- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
593

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tonala - Tonalitet - Tonart - Tonawanda - Tonbridge - Tondu - Tone (se Lyd og Accent) - Tone (Søværn) - tone (Søværn) - Tone, Theobald Wolfe - Toneansætning - Toneart - Tonebad - Tonebogstaver - Tonedannelse - Tonefald - Tonefjedre - Tonegawa - Tonehjulet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Byen findes rige Malmlejer. — 2) By i
Mexiko, Stat Jalisco, ligger 27 km Ø. f.
Guadalajara. 5000 Indbyggere.
(H. P. S.). M. V.

Tonalitet, i Musikken det Forhold, i hvilket
en Tonerækkes, et Musikstykkes harmoniske
Bygning staar til en given Hovedtonart. Man
skelner imellem streng eller fri, snævrere eller
videre T. I første Tilfælde indskrænker
Akkorddannelsen sig væsentlig til det Materiale,
der hører hjemme i den paagældende og de
nærmest beslægtede Tonarter. I det andet
Tilfælde derimod tager Modulationen i det store
og hele intet Hensyn til Tonartens Grænser.
T. er af stor karakteriserende Betydning for
de forskellige Tiders Musik, for de forskellige
Nationaliteter, Skoler og Individer. Orl. Lassus
har f. Eks. en rigere T. end Palestrina, den
tyske Musik i Almindelighed en langt friere og
bevægeligere T. end den italienske o. s. v.
(Litt.: Hennig, »Die Charakteristik der
Tonarten« [Berlin 1897]).
S. L.

Tonart er Bestemmelsen af en Tonerække
eller et Musikstykke med Hensyn til Tonekøn
(Dur eller Mol) og det Tonetrin, paa hvilket
den toniske Akkord hviler. Jfr. Tonalitet,
Kirketonarter samt Dur og Mol.
S. L.

Tonawanda [tånä’wända], By i U. S. A.,
Stat New York, ligger 16 km N. f. Buffalo ved
T. Creeks Udløb i Niagara River og ikke
langt fra Niagara-Vandfaldet. (1920) 10068 Indb.
T. er Jernbanecentrum og driver en Del Industri.
Nabobyen North T., med (1920) 15482 Indb.,
har stor Tømmerhandel.
(H. P. S.). G. Ht.

Tonbridge [’tanbridз] (Tunbridge), By
i det sydlige England, Kent County, ved den
sejlbare Flod Medway, har en Latinskole, der
grundlagdes 1553, Ruiner af et normannisk
Slot, Fabrikation af lakerede Træsager og
Drejerarbejder, Uldhandel, Garverier og
Krudtmøller. (1921) 15929 Indb.
(M. Kr.). M. H-n.

Tondu [tå’dy], se Le Brun-Tondu.

Tone, se Lyd og Accent.

Tone (Søv.), officiel Betegnelse i de
internationale Søvejs-Regler for Taagesignalers Lyd,
lang og kort T., een T. o. s. v.
C. B-h.

tone (Søv.), d. s. s. at vise; f. Eks. t. Flaget,
t. falsk Flag.
C. B-h.

Tone [toun], Theobald Wolfe, f. 20. Juni
1763, d. 19. Novbr 1798, irsk Frihedshelt, blev
1789 Sagfører og viede sig fra 1790 til irsk
Politik, stillede, skønt selv Protestant, Krav om
Katolikkernes Emancipation og var med til at
grundlægge den nationale Forening »United
Irishmen«, var 1792—93 Sekretær i de irske
Katolikkers Komité, indtraadte 1794 i
Forhandlinger med den franske Regering, blev
afsløret, men ved at give Englænderne nogle
Oplysninger slap han for Straf mod at udvandre
til Amerika (1795). 1796 var han atter i
Europa og ledede derefter tre franske Forsøg
paa at føre Tropper over til Hjælp for et irsk
Oprør. Paa det sidste blev han (12. Oktbr 1797)
taget til Fange af Englænderne. Han dømtes
til Døden som Forræder, men undgik at blive
hængt ved at dræbe sig selv med en
Pennekniv. T. er i senere Tid blevet regnet som irsk
Nationalhelt; hans Autobiografi udgaves først
af hans Søn 1826, siden paany af B. Barry
O’Brien 1893.
H. J-n.

Toneansætning kaldes i Sangkunsten
Tonens Dannelse i det Øjeblik, Luften ved at drives
ud gennem Stemmeridsen sætter Stemmebaandene
i Svingninger og derved fremkalder Tonen.
S. L.

Toneart, se Tonart.

Tonebad er et Bad, der som oftest
indeholder Guld- eller Platinforbindelser, og som
bevirker en kemisk Omdannelse i et fotografisk
Billede, hvorved dette »tones«, d. v. s. faar en
anden Sammensætning og Farve (se
Fotografi).
C. E. A.

Tonebogstaver, Bogstaver, der anvendes til
Betegnelse af Tonerne.

Tonedannelse kaldes ved Sang
Frembringelsen af Tonen med særligt Henblik paa de
medvirkende fysiske Organer: Mellemgulvet og
Lungerne, Stemmebaandene, Mundhulen og
Næsesvælgrummet, Læberne o. s. v. (Litt.:
Algot Lange, »Om Sang« [Kbhvn 1898]).
(Se Stemme).
S. L.

Tonefald er Tonebevægelse i Talen, særlig
som den viser sig i Sætningen som Helhed (se
Accent).
O. Jsp.

Tonefjedre, spiralsnoede Fjedre af Staal,
som erstatter Klokken i Slagure, navnlig
Vægure; ogsaa Stemmegafler og de smaa
Staalblade i Spilledaaser benævnes T.
(F. W.). D. H. B.

Tonegawa, Flod paa Øen Hondo, Japan,
udspringer N. f. Vulkanen Shirane, løber mod
S. gennem den store Slette N. f. Tokio, bøjer
endelig mod Ø. og udmunder i Stillehavet ved
Tshoshi.
M. V.

Tonehjulet, opfundet af den danske
Fysiker P. la Cour, bestaar af et Tandhjul af
blødt Jern, hvis Tænder ved Hjulets
Omdrejning føres tæt forbi den ene Pol af en
Elektromagnet. Dennes Traad gennemløbes af en
elektrisk Strøm, som afbrydes og sluttes i
regelmæssig Takt af en svingende Stemmegaffel, idet
Gaffelen virker paa en Platinkontakt, gennem
hvilken Strømmen ledes. Stemmegaffelen
holdes selv i Gang paa lignende Maade som
Hammeren paa en elektrisk Klokke (se
Ringeapparater). — Naar T. er sat i Gang
med en vilkaarlig Fart, vil denne som Regel
ikke paavirkes kendelig af Elektromagneten, da
den snart hemmes, snart fremmes, alt efter
den Tilstand, hvori Magnetens Styrke
befinder sig, naar en Tand af Hjulet
passerer Polen. Men gaar der netop een
Tand af Hjulet forbi Magnetpolen for hver
Strømsvingning, er Hjulet i »ret Fart«, og
denne vil det beholde, fordi den svingende
Magnet modsætter sig enhver Afvigelse fra den.
Hjulet kan dog holdes i Gang med Hastigheder,
der staar i simple Talforhold til »ret Fart«,

Tonehjul.
Tonehjul.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0601.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free