Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti / 536 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tjærenellike - Tjærepap - Tjæresalve - Tjæresæbe - Tjæreurt - Tjærevand - Tjärnö - Tjølling - Tjøme - Tjømø - Tjørn - Tjörn

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tjærenellike, se Viscaria.

Tjærepap, se Tagpap.

Tjæresalve, Ungvéntum Pyrolei Pini, er en
sortebrun Salve, fremstillet af Trætjære,
Svinefedt, Potaske og Vand. Den anvendes mod
forskellige parasitære Hudsygdomme.
K. M.

Tjæresæbe, se Tjære (Enebærtjære).

Tjæreurt, se Viscaria.

Tjærevand, Aqua Pyrolei Pini, A. Picea,
er en klar og gulligbrun, surt reagerende
Vædske, der fremstilles ved Udrystning af
Trætjære med varmt Vand, Afkøling og
Frafiltrering af Vandet. Det anvendes i Medicinen,
indvendig mod Lungeaffektioner og udvendig som
adstringerende Middel.
K. M.

Tjärnö, 4 km lang Ø i Bohus Lens
Skærgaard 5 km S. f. Strömstad. Skovfattig,
bjergknudret Overflade med tætbefolkede Dalgange.
M. H-n.

Tjølling, Herred, Larvik Sorenskriveri,
Larvik Politidistrikt, Vestfold Fylke, 69,6 km²
med (1920) 4035 Indb., 64,8 pr km², udgør T.
Præstegæld og Sogn og omgives af Herrederne
Fredriksvern, Brunlanes, Larvik, Hedrum og
Sandeherad. Herredet er et Kystdistrikt,
liggende mellem Larviksfjorden og Laagens
nederste Løb i V. og Sandefjorden i Ø.; det
bestaar for den overvejende Del af Fastland,
idet Øerne kun udgør omtr. 1/20 af det samlede
Areal. Af Øerne, hvis Antal er 56, er de største
Malmø, Viksø, Hoppeø og Langø, alle liggende
i Viksfjorden, der fra Larviksfjorden i
nordøstlig Retning skærer sig c. 7,5 km ind i
Herredet, som i det hele har en Kyststrækning
paa c. 40 km. C. 5 km ude i Havet ligger
Øgrupperne Svenøer og Rauøer. — T. udgøres
af et Slettelandskab, omgivet af lave
Aaspartier, som Regel 30—60 m høje; særlig ved den
bjergrige Kyststrækning kan Aaserne være
noget højere, saaledes op til 90 m paa
Strækningen Kjærringvik-Holtefjeld. Det dyrkbare
Areal er ret betydeligt i dette Herred, hvor
Kornavlen er af Betydning; Skovene er derimod
ringe. Af Arealet er 25,8 km² Ager og Eng, 26,0
km² Skov, 0,42 km² Ferskvand; Resten er
Snaufjeld og Myr. Med Undtagelse af Laagen Elv
(s. d.), der paa en Strækning af 3,5 km danner
Herredets Vestgrænse, findes kun ubetydelige
Vasdrag; af Indsøer er der kun 3 Smaavande.
— Distriktet er ret jævnt og godt bebygget,
og der findes flere Strandsteder og
Tætbebyggelser; Hølen ell. Halsen østre (1342
Mennesker i 232 Huse 1920), der er den største, samt
Kjærringvik, Ula og Rækkevik, som er yndede
Sommeropholdssteder. Af industrielle Anlæg
kan mærkes flere Stenhuggeri og flere Stenbrud, 3
Skibsværfter og en Dampsav, Møllebrug,
Mejeri, flere Trævarefabrikker, Torvstrøanlæg,
Baadbyggeri og mek. Værksted. Paa Viksfjordens
Nordside ligger Kaupang, det gamle Skiringsal,
Norges ældste Handelsstad. T. Kirke er opført
1762; den ældre Kirke omtales 1367 som nylig
nedbrændt. — Herredets Kommunikationer er
gode. Jarlsbergbanen gennemskærer Herredet,
der har 3 Stationer, Løve, Viksfjord og
Grøtting. Den vestlandske Hovedvej ligger ved
Herredets Nordgrænse, hvor den paa en mindre
Strækning danner Herredsgrænse, ligesom der
findes flere gode Bygdeveje og Gaardveje.
Antagen Formue 1922 var 11,3 Mill. Kr og Indtægt
4,1 Mill. Kr. (Litt.: Lorens Berg, »T.
En bygdebok. Hist. skildring av bygdens
utvikling« [1915]).
(N. S.). M. H.

