- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
329

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Théroigne de Méricourt, Anne Josèphe - Theromorfi - Theromorpha - Theron - Theropoda - Thersandros - Thersites - Thesaurus - Thesen, Oluf Johan Gudbrand - Theseus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Harme ved at have ladt haant om Robespierre
og blev Maj 1793 pisket foran Tuilerierne, og
da hun ikke længe efter blev sindssyg,
forsvandt hun helt fra Skuepladsen og døde i
Hospitalet la Salpetrière. Hun skal have været
en meget smuk Kvinde; et Billede malet af
Gabriel blev først udført, da hun var ældre.
(J. L.). H. J-n.

Theromorfi [’te-] eller Theriomorfi
(græsk), Dyreskabning, det ejendommelige
Forhold, at Mennesker for visse Dele af Legemet
er dannede i Dyreskikkelse (modsat er
antropomorf, menneskelignende Dyr, især Aber).
T. er ikke meget hyppig, og en stor Del ældre
Beretninger om Børn fødte med Dyrehoveder
beror paa Fejlskøn over en Misdannelse.
Mellem saakaldte T. kan nævnes Luffedannelsen
(Phocomeli), hvor een eller flere
Ekstremiteter er byggede som Sælluffer. En anden
forholdsvis almindelig T. er den tætte og tykke
Behaaring hos Mennesker, der fremvises under
Navne som Abemenneske, Løvemenneske.
Enkelte Organer, der regelmæssig er stærkt
udviklede hos Dyr, men kun svagt hos Mennesker,
kan som Misdannelse hos Mennesket være stærkt
udviklede (Atavisme, Tilbageslag); ogsaa
her kan man tale om en T., f. Eks.
Svømmehud, fremstaaende Hale.
(E. A. T.). V. Sch.

Theromorpha [te-fa], se Krybdyr, S. 783.

Theron [’te.-], Tyran i Agrigentum (Akragas),
regerede omtr. 487—472 f. Kr. Sammen med
sin Svigersøn Gelon bibragte han Karthagerne
et stort Nederlag ved Himera. Ligesom Gelon
blev han besunget af Digteren Pindar.
H. H. R.

Theropoda [te-], se Krybdyr, S. 784.

Thersandros [tær-], græsk Sagnhelt, var
Søn af Polyneikes, Oidipus’ Søn, og var en af
Epigonerne, der, efter at »de syvs Tog«
mod Theben var endt ulykkeligt, siden hen
erobrede denne By. Skønt han ikke omtales i
de homeriske Kvad, vides det, at han deltog i
Toget mod Troja, men allerede paa Vejen
derhen faldt for Telefos’ Haand. En anden Form
af Sagnet, der følges af Vergil i Æneiden, vilde
vide, at han havde været med i den Træhest,
som endelig bragte Grækerne Sejr. I Eleia i
Mysien havde han Heros-Kultus. — Tyrannen
Theron i Akragas udledte sin Herkomst fra T.
H. A. K.

Thersites [tær-], en af de faa Mænd af det
menige Krigsfolk, der lidt nærmere omtales i
de homeriske Kvad. I Iliadens 2. Sang træder
han op mod selve Storkongen Agamemnon, der
alene faar Fordelen af de meniges Slid, og
opfordrer til at forlade ham og drage hjem.
En saadan Optræden er imidlertid ganske mod
Iliadens Høvdingeaand, og overensstemmende
hermed skildres T. som den grimmeste Mand
i Hæren, en ren Karikatur: »Skæve var begge
hans Ben, og stærkt med det ene han linked,
Ryggen var puklet — —, og tyndt sad Haaret
om Issen«. Han faar dog Lejlighed til at sige
en Del bitre Sandheder; men saa træder
Odysseus frem; haaner ham og gennembanker ham
under Bifald fra Tilskuerne med sin Stav. For
Achilleus var han særlig forhadt, og efter et
senere Sagn blev T. dræbt af ham, da han
mishandlede den af Achilleus dræbte
Amazonedronning Pentesileia.
H. A. K.

