Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tessin - Test - Testacella
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kom T. ind paa det politiske Livs Omraader,
1701 blev han Hofmarskal, 1712 Rigsraad, 1714
Greve og Kansler for Lunds Universitet;
Styrelsen af Arkitekturvæsenet overtoges af
Adelcrantz. T. var ret højt i Gunst hos Karl XII, og
da denne under sin sidste Levetid omdannede
Forvaltningsvæsenet i Sverige, blev T. en af
dettes betydeligste Mænd i Egenskab af
Formand for »kontributionsränteriet« og
udnævntes tillige til »högste ordningsman«. Efter
Indførelsen af den ny Statsskik optraadte T. som
Ven af det holstenske Parti og kom derfor paa
spændt Fod med Kongen og maatte 1727 afgaa
fra Overhofmarskalsembedet, som han havde
beklædt siden 1705.
3) Karl Gustaf, svensk Statsmand,
foregaaendes Søn (1695—1770). T. begyndte sin
politiske Bane 1723 og hørte dengang til det
holstenske Parti. 1725 blev han Ambassadør i Wien
og
modarbejdede som saadan
Horn’s Plan om
Tilslutning til
den
Hannover’ske Alliance,
bekæmpede paa
Rigsdagene
1726-27 og
1731 Horn’s
Politik og var
en af de mest
fremragende i
det Parti, som
1734 begyndte
at danne sig
(det senere
saakaldte
Hatteparti).
1735-36 var han
atter Minister i Wien. 1738 blev han
Landmarskal og bidrog som saadan kraftig til at
styrte Horn og til Hattepartiets Sejr. 1739—42
blev han sendt i en ekstraordinær Mission til
Paris for at tilvejebringe en nærmere
Forbindelse med Frankrig. Under denne fremtraadte
i sin fulde Glans T.’s glimrende
Grand-seigneur-Egenskaber, hans fine franske Dannelse, Smag
og Kærlighed for Kunst; derimod afgav han
som Politiker Beviser paa sangvinsk
Lettroenhed og Ubetænksomhed. 1741 afsluttedes der
Handelstraktat med Frankrig, og Krigen med
Rusland begyndte. T. blev nu Rigsraad. 1743
var T. Ambassadør i Danmark og foranledigede
en Afgørelse af Stridsspørgsmaalene mellem
Sverige og nævnte Land. 1744 afhentede han i
Berlin Adolf Fredrik’s Brud Lovisa Ulrika, blev
1745 Overhofmarskal ved de sidstnævntes Hof
og var i stor Gunst hos Fyrsteparret, ved hvis
muntre Hof hans glimrende
Hofmandsegenskaber gjorde sig fuldt gældende. Af stor politisk
Betydning var det, at T. drog Adolf Fredrik
over fra Venskabet med og Afhængigheden af
Rusland til den nationale Side og derved
kraftig virkede for Bevarelsen af Selvstændighed i
den svenske Styrelse. T. var derfor særlig hadet
af Russerne. 1746—52 var han som
Kancellipræsident Regeringens første Mand og optraadte
som saadan med Fasthed mod Rusland; i
Sammenhæng med denne Politik tilvejebragte han
en fredelig Afgørelse af de med Danmark
svævende Stridsspørgsmaal. Det sidste var dog sket
imod Kronprinsparrets Ønsker, og særlig
syntes dette ikke om den i Forbindelse med
Afgørelsen trufne Aftale om en Forlovelse
mellem Kronprinsens Søn Gustaf (III) og den
danske Prinsesse Sofie Magdalena. Da T. ej heller
vilde eller kunde gøre noget for Udvidelse af
Kongemagten, var det ude med Venskabet
mellem ham og Kronprinsparret, og T. afgik som
Kancellipræsident. Han trak sig senere —
ogsaa under Trykket af økonomiske Sorger —
tilbage fra Hoffet og boede for det meste paa sit
Gods, økonomisk støttet med Pension fra
Frankrig. Kronprinsen, hvis Guvernør T. i
flere Aar havde været, fik til sidst tilvejebragt
en Forsoning mellem ham og Kongeparret.
T. var en af Sveriges mest fintdannede og
kunstelskende Personligheder, i mange
Henseender den herskende franske Dannelses mest
fremtrædende Repræsentant. Hans Kundskaber
paa forskellige Videnskabsomraader var store,
hans Stil var udmærket, og han var en af
Tidens mest veltalende Mænd. Af T.’s Skrifter
skal nævnes hans didaktiske »En gammel mans
bref till en ung prins« (rettede til Kronprins
Gustaf). En mærkelig Samling af litterære
Forsøg og Optegnelser findes i hans Dagbog, ført
under Opholdet paa Landet paa Gaarden
Åkerö. Uddrag af denne er offentliggjorte 1819
i »Tessin och Tessiniania« af Ehrenheim, 1824
af Montgomery i »K. G. T.’s dagbok 1757«,
1882—83 af Frunck i Svenska litteratursällskapets
Skrifter. T. havde som Overintendant den
øverste Ledelse ved de fortsatte Arbejder paa
Sthlm’s Slots Opførelse og grundlagde i
Sammenhæng hermed 1735 Akademiet for de fri
Kunster. (Litt.: Leijonhufvud,
»Omkring C. G. Tessin«, 1-2 [1917-18]).
(A. S.). G. C.
 |
| K. G. Tessin. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
