- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
679

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tralee - Tralje - Trallehjelm - Tralles - Tralles, Johann Georg - Trama - Tramelogedia - tramere - Trametes - Tramontan - Tramp-Damper - Trampe - Trampeldyr - Trampolin - Tramsilke - tramway - Tran

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Atlanterhavet, er med en Kanal forbunden med
Ladepladsen Blennerville. Fiskeri, Eksport af
Korn og Smør. (1911) 10300 Indbyggere.
(M. Kr.). M. H-n.

Tralje, Tralle eller Traller,
Gitterstokke, Tremmer.

Trallehjelm, heraldisk Betegnelse for den i
det 15. Aarhundredes første Halvdel opkomne
»Turnerhjelm«, der er forsynet med en ved
lodrette Bøjler (Traller) beskyttet Aabning,
medens tidligere Hjelme kun havde en smal
vandret Synsspalte. Den kaldes ogsaa aaben
Hjelm. Grevernes og Friherrernes Privilegier
fra 1671 fastsætter Trallernes Antal til
henholdsvis elleve og syv. Den menige Adel fører
som Regel fem Traller (se Heraldik).
P. B. G.

Tralles (Tralleis), græsk Oldtidsby i
Karien, Lilleasien, kendt allerede fra Persertiden
som en fast Vaabenplads, fra Alexander den
Store’s Tid som rig Handelsby. Lidt forskudt fra
den gamle Bys Plads ligger nu Aïdin (eller
Güsel Hissar, den skønne Fæstning), forhen
Hovedstad i et tyrkisk Vilajet. Jordskælv og
Krige havde ødelagt Oldtidsbyen, der dog først
i Middelalderen helt blev øde, hvorefter en
Mængde Sten og andet Materiale blev brugt til
den ny Stad. Paa Stedet er foretaget
Udgravninger 1888 og 1902—03. Synlige er Dele af et
Gymnasion (3 store Buer), Teater m. m. fra
romersk Tid. Et bekendt Afroditehoved er
fundet i T.
H. A. K.

Tralles, Johann Georg, tysk Fysiker,
f. i Hamburg 15. Oktbr 1763, d. i London 19.
Novbr 1822. T. blev 1785 Professor i Fysik og
Matematik i Bern, hvor han gav sig en Del af
med Geodæsi, 1810 Professor i Matematik i
Berlin. 1812 udgav T. »Undersøgelser over
Vægtfylden af Blandinger af Alkohol og Vand«,
og hans Navn er blevet knyttet til et
Alkoholometer med tilhørende Tavler, som han
indrettede og beregnede.
(K. S. K.). A. W. M.

Trama, Trame [tra.m], se Garn, S. 439.

Tramelogedia, sammensat af græsk melos
(Sang) og tragedia, kaldte den italienske Digter
Vittorio Alfieri (s. d.) sit lyriske Drama »Abale«.
(E. G.). E. M-r.

tramere (fransk), slaa Islæt i; opspinde,
anstifte (f. Eks. en Sammensværgelse).

Trametes, se Poresvampe, S. 420.

Tramontan, det italienske Navn paa en
Nordenvind.

Tramp-Damper (Søv.), en Fragtdamper,
der ikke gaar i fast Rute.
C. B-h.

