- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
678

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Traktatsamlinger - Traktatselskab - Traktement - traktere - Traktor - Traktorie - Traktur - Traktørsted - Trakydolerit - Trakyt - Tralee

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sandgren, Recueil des tratíes, conventions et
autres actes diplomatiques de la Suède,
entièrement ou partiellement en vigueur le 1 janvier
1910
(Sthlm 1910). Norges Traktater findes
bl. a. i Rydberg’s ovennævnte og i Laursen’s
og Reedtz’ nedennævnte Værker samt i Recueil
des traités de la Norvège
(Oslo 1907) og i den
løbende T. »Norges overenskomster med
fremmede stater«. Norges Handels- og
Søfartstraktater er udgivet af Arnold Ræstad (Oslo 1914).

Af ældre danske T. findes H. C. de Reedtz,
Répertoire historique et chronologique des
traités conclus par la Couronne de Dannemarc
depuis Canut-le-Grand jusqu’d 1800
(Göttingen
1826) og H. F. C. Clausen, Recueil de tous les
traités, conventions, mémoires et notes conclus
et publiés par la Couronne de Dannemarc . . .
1766—1794
(Berlin 1796). Det mønstergyldige
Hovedværk for den ældre Tid er L. Laursen,
»Danmark-Norges Traktater 1523—1750 med
dertil hørende Aktstykker« hidtil 7 Bd, Kbhvn
1907 ff.). Paa Udenrigsministeriets
Foranstaltning er udgivet dels »Danske Tractater
1751—1800« (Kbhvn 1882), »Danske Tractater efter
1800« I, 1. Politiske Tractater 1800—1863, 2.
Handels- og andre Tractater 1800—1863« og II,
1863-1879 (Kbhvn 1874-1885), dels Fr. le Sage
de Fontenay, »Danmarks Traktater og Aftaler
med fremmede Magter efter 1814«, hvoraf
hidtil er udkommet Bd IV (Kbhvn 1918),
omfattende Aarene 1880—1890. Endvidere er (af
Fontenay) paabegyndt en løbende T., af
hvilken er udkommet Aargang 1922, 1. Hefte
(Kbhvn 1923). Endelig har Udenrigsministeriet
foranstaltet Særudgaver af Danmarks
Handelstraktater (1911), Voldgiftstraktater (1912) og
Udleveringstraktater (1915).

Universelle alfabetiske og kronologiske
Traktatfortegnelser er M. Tétot, Répertoire
des traités
etc. (4 Bd, Paris 1866—1899) og for
Aarene 1895—1920 det af Institut intermédiaire
international
udgivne Répertoire général des
traités et autres actes diplomatiques
(Haarlem
og Haag 1926). Fortegnelser over danske
Traktater er for Tidsrummet 1200—1789 udgivet af
J. Quistgaard, Index chronologicus sistens
foedera pacis
etc. (Göttingen 1792) og for Aarene
1751—1879 af C. Moltke (Kbhvn 1901). (Litt.:
Oversigter over T. findes bl. a. hos Bittner
i Strupp, »Wörterbuch des Völkerrechts und
der Diplomatie« II (Berlin og Leipzig 1925), S.
663-672, og i P. C. Molhuysen og E. R.
Oppenheim
, Catalogue [de la] Bibliotèque
du Palais de la Paix
[Leiden 1916], S.
268-292 med det af Molhuysen og Albers
udgivne Supplement du Catalogue [Leiden
1922], S. 313-322).
G. R.

Traktatselskab, et Selskab, som udsender
religiøse Traktater, billige Smaaskrifter, som i
pointeret Form søger at faa Mennesker i Tale.
Allerede paa Reformationstiden møder man
Traktaten. Wesley var den første, som
systematisk benyttede den til at vække Mennesker
aandeligt. 1796 stiftedes i Edinburgh det første
T., og 1799 kom det banebrydende Religions
tract society
i London, der blev forbilledligt
for andre T., saaledes Wupperthaler T. i
Tyskland 1814. Wichern benyttede ogsaa meget
Traktater. I Sverige har i nyeste Tid
Diakonistyrelsen, i Norge Luthersk Bokmission i
Bergen og i Danmark Indre Mission og »Tænk
selv« virket som T.
A. Th. J.

Traktement [-’maŋ] (fransk af latinsk
tractare), ogsaa Traktament, Behandling,
Behandlingsmaade, Maaltid, lækkert Maaltid.
Traktere, beværte, forsyne med lækre Sager
(traktere en hos Konditoren); behandle
(traktere et Instrument); underhandle. Traktør,
Beværter, Traktørsted, Beværtning, ofte
kun beregnet paa en Sommersæson e. l. (i en
Skovpavillon etc.).

traktere, se Traktement.

Traktor, se Tractor.

Traktorie (mat.) er en Kurve med den
Egenskab, at Stykket paa Tangenten mellem
Røringspunktet og Skæringspunktet med en fast
ret Linie har en konstant Længde. Den
fremkommer som Evolvent ved en Afvikling af
Kædelinien, der begynder i dennes laveste
Punkt. Allerede Leibniz og Huygens
undersøgte den.
Chr. C.

Traktur (lat.), Benævnelse paa de indre
Dele af Regerværket i Orgelet, særlig
Abstrakterne.
S. L.

Traktørsted, se Traktement.

Trakydolerit (Trachydolerit), en af
Rosenbusch indført Betegnelse for
vulkanske Stenarter, som i kemisk Henseende
indtager en Mellemstilling mellem Fonolit
og Tefrit, idet de omfatter de til
Dybbjergarten Essexit svarende Dagbjergarter. T. er
oftest porøs, graa af Farve og har porfyrisk
udskilte Krystaller af baade Kalknatronfeldspat,
Kalifeldspat og Pyroxen. Den forekommer som
Lavastrømme og Gange paa de Canariske Øer,
i Böhmens Mittelgebirge og andre Steder.
(N. V. U.). O. B. B.

Trakyt (Trachyt) (af græsk τραχύς, ru) var
i ældre Tid Fællesnavn for alle lyse,
yngre vulkanske Bjergarter i Modsætning til
de mørke Basalter; Navnet er indført af
Hauy og hentyder til, at disse Bjergarter
i Reglen er ru at føle paa. Efter Nutidens
Systematik har Navnet T. langt mere
indskrænket Betydning og anvendes kun om
saadanne neovulkanske Bjergarter, der i kemisk
Sammensætning svarer til Syenit, og som
derfor ganske overvejende bestaar af
Alkalifeldspat. Af underordnede Bestanddele kan findes
andre Feldspatarter, Biotit, Hornblende, Augit
o. a., hvorefter man adskiller Biotit-T.,
Hornblende-T., Augit-T. Strukturen er
ofte porfyrisk med Strøkorn af glasagtig
Feldspat (Sanidin). I Grundmassen, som i Reglen
er lys graa eller rødlig, findes i nogle Tilfælde
foruden Feldspat en glasagtig Størkningsrest;
naar denne sidste er rigeligere til Stede, kaldes
Bjergarten Hyalotrakyt. Typiske
Forekomststeder er Siebengebirge ved Bonn, Monte
Amiata i Toscana, Puy de Dôme i Auvergne
(her en hvid, stærkt porøs Varietet, som kaldes
Domit). Den yngste, i Europa frembrudte
T.-Lavastrøm er Lava del Arso (1302) paa
Ischia, som er en mørkegraa Augit-T.
(N. V. U.). O. B. B.

Tralee [trə’£i.], By i det sydvestlige Irland.
Hovedstad i Kerry County, ved Mundingen af
Floden Leigh i Tralee Bay ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0686.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free