- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
441

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tidemand, Adolph - Tidemand, Nicolai - Tidens Tegn - Tidevand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Oslo Grundlæggelse 1624 hindrede hans 1876
indtrufne Død ham i at fuldføre (Karton, kgl.
Slot, Oslo). Nationalgalleriet i Oslo og Bergens
faste Galleri fik efter hans Død hans mange
værdifulde Skitser til Deling. De viser hans
store Kærlighed til sine Emner og hans
samvittighedsfulde Studium, ligesom de er af stor
Betydning for Studiet af norsk Folkeliv. Af
Privatsamlere har Brugseier Skamarken, Oslo,
en Række større Værker af T. (Litt.: L.
Dietrichson
, »A. T.«, 1. 2. [Oslo 1878—79];
»A. T.’s udvalgte Værker«, 24 Raderinger af
L. H. Fischer [Oslo 1878]; A. Aubert,
»Det nye Norges Malerkunst« [Oslo 1904] og J.
Thiis
, »Norske Malere og Billedhuggere i
19. Aarhundrede« [Bergen 1903 ff.]; Tidsskriftet
»Urd« [Oslo 1914, Chr. Collin om T. og
Bjørnson]; Tidsskriftet »Syn og Segn« [Oslo
1915, A. Garborg om A. T. som
Bondelivsskildrer]; Festskriftet »Kunst og Haandværk.
Nordiske Studier« [Oslo 1918, T. og H.
Wergeland]; Indledning til 50-Aars Udgaven af
Bjørnstjerne Bjørnson’s »Brudeslaatten« [1914]; C.
W. Schnitler, »A. T. som skildrer av norsk
bondeliv«).
(Fr. O.). C. W. Sch.

Tidemand, Nicolai, norsk Officer, f. i
Drammen 30. Apr. 1766, d. smst. 12. Apr. 1828,
deltog som Sekondlieutenant i Felttoget i
Bohuslän 1788 og var senere (indtil 1815) knyttet
til den danske Armé, hvor han indehavde
forskellige ansvarsfulde Hverv. Efter at have
taget Afsked som Oberstlieutenant og
Regimentschef gik han over til Fædrelandets Tjeneste,
men blev staaende som Oberst à la suite, som
Følge af den oppositionelle Holdning, han
indtog over for det svenske Statholderstyre. Hans
Hovedværk »Om de sammensatte Staters
Foreningsmaade« blev efter hans Død udg. af J.
A. Hielm, der tillige i det af ham udgivne
»Norsk Maanedsskrift« lod trykke et stort
Antal af hans politiske Afh. Hans »Optegnelser
om sit Liv og sin Samtid« udgaves af C. J.
Anker (1881). Ellers er hans litterære
Efterladenskab nu indlemmet i det norske
Universitetsbibliotek.
(O. A. Ø.). Wt. K.

Tidens Tegn, norsk Dagblad, Hovedorgan
for det »frisindede Venstre«, er grundlagt af et
Interessentskab, dannet af Redaktør O.
Thommessen (s. d.) og med ham som Chefredaktør
indtil 1917, da han overdrog den redaktionelle
Ledelse til sin Søn, Dr. phil. Rolf
Thommessen (s. d.). Dets første Nummer udkom 1. Maj
1910. »T. T.« opnaaede hurtigt en efter norske
Forhold overordentlig betydelig Udbredelse og
staar nu som et af Landets største og mest
indholdsrige Dagblade, der navnlig ofrer
meget paa sin litterære og kunstneriske Afdeling.
Optog 1923 »Verdens Gang« (s. d.) og købte
1924 ogsaa Forlagsretten til »Ørebladet« (s. d.),
der siden 24. Novbr nævnte Aar under Navn
af »Oslo Aftenavis« udkommer som en speciel
Aftenudgave af »T. T.«.
Wt. K.

