Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tepekermen - Tepic - Tepidarium - Teplanten - Teplitz-Schönau - Tepperod - Ter - Terafim - Terai - Teralit - Teramo - Terapeuter - terapeutisk - Terapi - Teratismer - Teratogeni - Teratolit - Teratologi - Teratom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
enligtstaaende, 542 m høj, Kegle, paa hvis nøgne
Top man ser Rester af gamle Bygningsværker.
Paa Nordsiden findes mere end 10000 Huler i
Rækker over hinanden. I en af disse har man
fundet Mængder af Menneskeknogler, og en
anden synes at have været benyttet som Kirke.
(H. P. S.). N. H. J.
Tepic, By i Mexiko, Stat Jalisco, 884 m o.
H. ved Banen fra Mexiko til San Blas ved det
stille Ocean. 14000 Indb. Byen ligger i et
frugtbart Landskab, hvor der dyrkes Kaffe,
Sukkerrør og Bomuld, men selve T. er nærmest en
Bjergværks- og Industriby. Dens Havneby er
den 28 km vestligere liggende San Blas.
(H. P. S.). M. V.
Tepidarium kaldtes i de romerske Termer
Afdelingen for halvvarme Bade (se Bad, S.
488).
H. H. R.
Teplanten, se Thea.
Teplitz-Schönau [’tæplets-’∫ø.na^u], meget
søgt Badested i Böhmen. Det er Station paa
Linien Aussig—Teplitz, ligger 220 m o. H. i en
af høje Bjerge beskyttet grydeformet Dal.
Kilderne er Akratotermer (svagt alkaliske)
(29—46°), bruges mest til Bade. T. søges for
Reumatisme, Gigt, Nervelidelser og Lamheder,
Hudsygdomme, Saar og Fistler, der ikke vil
hele, Muskel- og Ledkontraktioner.
Ved en Sammenstyrtning i en nærliggende
Kulgrube for en Del Aar siden syntes Kilderne
at ville ophøre at flyde. Det lykkedes dog atter
at faa dem i Gang, og der er taget
Forholdsregler mod lgn. Kalamiteter i Fremtiden.
(Lp. M.). E. F.
Tepperod (norsk), se Potentilla.
Ter [tær], Flod i det nordøstlige Spanien,
Provinserne Gerona og Barcelona, udspringer
paa Østpyrenæerne og strømmer først i sydlig
og derpaa i østlig Retning, indtil den i
Nærheden af Torroella udmunder i Middelhavet.
T. er en ganske usejlbar Bjergflod med en
Længde af 155 km.
(H. P. S.). C. A.
Terafim, hebr. Benævnelse af dunkel
Oprindelse for en Slags Husguder, til hvilke den
hjemlige Kult var knyttet.
J. P.
Terai, se Tarai.
Teralit er en kornet Eruptivbjergart, hvis
Hovedbestanddele er Nefelin og
Kalknatronfeldspat i Forbindelse med rigelige Mængder af
Pyroxen, Biotit og andre mørke Mineraler. T.
har ringe Udbredelse; i Montana, ved
Montreal og ved Umptek paa Kola findes dog ret
anselige Masser.
(N. V. U.). O. B. B.
Teramo, 1) Provins i Kongeriget Italien,
ligger i Landskabet Abruzzerne paa Østsiden af
Apenninerne og grænser mod N. til Provinsen
Ascoli-Piceno, mod V. til Aquila, mod S. til
Chieti og mod Ø. til Adriaterhavet. Arealet er
2745 km2 med (1924) 331732 Indb., eller 121
paa 1 km2. Paa Provinsens Vestgrænse hæver
sig Abruzzerne med Gran Sasso d’Italia, hvor
Monte Corno er 2921 m. Nordgrænsen dannes
af Floden Tronto og Sydgrænsen af Pescara.
