- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
672

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tradition (jur.) - traditionel - traducere - Traëtta, Tommaso - Traëtto - Trafalgar, Slaget ved - Trafik - Trafikministeriet - Tragant - Tragantblomster - Tragantgummi - Tragedie - Tragelaphus - Tragiker - Tragikomedie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Tradition (jur.) betegner i streng teknisk
Forstand i Overensstemmelse med den
oprindelige romerretlige Terminologi en
Ejendomsoverdragelse, der medfører Erhververens
Indsættelse gennem Overdrageren i
Ejendomsbesiddelsen af den af Overdrageren hidtil
besiddede Ting, medens en
Ejendomsoverdragelse, der ikke medfører nogen Indsættelse i
Ejendomsbesiddelsen, f. Eks. fordi Tingen i
Øjeblikket ikke er til Stede, ikke kan kaldes en
traditio. Derimod er Betegnelsen anvendelig,
selv om Afhænderen i en anden Egenskab end
som Ejer, f. Eks. som Lejer eller Forpagter,
fortsætter Besiddelsen af Tingen (constitutum
possesorium
), ligesom hvor Erhververen
allerede før Overdragelsen besidder Tingen i
anden Egenskab end som Ejer, i hvilket sidste
Tilfælde tales om traditio brevi manu. I
moderne Ret kræves nu ved Overdragelse af fast
Ejendom regelmæssig ikke længere
nødvendigt nogen egentlig T., idet ogsaa eventuel
Ejendomsret kan stiftes, medens Spørgsmaalet
er mere omtvistet med Hensyn til Løsøre, se
Overdragelsesretshandel.
K. B.

traditionel (fransk), overført ved Tradition,
nedarvet, vedtægtsmæssig, beroende paa
gammel Skik eller mundtlig Overlevering.

traducere (nylat.), overføre, oversætte.

Traëtta [tra’æt.a], Tommaso, italiensk
Komponist (1727—79), Elev af Durante, blev
straks efter sin første Succes med Operaen
»Farnace« (1751) en af Samtidens mest yndede
Operakomponister, der snart havde fuldt op at
gøre med at tilfredsstillede de Bestillinger, der
tilflød ham ikke blot rundt om fra Italien, men
ogsaa fra Udlandet. En Tid lang levede han
som Katharina II’s Hofkomponist i Petrograd,
senere kom han til London. T. hørte i hin
Italienerperiode til de kendteste og mest
yndede Navne; hans Musik har et mere energisk
og kraftigt Sving end de fleste Samtidiges, og
han besad udpræget scenisk Sans. Hans c. 40
Operaer og (færre) Kirkeværker er dog nu
gaaet i Glemme.
W. B.

Traëtto [tra’æt.o], nu officielt Minturno
(s. d.).

Trafalgar, Slaget ved, fandt Sted 21.
Oktbr 1805 mellem den engelske og den
fransk-spanske Flaade. Netop ved dette Tidspunkt
havde Englænderne en vanskelig Periode i
Kampen mod Napoleon, der havde planlagt en
Landgang paa den engelske Kyst; den franske
Middelhavsflaade under Admiral Villeneuve
(s. d.) havde forenet sig med den spanske
Flaade under Gravina; samlede skulde de nu gaa N.
paa, slutte sig til Kanalflaaden og befordre
Landgangen i England; hvor Spændingen var
stegen til et Højdepunkt. Kommandoen over
den engelske Flaade var i Hænderne paa den
berømte Nelson (s. d.). Ved en forud
tilrettelagt genial Taktik, ved Mod og
Sømandsdygtighed vandt den engelske Flaade en afgørende
Sejr over den i Skibsantal overlegne
fransk-spanske Flaade. 18 Skibe blev erobret,
Villeneuve fangen og Gravina haardt saaret; men
Sejren kostede England dets mest fejrede
Søhelts Liv, han blev dødelig saaret af en
Geværkugle. Slaget ved T. foranledigede
Napoleon til at opgive Landgangen i England.
(C. L. W.). C. B-h.

Trafik (af italiensk traffico), Handel,
Udsalg, Omsætning; Samfærdsel; ogsaa, med
nedsættende Bibetydning, om en Fremgangsmaade,
en Adfærd i al Almindelighed (»den T. gaar
ikke!«).

Trafikministeriet, se offentlige
Arbejder, Ministeriet for
.

Tragant, Tragakant, Adragant,
Tragantgummi, er en Gummi, der flyder ud
af tilfældige eller med Vilje frembragte Saar
hos forskellige i Grækenland og Forasien
voksende Arter Astragel. Den kommer frem som
en slimet Masse, der efter et Par Dages Forløb
er stivnet og da indsamles. T. antager Form
efter Saaret, og man skelner herefter mellem
Blad-T., der faas af snævre, langstrakte Saar,
og som danner flade, halvmaaneformede
Stykker, Traad- eller Orme-T., der faas af
punktformede Saar og danner Traade, som
oftest er snoede og undertiden rullede sammen
til Nøgler (Tragantblomster), samt
Korn- eller Knold-T., der faas af store
uregelmæssige Saar, og som sædvanlig er
mørkere og mere uren end de andre Sorter.
Farven varierer fra hvid til brunsort. De lysere
Sorter anses for de bedste, idet dog de helt
hvide oftest i Virkeligheden er mørke og kun
skylder en Mængde fine Luftblærer deres
hvide Farve. T. er altid lugtløs, og de bedre
Sorter har en flov, slimet Smag, medens de
mørkere Sorter sædvanlig har en ubehagelig
bitter, undertiden ogsaa syrlig Smag.
Konsistensen er sej og hornagtig, saaledes at T. ikke
kan pulveriseres. T. bestaar af vekslende
Mængder Bassorin og en i Vand opløselig
Gummi, endvidere af Cellulose, Stivelse, Vand og
Mineralstoffer, undertiden findes ogsaa Sukker
og organiske Syrer. Bassorinet er uopløseligt i
Vand, hvorimod det dermed svulmer op og
danner en tyk Gelé. Man skelner efter
Produktionsstederne mellem Smyrna-, Syrisk,
Morea- og Kutera-T. eller
Bassoragummi, hvilke sidste Betegnelser dog
sædvanlig benyttes om alle daarligere Sorter.
Afrikansk T. faas af Sterculia Tragacantha
og adskiller sig i Sammensætning noget fra
egentlig T., navnlig ved at indeholde flere
Mineralstoffer og mere Vand end denne. T.
benyttes i Teknikken hovedsagelig som
Fortykningsmiddel for Farver, til Appretur for
Silkevarer og finere Gardiner, til at give Glans paa
Skosaaler og til Fremstilling af Figurer paa
Konditorvarer. I Medicinen benyttes T. til
Fremstilling af forskellige Salver, som
Bindemiddel i Piller og Pastiller og som Tilsætning
til Miksturer for at holde uopløselige
Lægemidler svævende i Vædsken.
K. M.

Tragantblomster, se Tragant.

Tragantgummi, se Tragant.

Tragedie, se Drama, S. 390.

Tragelaphus, se Antiloper, S. 819.

Tragiker (græsk), Sørgespildigter,
Skuespiller, der har Tragedien til Særfag.

Tragikomedie (græsk), en dramatisk
Fremstilling af en tragikomisk Handling eller — i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0680.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free