldet en
betydningsfuld Virksomhed som Udgiver af
Memoireværker, saasom ovennævnte »Från Tredje Gustaf’s
dagar« (Schröderheim’s Breve og Skrifter,
Adlerbeth’s Memoirer), Erindringer og
Optegnelser af L. v. Engeström (1876), Optegnelser og
Erindringer af H. G. Trolle-Wachtmeister
(1889). T. foranstaltede ogsaa flere Udgaver af
Farfaderens Skrifter, saasom »Samlade
skrifter« (1871—72), »Efterlemnade skrifter«
(1873—74), Jubelfestudgaven af »Samlade skrifter«
(1882—85), desuden »Ur Esaias T.’s papper.
Urval af samtidas bref till Esaias T.« (1882),
Hans egne »Valda skrifter« med indledende
Biografi af H. Schuck udkom 1904—06 i 6 Bind.
T. var en af Sveriges betydeligere nyere
Historikere; med Grundighed og ophøjet Objektivitet
forenede han et virkeligt Mesterskab i
Fremstillingen. Som Biblioteksmand var T. særdeles
fremragende, og særlig Lunds
Universitetsbibliotek blev af ham fuldstændig omskabt og sat i
en mønsterværdig Orden.
(A. S.). G. C.

Tegnér [tæŋ’ne.r], Esaias, svensk Digter,
f. 13. Novbr 1782, d. 2. Novbr 1846. Faderen,
en värmlandsk Præst, døde 10 Aar efter
Sønnens Fødsel, og hans Moder havde ikke Raad
til at ofre videre til hans Studier, saa han blev
sat i Huset hos en Ven af Familien,
Kronefogden Jakob Branting, hvis Yndling han blev.
Skønt han viste gode praktiske Anlæg, blev det
dog hurtigt klart, at hans Evner laa for
Studierne, og Kronefogden sørgede for, at han
blev optagen i det Hjem, hvor hans ældre
Broder Lars Gustaf var Huslærer, og 1797 fulgte
han Broderen til Rämen, hvor han fandt et
udmærket velforsynet Bibliotek, som han
benyttede til ivrigt Studium af latinske, franske og
græske Forfattere, særlig Homer. Da Broderen
fulgte de fire ældste Sønner til Lund, tog Esaias
midlertidigt Ophold hos sin Moder, men vendte
allerede samme Aar tilbage, denne Gang for
selv at undervise de yngste Børn, og under dette
Ophold udvikledes hans poetiske Interesse,
og hans digteriske Anlæg kaldtes frem ved
en Forelskelse i
Husets yngste
Datter. Anna
Myhrman, som
senere blev
hans Hustru.
Myhrman var
en ivrig
revolutionær, for
hvem
Bonaparte stod som
Idealet af en
Humanitets-
og
Frihedskæmper, og den
vordende
Digter delte
Myhrmann’s
Begejstring; han
inspireredes af de
store Verdensbegivenheder og af Napoleon,
hvem han apostroferer som Dydens Søn og, i
»Vid tidningen om Bonapartes återkomst från
Egypten«, formaner til at blive sig værdig eller
at falde.

I Lund, hvor han indskreves som Student
1799, fandt han sig hurtig til rette, fordi han
der kunde fortsætte sine klassiske Studier, og
han drev dem saa vidt, samtidig med at han
fordybede sig i filosofisk Grublen, at han vakte
sine Professorers Opmærksomhed og hurtig
opnaaede forskellige mindre Hverv som
Vicebibliotekar, Fakultetsnotar og Adjunkt i
Æstetik. Hans Digtning er under den lange
Forberedelsestid en tro Afspejling af den Storm og
Trængsel, der satte hans Tanker og Følelser
i Svingning. I Aarhundredets første Aar
indsendte han »Over livets plågor och tröst«,
»Ungdomen«, »Kulturen« og andre
regelmæssige, stærkt utilistiske og dystre Digte til
Akademiet, men uden at faa Belønning, hvorimod
han andre Steder fra modtog Anerkendelse for
»Elegi vid en broders död« o. fl., og 1804
fremkaldte det ejendommelige »Till hembygden«
hans første Polemik med en vittig Læge, hvori
T. svarede ved Digtet »Eskulap«; men disse
Digte vidner alle mere om hans Forbilleders
Indflydelse, end hvad han selv vil udvikle sig
til. Fra 1806 stammer ny Paavirkninger; han
har nu stiftet Bekendtskab med Schiller og den
nyere tyske Litteratur, og i Digtet
»Försonligheten«, der efter gentagen Omarbejdelse fik
endelig Form i det mandige og pragtfulde
»Fridsröster«, havde han udtrykt sin Opfattelse
angaaende Trosforskelligheder og Individets fri
Selvbestemmelsesret; men det oprindelig djærve
fremstormende mildnes og gentages i mere
kunstnerisk behersket Form. Samtidig stiftede
han gennem Ling Bekendtskab med
Oehlenschläger’s Digtning, og han inspireredes af
Samtidens Begivenheder til Digtene »England
och Frankrike«, »Nelson och Pitt«, men
Gennembrudet skete, da hans Patriotisme vaktes
under den voldsomme Krig mod Rusland og
1808 fremkaldte »Krigssang for skånska

E. Tegner.
E. Tegner.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free