Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti / 314 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Theben - Theben (oldægyptisk by)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Krig, blev Sparta T.’s farligste Modstander.
Navnlig efter Antalkidas’ Fred (387) arbejdede
Sparta paa at berøve T. den ledende Stilling
i Boiotien. Da en spartansk Hær under
Foibidas 383 havde overrumplet Kadmeia, og en
aristokratisk Regering under dens Beskyttelse
havde faaet Magten i T., var Byen stærkt
afhængig af Sparta. Da imidlertid Pelopidas
havde faaet Regeringen styrtet og Spartanerne
fordrevne (379), begyndte T. s Glansperiode. I
Forbund med Athen, der havde ydet de
fordrevne thebanske Demokrater et Tilflugtssted,
og under Ledelse af Epameinondas udvidede
T. paa ny sin Magt over hele Boiotien, slog
Spartanerne ved Leuktra (371) og udvidede
endog sin Indflydelse saavel over Peloponnes
som over Thessalien. Følgen heraf blev
rigtignok, at Athen igen opgav Forbundet med T.
og sluttede sig til Sparta, og efter Slaget ved
Mantineia, hvor Epameinondas faldt (362),
svandt T.’s Magt igen hurtig. Til Makedonien
stod T. en Tid i et godt Forhold og bidrog
derved til, at Kong Filip II kunde udvide sin
Magt over Grækenland; først da den syntes at
blive alt for farlig, fik Demosthenes T. bevæget
til at slutte sig til Athen. Men Nederlaget ved
Chaironeia (338) knækkede fuldstændig T., som
nu maatte opgive hele sit Herredømme over
Boiotien og tage imod en makedonisk
Besætning. Da Thebanerne kort efter Filip’s Død
gjorde Oprør og søgte at afkaste det
makedoniske Herredømme, erobrede Alexander den
Store Byen med Storm og jævnede den med
Jorden (335). Vel blev den igen opbygget af
Kassandros, men opnaaede aldrig mere nogen
synderlig Bet. Ogsaa det moderne T., som
ligger paa det gamles Plads, er en ubetydelig By
og har kun faa Oldtidslevninger.
H. H. R.

Theben [’te’-], oldægyp. By, igennem mange
Aarh. det ægypt. Riges Hovedstad og
Kongernes Sæde, laa i Øvreægypten, 722 km oven for
Kairo, naar man følger Floden, 675 km i lige
Linie. I Byens Velmagtsdage bestod T. af to
Dele, det egl. T., Ø. f. Nilen, der her er indtil
1 1/2 km bred, da den indeholder flere Øer, og
Gravbyen, Nekropolerne med deres Tilbehør,
V. f. Floden. I det egl. T., der vistnok var
omgivet af en Fæstningsmur, fandtes flere Templer,
hvoraf der endnu ses meget betydelige Rester,
bl. a. af det store Amonstempel; fremdeles
fandtes her fordum Kongens og Stormændenes
Boliger, endvidere talrige Huse, i hvilke alle
de levede, der var knyttede til Templerne ell.
til Statstjenesten, ligesom endelig talrige
Handelsmænd, Kunstnere, Haandværkere og
Arbejdsfolk. I Gravstaden V. f. Floden fandtes
ikke blot de Dødes Hvilesteder, den store Bys
Beboeres Gravsteder, lige fra Kongefamilien og
ned til de Fattiges og Slavernes, men her
havde ogsaa mange Mennesker Hus og Hjem,
medens de hørte til de Levendes Tal. Dette var
saaledes Tilfældet med alle dem, hvis
Virksomhed var knyttet til Omsorg for de Døde,
f. Eks. med dem, der gav sig af med
Balsamering af de Døde, med Anlæg og
Udsmykning af Grave, Fabrikation af Mumiekister og
andre Genstande, der medgaves de Døde, ell.
som anvendtes ved Gravceremonierne, ligesom
ogsaa ved Mindefester for de Døde o. l.
