- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
317

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Theer, O. - Thege, Edler von Konkoly, Nicolaus - Thegerström, Robert - Thegn - Thegngæld - Theia - Theilmann, Jens

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Theer, O., tschekkisk Digter (1880—1917).
Han hører til Illusionisternes Kreds og har
skrevet en Del Fortællinger og lyriske Digte.
De første er samlet i et lille Bd under Titelen
»Pod stromem lásky« (»Under Kærlighedens
Træ«, 1903). Af de sidste bør nævnes den idé-
og sensationsrige Digtkrans »Výpravy k já«
(»Oplevelser paa Rejsen til Jeg’et«, 1900), hvor
Helten efter mange raffinerede og sære
Oplevelser til sidst naar til Illusionernes dystre
Borg.
E. D.-H.

Thege [’tægæ], Edler von Konkoly,
Nicolaus, ungarsk Astronom og Meteorolog,
f. 20. Jan. 1842 i Budapest, d. 17. Febr 1916 i
O’Gyalla, studerede i Budapest og Berlin,
byggede sig 1869—71, paa sit Landgods i O’Gyalla
ved Komorn, et Observatorium, som blev
udvidet 1874 og 1899 foræret til den ungarske Stat
under Navnet: »Stiftung v. Konkoly« med T.
som Direktør. Da O’Gyalla Observatoriet efter
Verdenskrigen i 1918 kom i den
tschekkoslovakiske Republiks Besiddelse, blev der i 1920 i
Budapest oprettet et Statsobservatorium. T.
havde nemlig bestemt, at hans Observatorium
kun skulde arbejde i den ungarske Videnskabs
Tjeneste. Observatoriets vigtigste Instrumenter
blev flyttet til Budapest, og der blev bygget et
ungarsk Observatorium paa Schwabenberg ved
Budapest. Der udgives nu: »Publikationen des
kön. Ung. Astrophysikalischen Observatorium v.
Konkoly’s Stift, in Budapest«. T. var tillige
1890—1911 Direktør for den ungarske
meteorologiske, jordmagnetiske Rigsanstalt i Budapest. I
Fagtidsskrifter har T. meddelt talrige
Observationer vedrørende Kometer og Stjerneskud, og
disse er samlede i »Beobachtungen am
astrophysikalischen Observatorium in O’Gyalla« (Bd
1—16, Halle 1879—94) og i »Kleinere
Veröffentlichungen des O’Gyallaer Astrophysikalischen
Observatoriums Stiftung v. Konkoly«, 1—14,
foruden mindre Meddelelser i det magyariske
Sprog om aktuelle astronomiske Begivenheder.
Desuden har T. skrevet: »Praktische Anleitung
zur Anstellung astron. Beob.« (Braunschweig
1883), »Praktische Anleitung zur
Himmelsphotographie« (Halle 1887).
J. Fr. S.

Thegerström [’te.gərström], Robert,
svensk Maler, f. 6. Jan. 1857 i London, d. 9.
Aug. 1919. Han fik den første Undervisning paa
Sthlm’s Akademi, studerede derefter en halv
Snes Aar i Paris og virkede senere, efter
Studierejser til Ægypten, Algier m. v., i sit
Fædreland (Djursholm). T.’s Kunst var alsidig baade
i Teknik — Olie, Pastel, Tempera, Vandfarve,
Ætsning — og Emnevalg: mange
Landskabsstykker ude og hjemmefra (»Sommeraften«
[Göteborg Museum], Pastellen »Skumring« [den
Fürstenberg’ske Afdeling smst.], »Aften paa
Klipperne« [1903] o. m. a.), Figurstykker,
Interiører etc., gerne i kraftig Kolorit. I
Landskabet var han særlig den fine Tolker af
Sommeraftenen. Han nød ogsaa stor Anseelse for
sin Portrætkunst, »Min Hustru« (1895, 1897),
Aulin, Portræt af Professor Günther,
Phragmén og Dr. Muir (alle fra 1901), Hugo Alfvén
(1900, tilhører Göteborg Museum), Levertin, P.
Ekström, W. Stenhammar (Sthlm’s
Nationalmuseum) o. m. a. Fra 1904 var han optaget af
Vægmalerier med svenske Emner for Skoler
(Katarina almänna Läroverk m. m.). Flere
Landskaber i Sthlm’s Nationalmuseum, i
Münchens ny Pinakotek »Sommeraften« (1890). Paa
Kunstforeningens svenske Kunstudstilling i
Kjøbenhavn 1903 var han repræsenteret ved
henved en Snes Arbejder. T. udgav ogsaa
musikalske Kompositioner.
A. Hk.