Thesaurus [te-] (gr.-lat.), Skat, Skatkammer.
Ordet bruges f. Eks. i de hellige Stæder i
Grækenland (Olympia, Delfoi) om de Huse, hvori
de forsk. Staters Gaver til Guden var opstillede.
I overført Forstand bruges Ordet om en
litterær Haandbog, hvori Hovedsummen af en ell.
anden Videnskab er samlet, saaledes om de
store lat. og gr. Ordbøger, som besørgedes af
R. og H. Stephanus (se Estienne) og senere
er udkomne i ny Udgaver (T. linguæ græcæ
[8. Bd Paris 1831—65] og T. linguæ latinæ
[Leipzig 1900 ff.]).
H. H. R.

Thesen [’te.-], Oluf Johan Gudbrand,
norsk Veterinær, f. i Oslo 16. Juni 1830, d. paa
Aas 27. Jan. 1895. En Øjensygdom bragte ham
først til at opgive Studierne og uddanne sig
som Landmand, men 1853—55 studerede han
ved Veterinærskolen i Kbhvn, hvor han aflagde
Eksamen. Efter et Aars Studierejse i Tyskland
og Schweiz ansattes han 1856 som
Amtsagronom og Amtsdyrlæge i Romsdalen, men
allerede 1859 udnævntes han til Lærer i
Veterinærvidenskab og Zoologi ved den nyoprettede
»Højere Landbrugsskole i Aas«, hvor han
fungerede indtil sin Død. Han har udgivet flere
Lærebøger og skrevet en stor Mængde,
væsentlig populære Opsatser i sit Fag og om
nærbeslægtede Emner.
(N. W.). Wt. K.

Theseus [te.sæ^us], Attikes Nationalheros og
Hovedpersonen i en Række gennem Litteraturens
og Kunstens Behandling særlig betydningsfulde
Sagn. Han var Søn af Aigeus, Kongen i
Athen, og Aithra, der var Datter af den vise
Kong Pittheus i Troizén, af Pelopide-Ætten.
Da Aigeus ingen Børn havde, søgte han Raad i
Delfoi, men fik af Oraklet et dunkelt Svar, om
hvis Udtydning han søgte Pittheus’ Hjælp.
Aithra blev derefter ved Aigeus (eller ved
Poseidon) Moder til T. Da Aigeus forlod hende for
at drage tilbage til Athen, gemte han sit Sværd
og sine Sko under en Klippe (mellem Troizén
og Hermione) og tog af hende det Løfte, at hun
skulde sende Sønnen til ham, naar han
mægtede at løfte denne Sten og bringe sin Fader
Kendingstegnene paa, at han var hans Søn. T.
voksede nu op hos sin Morfader; i Jagt blev
Kentauren Cheiron hans Læremester. Da han
havde naaet en Alder af 16 Aar, førte Moderen
ham til Klippen, hvor Sværd og Sko laa gemte.
Han løftede den med Lethed og drog nu til sin
Fader.

Men undervejs fra Peloponnes til Attike
maatte han udstaa en Række Eventyr af
lignende Art som dem, der knyttes til Herakles’
Navn, mest Kampe med Voldsmænd, der
mishandlede og ihjelslog fredelige vejfarende. Ved
Epidauros mødte han Poseidon’s Søn Perifetes,
kaldet Korynetes (Køllesvingeren), der dræbte,
hvem han mødte, med sin Kølle. T. vandt over
ham og førte derefter selv hans Vaaben
(ligesom Herakles). Paa Isthmen ved Korinth traf
han Sinis, kaldet Fyrrebøjeren
(Pityokamptes), der lod de vejfarende sønderrive mellem
Toppene af to sammenbukkede Træer, og gav
ham selv den samme Lod. Ved Krommyon
nedlagde han den krommyske Vildso og
siden Skiron, efter hvem de skironiske
Klipper havde Navn, et Punkt, hvor en Række stejle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0337.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free