Endvidere boede her det talrige Personale, der
gjorde Tjeneste ved de forsk. religiøse
Ceremonier til de Afdødes Bedste, og endelig de
mange Handlende, Haandværkere o. a., hos
hvem de nævnte Beboere kunde købe, hvad
der var nødvendigt til deres daglige Underhold
o. s. v. I over 2000 Aar har T. ikke mere
været nogen egl. By. Paa de Strækninger,
paa hvilke den store Stad fordum laa, er der
nu kun enkelte Landsbyer, nemlig Karnak (s.
d.), Ø. f. Nilen, og V. f. denne Kurnah og
Shech-abd-el-Kurnah, hvortil endnu maa føjes
en eneste endnu lidt større By, der kan kaldes
en Art Købstad, nemlig Luksor (s. d.) paa
Flodens østlige Bred. Tidligere fandtes der, i
Nærheden af de omtalte Steder, endnu nogle
andre Landsbyer; men de er for længst
forladte af deres Beboere, hvoraf de fleste har
opslaaet deres Bolig i de talrige Gravkamre
fra Oldtiden, paa hvilke den vestlige Del af T.
er saa rig. Saadanne nu opgivne Landsbyer er:
Dêr-el-Medinet, Dêr-el-Bahri (tidligere et
Kloster), Kurnet-et-Marrai, Medinet Habu,
Benævnelser, der kendes af alle paa Stedet, og som
nu bruges til dermod at betegne de nærmeste
Ruiner. T. havde i Oldtiden flere Navne. I de
hieroglyfiske Indskrifter er den
hyppigste Betegnelse for Byen (ligesom ogsaa for det
Distrikt, hvori den laa). Tegnet læses gerne
Waset. Medens denne Benævnelse ikke har
mindste Lighed med vort T., findes der i den
demotiske Litteratur som Betegnelse for T. en
Gruppe, der læses ta-pe, te-pe e. l., og som
aabenbart er det ægypt. Ord, som Grækerne
har gengivet ved deres Thebe ell. Thebai.
Ordet maa tidlig have været i Brug i Landet,
eftersom vi allerede finder det i Homer’s Iliade
(IX, 383—385), hvor der er Tale om »det
ægyptiske T. med de 100 Porte«. Ved disse tænkes
naturligvis paa de mange mægtige Pyloner, der
danner Indgangsbygningerne til Templerne, og
hvoraf nogle Templer har mere end een. Ved
Siden af disse Navne kaldes T. ogsaa ofte
efter sin Hovedgud »Amon’s By«, i
Hieroglyfskriften blandt andet hvilket sidste i
Biblen (Nahum 3, 8) meget nøjagtig gengives
ved No-Amon, der vist kommer den ægypt. Udtale
meget nær. Hos Grækerne kaldes T. ogsaa
Diospolis, hvad der er en god Oversættelse af
No-Amon, da Amon af Grækerne
sammenstilledes med deres Zeus. Ved Siden heraf kaldes
T. ogsaa blot No, d. e. »Byen«, »Staden«
(saaledes Jerem. 46, 25; Ezek. 30, 14—16). Man
finder ogsaa ofte Benævnelsen (vistnok
udtalt Opit, Opi e. l.); det betegner rimeligvis
de Dele af T., der laa nærmest ved det nuv.
Karnak. — I den ældste ægypt. Historie
spiller T. ingen videre Rolle, men allerede i det
»Gamle Rige« havde dog T. en vis Betydning
Man har nemlig i T. for nylig fundet Minder
fra det 6. Dynastis Dage, hvad der viser, at
T. allerede dengang havde velhavende Beboere,
der ikke var uden Smag for Kunst. I den
allersidste Tid af det »Gamle Rige«, da Ægypten
var paa Veje til at opløse sig i en Samling af
smaa Fyrstendømmer, var T. Sæde for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>