Trampe (Tramp), gammel pommersk
Adelsslægt. Adam Frederik T.
(1650—1704) traadte som ganske ung i dansk
Krigstjeneste, deltog i den Skaanske Fejde og steg
efterhaanden til Generalløjtnant og Hvid
Ridder. Han ægtede Cort Adeler’s Datter, købte
Løgismose og blev 4. Maj 1704 tysk Rigsgreve.
Hans Brodersøn, Generalmajor, Kammerherre
Philip Detlev T. til Fjellebro (d. 1750),
der blev Rigsgreve 15. Marts 1736, optoges 26.
Juli 1743 i den danske Grevestand med følgende
Vaaben: Skjoldet delt af Blaat, hvori et mod
venstre vendt Guld-Hjortehoved med Hals, og
Sølv, hvori en paa grøn Jord oprejst staaende
kronet rød Løve, holdende et Guld-Spyd, den
højre Hjelm prydes af Skjoldmærket fra 1. Felt,
den venstre af en kronet sort Ørn, Skjoldholdere
er to Vildmænd med nedadvendte Køller.
Sidstnævntes Søn, Oberst, Grev Frederik
Christoph T.
til Hovedgaard og Urup (1714—79),
var Fader til Kammerherre, Grev Jørgen
Detlev T.
(1749—93), der arvede de to
Gaarde, og til Major, Grev Adam Frederik
T.
til Krabbesholm (1750-1807). Den ældre
Broders Sønnesøn, Hofchef hos Enkedronning
Caroline Amalie, Kammerherre, Grev August
Sophus Ferdinand T.
(1810—63), der
skrev Slægtsnavnet Tramp, blev Fader til
Postmester, Løjtnant af Flaaden, Grev
Christian Johan Frederik T. (1842—1918),
der som Søkadet blev haardt saaret i Slaget
ved Helgoland. En anden Sønnesøn af Grev J.
D. T., Stiftamtmand, Kammerherre, Grev
Jørgen Detlev T. (1807—68), var Medlem af
Folketinget. Den ovennævnte Major var Fader
til Kammerherre, Dr. juris, Grev Frederik
Christoffer T.
(1779—1832). Denne var
Stiftamtmand paa Island, medens »Kong«
Jürgensen huserede der, og holdtes en Tid
arresteret af Eventyreren. Han udnævntes 1810 til
Stiftamtmand i Trondhjem, sluttede sig nær til
Christian Frederik, men vandt senere den ny
Regerings Bevaagenhed. Hans ældste Søn,
Amtmand i Nordre Trondhjems Amt, Grev Adam
Johan Frederik Poulson T.

(1798—1876), blev 1860 norsk Øverste-Kammerjunker i
Anledning af Kong Carl XV’s Kroning. Fra en
anden Søn, Kaptajn i den norske Flaade, Grev
Jens Erik Poulson T. (1799—1857),
stammer en nu i Sverige blomstrende Mandslinie.
P. B. G.

Trampeldyr, se Kamel.

Trampolin (fransk tremplin af trembler, lat.
tremere, ryste, skælve), et stærkt fjedrende
Springbræt, bestaaende af et c. 0,75 m bredt og
2 à 3 m langt Bræt, hvis ene Ende er lagt paa
en fjedrende, c. 2 m lang Asketræsstang, der
hviler paa to c. 0,65 m høje Fødder. Det
bruges i den tyske og norske Turn ved høje
Spring og Saltomortaler. T. var i Midten af
forrige Aarhundrede et af Stridspunkterne
mellem tysk og svensk (Ling’s) Gymnastik, idet
Ling vilde gøre Gymnastikken tilgængelig for
alle og derfor var imod alle Redskaber til
Kunstpræstationer af et Faatal.
K. A. K.

Tramsilke, se Garn, S. 439.

tramway [’trämwei] (engelsk), Sporvej.

Tran kaldes med et fælles Navn de
Fedtstoffer, der faas af Sødyr: Hvaler, Sæler og
Fisk. — Sæltran, Robbetran faas af
forskellige Arter Sæl og i mindre Mængde af
Hvalrossen, idet Dyrene flaas, og det under
Huden liggende Spæklag skæres itu og udkoges
med Damp. Man skelner i Handelen sædvanlig
mellem tre Kvaliteter: Lys, Brunblank
og Brun. Newfoundlandstran
forekommer dels hvid, lugtløs, dels gul og dels
brun med en stærkere Lugt; endvidere
Grønlandsk Sæltran. Sidstnævnte, der
forhandles af den grønlandske Handel i Kbhvn,
forekommer i tre Kvaliteter, nemlig
Lysebrun, Brun og Trekrone-T., af hvilke
dog sidstnævnte ikke er ren Sæltran. Paa
Grund af den Kontrol, der udøves ved
Indvindingen af den grønlandske T., er denne altid

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0687.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free