For øvrigt har T. et mod NØ. skraanende
Terrain, der yderligere gennemstrømmes af en hel
Række Kystfloder, af hvilke nævnes Tordino,
Vomano, Piomba og Saline. De vigtigste
Næringsveje er Landbrug og Fiskeri, og desuden
drives en Smule Industri. Særlig dyrkes Hvede,
Majs. Vin og Oliven, og desuden drives
Silkeavl. Langs Kysten gaar gennem Provinsen den
øst-italienske Længdebane. T. deles i to Kredse:
Penne og T.
2) Provinsens Hovedstad T. ligger 130
km ØNØ. f. Rom, 226 m o. H. paa et Plateau
mellem højre Bred af Vezzola og venstre Bred
af Tordino. (1925) 28240 Indb. T. har en
Domkirke fra 14. Aarh., er Bispesæde og driver
Silkeindustri samt Tilvirkning af Straahatte,
Læder, Lervarer og Møbler. T. er Endepunkt
for en Stikbane fra Giulia Nova paa Kystbanen.
Byen, der har Levninger af et antikt Teater
og Termer, skal være Oldtidens Interamna.
(H. P. S.). C. A.
Terapeuter [-’pæ^u’-], en asketisk
Munkeorden i Ægypten, som et gammelt Skrift under
Filo’s Forfatternavn omtaler og henfører til
Kristi Tid. Man har derfor tænkt sig, at T.
kunde være jødiske Asketer i Lighed med
Essenerne, eller at de var et meget tidligt
kristent Munkesamfund. Skriftet er imidlertid
uægte og maa henføres til c. 300 e. Kr., og T.
er vistnok et Fantasibillede, tegnet med det
ægyptiske kristne Munkeliv c. 300 som
Forbillede.
A. Th. J.
terapeutisk [-pæ^u’-], hvad der hører til
Terapi.
Terapi (gr.), d. s. s. Helbredelseslære.
Teratismer. Ved T. forstaas i
Plantepatologien saadanne Misdannelser, der ikke
skyldes parasitære Aarsager.
C. F.
Teratogeni (af græsk τέρας),
Misfosterdannelsernes Aarsagsforhold.
Teratolit, en Lerart med ejendommelig Farve
(graablaa med røde Pletter) fra Omegnen af
Zwickau i Sachsen; den brugtes i ældre Tid
som Lægemiddel (»sachsisk Vidunderjord«).
(N. V. U.). O. B. B.
Teratologi (af græsk τέρας, Jærtegn,
Vanskabning), Læren om Misfostre og medfødte
Misdannelse. (Se Misfoster).
Teratom (af græsk τέρας, Jærtegn,
Vanskabning), ogsaa kaldet Dermoid eller
Dermoidcyste, kaldes en medfødt Svulstform,
eier i Modsætning til andre Nydannelser ikke
blot bestaar i Forøgelse af et enkelt Væv, men
af en hel Gruppe samhørende Væv
(Kombinationssvulst), med andre Ord af eet eller flere
Organer. Det Organ, som hyppigst danner
Hovedmassen af T., er den ydre Hud (deraf
Navnet Dermoid), der gerne danner en Sæk (Cyste),
som omslutter et grødet Indhold, bestaaende af
afstødte Overhudsceller, Fedt og ikke sjældent
Haar. der enten ligger enkeltvis eller i større
Klumper, af og til endog ordnede som Lokker.
Undertiden indeholder Sækken ogsaa Organer
af mere sammensat Bygning, f. Eks. Tænder —
stundom i Snesevis — eller Knogler, der mere
eller mindre ligner Fosterknogler. Af og til
lindes ogsaa andre Legemsdele, f. Eks. Tarme,
Muskelvæv, Hjernemasse o. s. v. Hyppigst
findes T. i Æggestokkene, men kan ogsaa
forekomme andre Steder, især under den ydre Hud,
f. Eks. paa Hovedet. De er som sagt medfødte
og vokser i Reglen noget, navnlig under
Puperteten; de naar som oftest en Størrelse som en
Valnød indtil Appelsinstørrelse eller mere. —
Om Aarsagerne til deres Dannelse ved man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
