- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
273

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Territorialitetsprincip (i den internationale Privatret) - Territorialsystem - Territorialtropper - Territorium - Territorium (folkeretligt) - Terror - terrorisere - Terrorisme - Terry, Ellen Alice

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

engelsk-amerikansk Ret lægges stadig T. til Grund, medens
de fleste andre Lande i Europa hylder
Nationalitetsprincippet. Opholder en Fremmed sig
kun rent midlertidigt i Landet, bliver han i
slige Spørgsmaal altid at behandle efter sit eget
Lands Love om Myndighedsalder m. v., og det
er altsaa først, naar han tager fast Bopæl i
Landet, at Forskellen mellem T. og
Nationalitetsprincipet kommer frem.
K. B.

Territorialsystem, det
Kirkeforfatningssystem, som gør Landets Kirke og Konfession
afhængig af Landsherrens Myndighed og religiøse
Stade. T. er Gennemførelsen af Reglen Cujus
regio, ejus religio
. Til en vis Grad kan man
sige, at T. stammer fra den antikke Verden,
navnlig fra Romerne; thi disse knyttede
Religionen nøje til Statslivet og gjorde den enkeltes
Religion afhængig af Statens. Det er dog først
efter Reformationen og i de evangeliske Kredse,
at T. i sin egentlige Form opstaar, og den har
her sit Udspring i den Tanke, at Landsherren,
som hersker efter Guds Anordning, ogsaa har
den Pligt at varetage Kirkens Interesse. Efter
Sagens Natur vil T. derfor være nøje knyttet
til den absolutistiske Regeringsform. Se i øvrigt
Kollegialsystem.
A. Th. J.

Territorialtropper, i Frankrig Betegnelse
for Landeværn, Milits.

Territorium (lat. Landomraade, af terra ɔ:
Land), det Landomraade, hvorover en Stat er
beføjet til at udøve sin suveræne Befalingsmagt,
uanset om de enkelte Dele af Landet
privatretligt set tilhører Staten, Kommunerne ell.
private Ejere. I videre Forstand indbefattes
ogsaa under T. den Kysten nærmeste Del af Havet
(Søterritoriet), og Luften over Landet, fordi
Staten ogsaa er beføjet til at lovgive angaaende
Færdselen her, men i snævrere Forstand
forstaas dog ved T. kun det egentlige
Landomraade, der afgiver fast Opholdssted for
Statsfolket. Det er derfor ogsaa kun dette, der sigtes
til, naar mange Forfatninger, f. Eks. den
danske Grundlovs § 18, forbyder at afstaa nogen
Del af Landet uden Rigsdagens Samtykke eller
kræver et lignende Samtykke ogsaa ved
Landerhvervelser. I gamle Dage fandt en Deling af
T. ofte Sted, naar en Fyrste døde og efterlod
flere Arvinger, men dette er udelukket efter
alle moderne Tronfølgeordninger, hvorefter kun
een, af lige nære Arvinger derfor den
førstfødte, kan arve hele Riget.

Inden for det egentlige T. sondres atter
mellem Hovedlandet og Bilandene eller
Kolonierne, der, skønt de er underkastede Hovedlandets
Lovgivningsmagt, i flere statsretlige Henseender
behandles halvt som Udland. Saaledes hører
f. Eks. Grønland vel i den Forstand til det
danske Landomraade, at det i Henhold til
Grundlovens § 18 ikke kan afstaas uden med
Rigsdagens Samtykke, men paa den anden Side
gælder Danmarks Riges Grundlov ikke for
Grønland, uden for saa vidt som Kongen og
Rigsdagen har Befalingsmagt ogsaa over dette
Land som over det øvrige Rige.

T.’s statsretlige Betydning ligger deri, at
inden for dettes Grænser har kun den
paagældende suveræne Stat selv Ret til at give og
haandhæve Befalinger, hvorfor fremmede
Staters Myndigheder, f. Eks. Konsuler og
Krigsskibe, kun med Statens Samtykke kan opholde
sig i og udøve Jurisdiktion inden for Statens
Omraade.
K. B.

Territorium (folkeretligt), en Stats
Omraade, hvorover den har Højhedsret (se
Suverænitet). Medens Statens Personalhøjhed er
Udtryk for Statens Herskermagt over de til
den knyttede Personer, er
Territorialhøjheden Betegnelse for Herskermagten
over Territoriet. Dette omfatter baade Statens
Landomraade med Indsøer, naturlige og
kunstige Vandveje (se Flod og Kanal) og
den nærmest liggende Del af Havet (se
Søterritorium) samt Luftrummet over disse
Omraader (se Luftret). T.’s Afgrænsning
overfor andre Stater er af forskellig Art, se
Grænse og Talweg. Om Undtagelser fra
Territorialhøjheden se
Eksterritorialitet. T., der ved Siden af Befolkningen og den
saakaldte suveræne Herskermagt er en af
Statsbegrebets traditionelle Bestanddele, kan
forøges ved visse Naturbegivenheder, se
Accession, og ved Tvangsindlemmelse af fremmed
Omraade, se Anneksion og Erobring. I
disse sidste Erhvervelsesmaader, som historisk
har spillet en stor Rolle, gør dog nu moderne
Retsgrundsætninger et væsentligt Skaar, se
territorial Integritet. Herreløst T.
kan lægges under Staten ved Bemægtigelse, se
Okkupation. Den vigtigste og hyppigste
Maade, paa hvilken T. kan forøges, er ved
Traktat eller anden folkeretlig Overenskomst,
se Overdragelse af T. Omvendt kan T.
formindskes paa tilsvarende Maader og ved
Besiddelsesopgivelse f. Eks. af en fjern Koloni,
eller derved, at en Del af Staten river sig løs
og danner en ny.
G. R.

Terror, 3317 m høj Vulkan, som sammen
med Vulkanen Erebus ligger paa Erebus Øen,
i Randen af den store Gletscherbarriere, som
fra det antarktiske Victoria-Land strækker sig
tværs over Ross-Havet til Edward VIII’s Land.
Den opdagedes 1841 af Ross.
M. V.

terrorisere (nylat.), udøve et
Rædselsregimente, Terrorisme (s. d.); tvinge nogen ved
Skræk, opfylde med Rædsel.

Terrorisme (nylat.), Rædselsherredømme,
saaledes under den fr. Revolution (la Terreur)
inden Robespierre’s Fald og under den russiske
Revolution (se Rusland, S. 598).

Terry [’teri], Ellen Alice, eng.
Skuespillerinde og Teaterdirektrice, født 27. Febr
1848 i Coventry. T., hvis Forældre var
Skuespillere, optraadte første Gang otte Aar gl
under Charles Kean paa The Princess’ Theatre
i London som Mamilias i »Et Vintereventyr«
og vandt siden Berømmelse ved sine
Fremstillinger af Shakespeareske Kvindeskikkelser
som Ophelia, Portia, Desdemona, Julie, Viola,
Lady Macbeth; blandt andre Roller spillede hun
Margrethe i »Faust« og Madame Sans-Gêne.
Sammen med Henry Irving ledede hun Lyceum
Theatre
og optraadte i Forening med ham paa
tyske og amer. Scener; 1902 dannede hun sit
eget Selskab. T. var en af det eng. Teaters
betydeligste Skuespillerinder og er nu (1926) i
sit Otium dets Doyenne; da hun 1906 fejrede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0281.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free