- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
183

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Telefontariffer - Telefos - Telefotografi - Telefotos - Telega - Telegoni - Telegonos - Telegraf

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mellemlands, beregnes Tarifferne enten i Forhold til
Afstanden (Kilometer i Luftlinie) eller efter
Zonesystem; inden for den enkelte Zone er
Taksten den samme. Danmark og Norge
benytter Afstandstakst i indenlandsk og Zonetakst i
mellemlandsk Statstelefontjeneste. Ved lokale
Telefonnet anvendes Rentabilitetsprincippet,
afpasset efter de forskellige Abonnementsklassers
Nytte af Telefoner, saaledes at fri Samtaler er
dyrere end begrænset Samtaleret. Ved
Beregning af Abonnementstaksten inden for en
Abonnementsklasse tages der Hensyn til; at der ydes
en passende Forrentning og Amortisation af
Anlæggets Værdi; det er saaledes dyrere at
blive Abonnent til en Hovedcentral end til en
Bicentral, fordi Anlæggelsen af en
Abonnentledning er bekosteligere, jo større Centralen
bliver, og jo længere denne er fjernet fra
Abonnenten. (Litt.: Tarifs téléphoniques [Bern
1905]; Dr. E. Günther, »Die europäischen
Fernsprächgebührentarife« [Jena 1910]; Fr.
Johannsen
, »Kjøbenhavns Telefon, med
særligt Henblik paa Økonomi og Takster«, i
»Nationaløkon. Tidsskrift« [Kbhvn 1911]).
M. G.

Telefos, græsk (arkadisk) Sagnhelt, Søn af
Herakles og Auge (s. d.), der var Datter af
Kong Aleos i Tegea. For at undgaa Opfyldelsen
af et Orakelord om, at Auge’s Æt skulde volde
Ulykke, udsatte Aleos Barnet paa Bjerget
Parthenion; men en Hind gav det Næring, saa
det blev i Live og senere kom til Kong
Korythos, hvor T. saa voksede op. Efter at være
bleven voksen drog han til Delfoi for at søge
Underretning om sin Slægt og kom derefter til
Kong Teuthras i Mysien, ægtede hans Datter
Argiope og arvede siden hans Kongedømme.
Som Konge over Mysien afslog han et Angreb,
som Grækerne under Kampen om Troja rettede
mod hans Land, men blev selv ved Dionysos’
Indgriben saaret af Achilleus. Saaret vilde ikke
læges, og da T. til sidst ved et nyt Orakelbud
fik at vide, at kun den, der havde saaret ham,
kunde skaffe ham Helbredelsen, drog han, da
Grækerne senere af Storm var drevne
tilbage til Hellas, i Tiggerdragt til Agamemnon
i Mykene og tvang ham ved Trusel om at dræbe
den lille Orestes, som han havde faaet i sin
Magt, til at yde Hjælp. Da et Spaadomsord
havde sagt, at Grækerne kun ved T.’s Hjælp
kunde vinde Magt over Troja, gik Achilleus nu
ind paa hans Bøn og lægede Saaret med Rust
fra Lansen. Til Gengæld gav T. ham gode Raad
om det forestaaende Tog.

Som Heros dyrkedes T. dels paa Parthenion,
dels i Pergamos. Dette sidste har særlig
Betydning, idet man ved de store tyske Udgravninger
i denne By foruden den bekendte mægtige Frise
med Gudernes Kamp mod Giganterne tillige
fandt adskillige Fragmenter af et andet Relief,
der fremstillede T.’s Skæbne og Oplevelser.
Frisen havde en Højde af 1,74 m og hørte mulig til
Zeus-Alterets Overbygning. De bevarede, meget
medtagne Partier findes nu i Berlin.
H. A. K.

Telefotografi, se Fotografi,
Billedtelegrafering og Television.

Telefotos (af gr. τήλε: fjernt, og φως: Lys),
et af Amerikaneren Bougthon 1896 konstrueret
Signalapparat til Fuldstændiggørelse af
Flagsignaleringen i Søfarten. Signaleringen udføres
med T. ved Hjælp af en Række afvekslende røde
og hvide elektriske Glødelamper, der ophænges
med indbyrdes Afstand af 2 à 3 m i et Kabel
mellem Skibets Master. Strømtilførslen til
Lamperne sker gennem et
skrivemaskinelignende Tastatur, saaledes at der ved
Nedtrykning af en Tast tændes et vist Antal Lamper
svarende til det paagældende Bogstav, der viser
sig i Form af et Morsetegh (se Telegraf),
hvor de hvide Lamper betegner »Prikkerne«
og de røde »Stregerne«. Signalerne er under
gunstige Vejrforhold (med Lamper paa 100
Normallys) synlige i 15—16 km’s Afstand.
A. C. G.

Telega [ti’ljæga], se Kibitka.

Telegoni (græsk) kaldes det — kun
formentlige — Forhold, at Hundyr ved Parringen,
særlig ved den allerførste Befrugtning, skulde
blive saaledes paavirkede af Handyret, at
dettes Sæds Indflydelse rækker videre end til det
Afkom, der er det umiddelbare Resultat af
Befrugtningen. Det er en meget gammel Antagelse
særlig hos Hunde- og Hesteopdrættere, at et
Race-Hundyr, der engang er blevet befrugtet
af et ordinært Handyr (f. Eks. en Racehund,
der har løbet med en Køter), er blevet »urent«,
saaledes at dets fremtidige Afkom, selv efter
Parring med racerene Hanner, er meget udsat
for at blive af uren Race. Efter de senere
Aartiers Undersøgelser over Arvelighed (s. d.) tør
det siges, at T. ikke er andet end en Myte.
(Litt: W. Johannsen, »Arvelighed i
historisk og eksperimentel Belysning«, 4. Udg.
[Kbhvn 1923]).
W. J.

Telegonos nævnes som Søn af Odysseus og
Kirke og omtales nogle Gange i de
efterhomeriske Sagn. Det hedder, at han efter Kirke’s
Bud drog ud for at søge efter sin Fader; han
landede paa Ithaka, forslaaet af Storm, og blev
her, medens han plyndrede Egnen for
Levnedsmidler, angrebet af Telemachos og sin Fader
Odysseus, der faldt for hans Haand, hvorefter
ifølge et Sagn hans Lig bragtes til Kirke og
der blev vakt til Live. Andre Sagn fortæller, at
T. siden ægtede Penelope, blev Fader til Italus
og Grundlægger af Tusculum og Præneste.
H. A. K.

Telegraf (af gr. τήλε: fjernt, og γράφειν:
skrive), ethvert Middel til Befordring af
Meddelelser paa længere Afstand ved Hjælp af
synlige ell. hørlige Tegn. Under primitive Forhold
er et enkelt Tegn Udtryk for en samlet
Efterretning af ventet eller forudaftalt Indhold. I
mere udviklet Grad gengives Meddelelsen ved
Sammenstilling af flere Tegn med gruppevis
vedtaget Betydning (Signalering) eller direkte
læselig Form (Bogstavtelegrafi). Endelig kan
Meddelelsen ved en Rækkefølge af
Tegnelementer overføres saaledes, at ogsaa dens skriftlige
eller billedlige Fremstilling kopieres (se
Billedtelegrafering) eller umiddelbart
gengives (se Telautograf og Television).
Som Middel til T. har de fleste kendte
Naturvirksomheder hver for sig eller i Forening og
alt efter Tidernes voksende fysiske Kendskab
med større eller mindre Held gjort Tjeneste.
Efter de Forhold, der i væsentlig Grad bidrager

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0191.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free