- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
707

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trav - Travade - Travaille - Travankor - Trave (Enhedsbetegnelse for Neg) - Trave (Flod) - Travée - Travemünde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Foroverhældning et forøget frit Afsving, alt under
Forudsætning af, at Hesten bliver ved at være til
Bidet. Formindsker man fra den almindelige
Mellemtrav simpelt hen Farten og samtidig i
tilsvarende Grad Foroverhældningen, faar man
saa at sige kun en kortere Mellemtrav, den
saakaldte Landevejstrav, med kortere
Skridtlængde og mindre frit Afsving og deraf følgende
mindre Anstrengelse for Hesten end den
almindelige Mellemtrav. Forkorter man derimod
Farten, men beholder en forholdsvis stor
Foroverhældning, formindskes derved yderligere
det fri Af sving, og man faar den saakaldte
Luntetrav, der anses for den mindst
anstrengende, hvis Hesten har saa stærke Forben, at
den kan taale den større Foroverhældning.
Gaar man til den modsatte Side og med ringe
Fart lader Hesten antage en forholdsvis ringe
Foroverhældning, kommer man først til den
korte, dvælende Arbejdstrav, der ved yderligere
Formindskelse af Foroverhældningen og
samtidig energisk forøget frit Afsving fører til
Passage og dernæst ved fuldstændig Ophævelse af
Foroverhældning og Skridtlængde til Piaffer
eller T. paa Stedet. Et ret paalideligt Skøn
over Graden af Foroverhældning kan man
danne sig ved at lægge Mærke til, hvorledes
Forbenet er stillet i det Øjeblik, det sætter af
fra Jorden. I den frieste T. svinger Forbenet
langt bagud, i Passage og Piaffer staar det
lodret eller foran den lodrette Linie, naar det
sætter af.

Med Hensyn til selve Maaden, hvorpaa
Benene, særlig Forbenene, bevæges, skelner man,
naar Bevægelsen ikke er helt almindelig, bl. a.
mellem den stikkende Bevægelse, hvorunder
Forbenet hele Tiden føres temmelig strakt, den
rullende, hvorved det ser ud, som om Hesten
løber i krumme Knæ, og den stampende og
steppende Bevægelse, der er omtalt i Artiklen
steppe. Angaaende den svingende
Forbevægelse se franskfodet og mejende.

Af uren T. skal særlig nævnes Pasgang
(s. d.), Firslag eller Svømmetrav (s. d.), den
jappende T. og Treslag ɔ: den Bevægelse,
hvorunder Hesten traver for og galoperer bag eller
omvendt. Den jappende T. kan dels foregaa
med mere eller mindre ren Bensætning, dels i
Pasgang, dels i Svømmetrav, dels endelig i en
Slags ilfærdig Skridt, som ganske ligner den
jappende Skridt. Ved Treslag hører man tre
Hovslag i Stedet for den rene T.’s to. For at
rette en uren Travbevægelse til en ren kræves
først og fremmest udpræget Følelse og
Taalmodighed hos Rytter eller Kusk og uafbrudt
Agtpaagivenhed med Hensyn til at modvirke
den urene Bevægelse eller fremkalde den rene
og fastholde den, saa snart den viser sig. I
Reglen hænger Fejlen sammen med, at Hesten
ikke er til Bidet og elastisk, men jævnlig staar
den tillige i Forbindelse med et heftigt og
uroligt Temperament, som maa beroliges ved jævn,
rolig og rigelig Bevægelse. (Jfr. Travsport).
(C. G. B.). O. P.

Travade, en stormende Vind, der i kort Tid
blæser fra mange Retninger, ofte drejer hele
Kompasset rundt og er ledsaget af Regn og
Askefald.
(W. J-n.). H.-P.

Travaille [tra’va.j] (fransk) (Søv.), den
næststørste af større Krigsskibs Robaade. —
Den største kaldes Barkassen, de mindre
Slupper og Joller.
(C. L. W.). C. B-h.