Thegn er et Ord, der forekommer i
alle germanske Sprog, baade i de nordiske
og i de tyske og i Angelsaksisk. Dets
oprindelige Betydning er tvivlsom. Medens
Anvendelsen af det i Angelsaksisk nærmest
udgaar fra Betydningen Tjener, en Betydning,
det ogsaa kan have i Norden, synes det
her i Almindelighed snarere at have betegnet
den fri, selvstændige Mand, og denne
Betydning trænger ogsaa ind i Angelsaksisk i
Vikingetiden, formentlig under nordisk
Indflydelse. Som Betegnelse for Frimanden stilles T., f.
Eks. i Vestgötaloven i Modsætning til Træl, og
det er vel ogsaa denne Betydning, Ordet har i
Sammensætningen Thegngæld, der bl. a. i
flere danske Love fra Middelalderen bruges
om den Bøde, der ved Manddrab skulde
erlægges til Kongen. I Runeindskrifterne synes T.
særlig anvendt om den ældre (gifte) Mand og
med rosende Betydning. — Størst Interesse
knytter der sig til Begrebet i engelsk Ret, hvor
T. i den senere angelsaksiske Tid mere specielt
betegner Medlemmerne af Landets Adel, der
ifølge sin Oprindelse var en Tjenesteadel, idet
den havde udviklet sig af en Kreds af
Personer, der tjente Kongen ved hans Hof og
tillige som Krigere. Denne Kreds, der frembød
megen Lighed med en Hird, dog at Tjenesten
var mindre udpræget krigersk, end Tilfældet i
Reglen var ved en saadan, var ikke den
oprindelige angelsaksiske Hird, hvis Medlemmer
havde haft Navnet gesid, men havde først
udviklet sig paa et senere Tidspunkt, efter at det
Tjenesteforhold, hvori Hirdmændene fra først
af stod til Kongen, var blevet forflygtiget, ved
at de havde faaet tildelt Jord og derigennem
var blevet Godsejere. Der føltes da Trang til at
skabe en ny Kreds af Kongetjenere med
nærmere Tilknytning til Hoffet, men heller ikke
denne lykkedes det i Længden at fastholde i
dens oprindelige Stilling. Gennem en Udvikling,
der i meget svarede til den Udvikling, Hirden
tidligere havde gennemløbet, blev ogsaa den
efterhaanden til en jordbesiddende Fødselsadel
med en Række Standsprivilegier, deriblandt en
høj Mandebod, der androg det seksdobbelte af
Boden for Drab af en almindelig Frimand, og
T. kunde derfor ogsaa efter den normanniske
Erobring uden Vanskelighed glide over i den
følgende Tids Lensadel.
P. J. J.

Thegngæld, se Thegn.

Theia [’tæ^ia], græsk, en af Titaniderne; hun
var Datter af Uranos og Gaia (Himmel og Jord)
og selv Moder til Helios, Eos og Selene.
H. A. K.

Theilmann, Jens, dansk Landmand, f. 21.
Juli 1865 i Løgstør, overtog efter sin
landøkonomiske Uddannelse Forpagtningen af
Hvidkilde Ladegaard i Svendborg Amt. T. er paa
Grund af sin store faglige Indsigt, sin
betydelige Arbejds- og Forhandlingsevne, sin rolige,
tillidvækkende Personlighed efterhaanden
kommen til at indtage en ledende Stilling i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0325.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free