- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
735

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trespass - Tresser - Trestangskurven - trestribet Natabe - Tresur - tretaaet Maage - tretaaet Spætte - Tretalsplanter - Tretjakov, Poul (Pavel) Michailovitsch og Sergius (Sergjej) - tretten - Treub, Marie Willem Frederik - Treub, Melchior

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

saadan Beskyttelse tidligere havde manglet eller
kun havde været ufuldkommen, og i samme
Hensigt udvidede man senere hen stadig
Begrebet, dels ved at nedstemme Kravet om
Anvendelse af Vold og forskellige andre af de
oprindelige Fordringer saa stærkt, at de
praktisk talt maatte betragtes som opgivne, dels ved
at indrømme action of t. i mange helt nye
Tilfælde af retsstridig Adfærd, som ansaas for
analoge med de oprindelige, de saakaldte t.
on the case
. Paa denne Maade fik Begrebet T.
efterhaanden et overordentlig vidt Omraade og
blev af den største Betydning for Udviklingen
af vigtige Sider af den engelske Ret, baade af
Strafferetten og af Civilretten. En væsentlig
Del af Retsbeskyttelsen for private
Rettigheder ydedes saaledes til sidst gennem
action of t. i dens forskellige Former, og det
endog i Tilfælde, hvor den ældre Ret havde
ydet fornøden Beskyttelse, idet denne nu
ombyttedes med det nye, lettere haandterlige
Retsmiddel. Paa Grund af den stærke Udvidelse
af Begrebet mistede dette paa den anden Side
efterhaanden sin teoretiske Interesse og blev
derfor spaltet i en Række Underbegreber, og
som teknisk Udtryk bruges T. i Nutiden i
Reglen kun om nogle enkelte af de Forhold, der
egentlig omfattes af Ordet, særlig om ulovlig
Betræden af fremmed Grund.
P. J. J.

Tresser, Baand med Kæde af Silke, Hør-
eller Bomuldsgarn og med Islæt af Guld- eller
Sølvtraad. Ved ægte Guldtresser forstaas
saadanne, som har Islæt af guldpletteret
Sølvtraad, men i øvrigt benyttes til Fremstillingen
baade Lahn og leonisk Traad.
K. M.

Trestangskurven (mat.). Naar i en plan
Firkant ABCD med uforanderlige Sider AB
ligger fast, medens Firkanten i øvrigt bevæger
sig saaledes, at den indtager alle mulige
Stillinger i sin Plan, vil ethvert Punkt i Siden CD
— eller i uforanderlig Forbindelse med denne —
beskrive en T. Den kommer til Anvendelse ved
Overførelse af Bevægelser i
Maskinkonstruktioner. Et specielt Tilfælde af T. er Lemniskaten.
Chr. C.

trestribet Natabe, se Sapajuer.

Tresur (fr. dressoir), et Møbel fra
Middelalderen af meget forskelligt Udseende, alt efter
de Betydninger, Ordet dresser havde. I
Princippet betød det at anrette, opstille, hensætte
Service, Retter og Drikke, før de kom paa
Bordet. I gamle franske Inventarer betegner Navnet
T. nærmest et Skænkebord eller en Buffet; det
havde Skabrum til at laase af, undertiden
Opsatser med Hylder. Møbler bestaaende af
Hylder alene kaldtes Tablettes, af
Tyskerne Tresorchen. Ordet er kommet til os fra
Holland, hvor Møbelet hed Resoor, gennem
Plattysk, og paa begge disse Sprog betød det
et Møbel til Opstilling af Bordservice og
Pynteting. T. fandtes i Danmark i 16. Aarhundrede
og gjordes af Snedkere til Mesterstykke. Af
Inventarer ses, at det var et Møbel i høj Pris,
kunde have Døre, Laase, Skuffer, Glasruder og
Hylder, altsaa baade til at opstille og gemme
Sager i. Et T. i Frederiksborgs Kapel har
saaledes Glasdøre for sit øverste Rum, hvilket var
ret almindeligt. Det synes, som om T. skilte
sig fra andre Skabe derved, at en af dets
Afdelinger var aaben, saa at Ting kunde
henstilles frit, medens de andre kunde laases.
Stolpeskabet (s. d.) var en T. med aabent
Midtrum, ligesaa de store Skabe, som paa
Midten har en Klap til at slaa ned. Undertiden var
hele Underrummet aabent, undertiden hele
øverste Rum. I Frankrig var Ordet dressoir
allerede ude af Brug før Aar 1700; i Danmark
blev T. Betegnelse for ethvert større
gammeldags Skabmøbel med mange Smaarum.
(Bernh. O.). J. O.

tretaaet Maage (Larus tridáctylus), se
Maager, S. 296.

tretaaet Spætte (Picoldes tridáctylus), se
Spætter, S. 99.

Tretalsplanter, et af J. F. Schouw dannet
Ord, der betegner saadanne, sædvanligvis
enkimbladede Planter, hvis Blomster er
sammensatte af 3-tallige Kredse.
A. M.

Tretjakov [’tritja’kåf], Poul (Pavel)
Michailovitsch
, 1832—1898, og Sergius
(Sergjej), d. 1892, to Brødre, der stiftede det
berømte Tretjakov’ske Galleri i
Moskva, som giver et fyldigt Billede af russisk
Malerkunst. 1892 gik Samlingen over i Statens Eje.
A. Hk.

tretten antages i Reglen for et uheldigt Tal.
Ifølge kristelig-legendarisk Forklaring er
Grunden den, at der ved Nadveren var 13, men en
af dem var en Forræder. Det anses derfor ofte
for uheldigt at være 13 sammen, f. Eks. til
Bords i et Selskab. En af dem menes snart at
skulle dø, inden Aaret er omme. Undertiden ser
man Nr 13 sprungen over; mange synes
saaledes ikke om at bebo et Værelse eller et Hus
Nr 13. Den historiske Grund til denne Overtro
er dunkel, se Art. Talsymbolik (med
Litt.).
(V. S.). Edv. L.

Treub [trø.p], Marie Willem
Frederik
, hollandsk Socialøkonom og Politiker, er f.
30. Decbr 1858 i Voorschoten, blev 1885 Docent
ved Amsterdams Universitet, 1896 Professor i
Socialøkonomi og Statistik. Som saadan virkede
han for Grundlæggelsen af Nederlandenes
»Centraal Bureau voor sociale Adviezen«, der
traadte i Virksomhed 1900, og hvis Leder T. blev.
1905 traadte T. tilbage som Professor og viede
sig til politisk Virksomhed, tilhører det
frisindede, demokratiske Parti, var Finansminister
1913—18. T. har interesseret sig stærkt for den
kooperative Bevægelse. T. udgav i 1883 en
Afhandling om Nederlandenes Beskatningsvæsen
(belønnet med Guldmedaille), mest kendt er det
i 1902 offentliggjorte omfangsrige
historisk-kritiske Værk »Het wijsgeerig-ekonomisch
Stelsel van Karl Marx« (2 Bd, Haarlem), et af den
internationale Marx-Litteraturs betydeligste
Arbejder.
(K. V. H.). Sv. N.

Treub [trø.p], Melchior, hollandsk
Botaniker, foregaaendes Broder, f. 1851, d. 1910.
Han studerede Botanik, tog Doktorgraden og
rejste 1880 til Java for der at overtage
Ledelsen af den store botaniske og
kolonial-økonomiske Have, »s’Lands Plantentuin«, i
Buitenzorg samt de dertil knyttede videnskabelige,
botaniske Anstalter. T. er en fremragende
Forsker, som særlig har beskæftiget sig med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 14:24:34 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0743.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free