Tjøme, Herred, Sør-Jarlsberg
Sorenskriveri, Tønsberg Politidistrikt, Vestfold Fylke,
38,8 km² med (1920) 2675 Indb., 68,9 pr km².
Herredet udgøres af T. Præstegæld og Sogn
med Vasser Kapel og begrænses af Herrederne
Sandherad, Stokke og Nøtterø. Herredet
ligger paa den vestre Side af Oslofjordens ydre
Del, mellem denne og Tønsbergfjorden, i N.
begrænset af det smalle Sund Vrængen mellem
Tjømø og Nøtterø. Herredet bestaar af den
store Ø Tjømø (24 km²) samt en Mængde
mindre Øer, dels i Oslofjorden, dels i
Tønsbergfjorden; bl. de største af Øerne kan nævnes
Vasserland (3,5 km²), Sandø, store Færder,
Vandkalven, Brøtsø, Hudsø m. fl. T. er opfyldt
af en Mængde lave Aaspartier, der dog
ingensteds hæver sig over 70 m o. H., og mellem
hvilke findes mindre Strækninger af dyrkbar
Mark. De mindre Øer har i naturlig
Beskaffenhed megen Lighed med T., kun er de som
Regel mere golde og ufrugtbare. Saavel mod
Oslofjorden som særlig mod S., mod Skagerak,
fortsættes Landet i en Uendelighed af Skær
(Tjømøboerne), der strækker sig 5 km fra
Sydspidsen af det egl. T.; paa Øen lille Færder
ligger ved Indsejlingen til Oslofjorden det
bekendte Færder Fyr (s. d.). Indsøer ell. Vasdrag
af Betydning findes ikke paa T.; af Naaleskov
findes lidet, men derimod adskillig Løvskov.
Bebyggelsen er spredt over de dyrkbare Steder
og ved Kysten; større Hussamlinger, væsentlig
beboede af Søfolk og Lodser, findes flere Steder,
særlig ved Sundene (Vrængen). Brugene er
gennemgaaende smaa. Af Arealet er 7,44 km²
Ager og Eng, 8,0 km² Skov, 0,05 km²
Ferskvand, Resten er Myr og Udmark. De vigtigste
Næringsveje er Jordbrug, Fiskeri og Søfart.
Udbyttet af Fiskerierne var 1918: 324700 Kr,
hvoraf 135000 Kr falder paa Makrelfisket og c.
100000 Kr paa Hummerfisket. Der er adskillig
Frugtavl. Antagen Formue 1922 var 10,5 Mill.
Kr og Indtægt 2,3 Mill. Kr. Ved Ormelet er
Badested. Af industrielle Anlæg findes
Møllebrug, Hermetikfabrik, kem. Fabrik og
Sæbefabrik. Blandt Herredets Kommunikationer er
Dampskibsforbindelserne af den største
Betydning, særlig Vrængen som Anløbssted for de
fleste Dampskibsruter paa Vestlandet, ligesom
Ormelet er Anløbssted for Lokaldampskibene;
endvidere findes paa T. og Vasserland enkelte
gode Bygde- og Gaardveje. (Litt.: J. A.
Wille, »Noget om Nøtterøe og T. Sogne«
[»Budstikken« 1821—22 Nr 37—40]; L. Berg, »T.«
[1920]).
(N. S.). M. H.

Tjømø (Tjøme), en 24,32 km² stor Ø,
Tjøme Herred, Vestfold Fylke. Paa Øen, som er
smaaknauset, og som udgør den væsentligste Del
af Tjøme Herred, boede 1920 1969 Mennesker.
Øen er et yndet Sommeropholdssted ogsaa for
Osloboere.
M. H.

Tjørn, se Cratægus.

Tjörn, Ø i Bohus Lens Skærgaard ved den
svenske Skagerrakkyst, hører til Göteborg og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>