Travankor [trävəŋ’kå.ə] (engelsk
Travancore), britisk Vasalstat paa Vestkysten af
Dekan, 17363 km2 med (1921) 4006062 Indbyggere,
overvejende Hinduer af malajalisk Nationalitet,
desuden 170476 Muhammedanere, 1172934
Kristne. Fra den flade Kyst med dens Klitter og
Strandsøer hæver et frugtbart Lavland sig
jævnt op mod Anamalai-Bjergene, som danner
Fyrstendømmets Vestgrænse. Sproget er
Malajalam. Der dyrkes Ris, Kokos, Areka, Ingefær,
Peber, Kardemomme og Kaffe. I Bjergskovene
findes udmærket Træ, især Teak og Ibentræ.
Hovedstad er Trivanderam.
M. V.

Trave er i Danmark den almindeligst
benyttede Enhedsbetegnelse for de paa Marken
opbundne Neg eller for lignende, som Braader,
Langhalmskærv og Tagrør, undertiden ogsaa
for Riskoste og lignende. Antallet i en T. var
oprindelig altid 20; men da man tidligere i
Jylland og til Dels i Fyn før Hjemkøringen brugte
at binde de enkelte Neg sammen i Bundter paa
2 eller 3 og derefter regnede T. til 20 saadanne
Bundter, er T. i de forskellige Landsdele
kommen til at betegne snart 20 Neg og snart 40
eller 60 Neg. For Tiden (1927) kan man vist
sige, at paa Sjælland og Laaland-Falster er en
T. altid 20 Stkr, paa Fyn og navnlig i Jylland
som Regel 60 Stkr. Travehobe eller
overført »Traver« kalder man ofte Kornhobene paa
Marken, selv om det nu er sjældnere, at de
som tidligere blev sat indeholdende hver een
eller flere Traver-Neg.
(H. D.-P.). A. C-n.

Trave [’tra.ve], Flod i Nordtyskland,
udspringer 5 km V. f. Gleschendorf i den
oldenburgske Provins Lübeck, flyder i en mod V. rettet
Bue gennem Holsten, idet den gennemstrømmer
Warder-Søen og passerer Segeberg og Bad
Oldesloe, træder dernæst ind i Fristaden Lübecks
Landomraade og udmunder ved Travemünde i
Østersøen. Neden for Lübeck udvider T. sig til
en Indsø og danner før Udmundingen Pötenitzer
Wiek med en Sidebugt mod SØ. (Dassower-Sø).
T. optager i venstre Bred Schwartau, i højre
Bred Beste, Wakenitz og Stepenitz, der
udmunder i Dassower-Sø. Længden beløber sig til
112 km, hvoraf 16 km fra Oldesloe til Lübeck
er sejlbare for smaa Skibe, 23 km fra Lübeck til
Mundingen for Skibe paa indtil 5 m’s
Dybgaaende. T. er ved en Kanal forbundet med Elben
ved Lauenburg.
(Joh. F.). O. K.

Travée [tra’ve] (fr., af lat. trabes, Bjælke)
betyder i Arkitekturen et Fag, Mellemrummet
mellem to Loftsbjælker eller mellem to bærende
Led, og særligt et Hvælvingsfag i en
middelalderlig Storkirke. Der tales om den gotiske
Stils gennemgaaende T., idet Gotikkens
Hvælvingskonstruktioner tillod samme Fagdeling i
Hovedskibet og begge Sideskibene, medens den
romanske Stils kvadratiske Hvælv havde krævet
dobbelt saa mange i Sideskibene som i
Hovedskibet (smlg. Bygningskunst, Fig. 17 og
15).
C. A. J.

Travemünde [tra.və’møndə], Forstad til
Lübeck, indlemmet i denne 1913 (1910: 2160

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 14:24:34 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0715.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free