Tidevand benævnes den periodiske Stigen og
Synken af Havniveauet, som finder Sted ved
saa godt som alle Kyster. Sædvanlig vil der i
Løbet af et Døgn 2 Gange være Højvande og
2 Gange Lavvande. Naar Havniveauet stiger,
fløer Havet, og det er Højvande (Flodtid)
i det Øjeblik, Floden er højest. Naar
Havniveauet synker, ebber eller fjærer
Havet, og det er Lavvande (Ebbetid), naar
Ebben (norsk Fjæren) er lavest. Forfølger
man Flodens Størrelse i Løbet af en Maaned,
vil man bemærke, at den højeste Flod —
Springflod — indtræffer omkring Ny- og
Fuldmaane, den laveste Flod — Nipflod
naar Maanen er i Nærheden af første og sidste
Kvarter, og at Forholdet mellem Højden af
Springflod og Nipflod er som 7:3. Men denne
Springflod er desto større, jo nærmere Maanen
er i Perigæum, desto mindre, jo nærmere
den er i sit Apogæum (Forholdet er 3:2),
og Floden bliver allerstørst, naar Ny- ell.
Fuldmaane indtræffer samtidig med, at Maanen er
i sit Perigæum, og specielt, hvis dette finder
Sted omkr. 1. Jan.; paa den Tid er Solen i sit
Perigæum. Tiden fra det ene Højvande til det
næst følgende er gennemsnitlig 12 Timer 25
Min., altsaa netop saa stor som halve
midlere Maanedag — men aftager fra Nymaane til
første Kvarter og fra Fuldmaane til sidste
Kvarter og kan synke ned til 12 Timer 18 Min.,
i de to andre Kvadranter er Tiden mellem to
paa hinanden følgende Højvande større end
den gennemsnitlige, og den kan stige til 12
Timer 41 Min. Antallet af Højvande i en
synodisk Maaned er det samme som Antallet
af Kulminationer af Maanen, og paa Ny- og
Fuldmaanedagen indtræder Højvande igen i
Alm. til samme Tid. Den Tid, som forløber fra,
at Maanen paa disse Dage kulminerer, til
Højvande indtræder, kalder man Havnetid.
Det gennemsnitlige Tidsinterval mellem
Maanens Kulmination og det nærmest paafølgende
Højvande benævnes den midlere Havnetid. For
Steder, som ligger nær hverandre, kan
Havnetiden være meget forsk., men for eet og
samme Sted er den en konstant Størrelse.

Den første Omtale af T. findes hos Herodot
(II), som nævner, at T. i det røde Hav
optræder daglig (Jøderne har sikkert benyttet sig
af T. i det røde Hav til at undgaa Farao’s
Forfølgelse, Exodus XIV, XV). Grunden til, at
dette Fænomen ikke tidligere blev bemærket af
Oldtidens søfarende Nationer, som Fønikere,
Grækere og Romere, er den, at disse Folk
udelukkende sejlede i Middelhavet, hvor T.
gennemgaaende er lidet fremtrædende. Vel kendte
de til T.-Strømmene i Messina-Strædet og i
Euripos, men det var først, da de kom ind i
Atlanterhavet, hvor T. ved Spaniens, Portugals,
Frankrigs og Englands (Cæsar) samt Afrikas
Kyster er betydelig, at de blev opmærksomme
paa Fænomenet. Pytheas er den første, som
påaviser en Forbindelse mellem T. og Maanen
(den halvdaglige Maaneflod), og Posidonius skal
efter Strabo have forsøgt at beregne Maanens
Virkning paa Havet. En mere detailleret
Beskrivelse af T. giver Plinius (Historia
Naturalis
, II), og han nævner bl. a., at Springfloden
er højere ved Jævndøgn end ved Solhverv. T.
finder man ogsaa ofte nævnt i Sagaerne i
Norden, men nogen Forklaring af dets Opstaaen
ell. dets Love gives ikke. I Tiden fra 8.—13.
Aarh. nævnes T. meget sjælden (T. i Wash
Oktober 1216 overraskede Johan uden Land, saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0449.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free