- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
766

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trippel, Alexander - Trippelse - Triptolemos - Trip, Trap, Træsko - Triptychon - Tripudium - Tripura - Triqueballe - Triqueti, Henri, Baron de

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kirke i Jaropolz, dels i Jaropolz-Slottet ved
Moskva), for Schwarzenberg (Kirke ved
Wittingen i Böhmen), for Digteren Gessner (i
Zürich), Busten af Herder (Weimar-Biblioteket),
»Sovende Diana«, »Apollon«. I Kunstakademiet
i Kbhvn ses Relieffet »David salves af Samuel«
(1767), Buste af Abildgaard, i Thorvaldsen’s
Mus. en Kvindebuste. (Litt.: Vogler, »A. T.«
[Schaffhausen 1892—93]; jfr. »Breve fra
Abildgaard til T.« ved V. P. Christensen, »Vor
Tid« [1915]).
A. Hk.

Trippelse, se Diatomit.

Triptolemos (græsk, betyder: den som
pløjer tre Gange, en bekendt attisk Heros, nøje
knyttet til Eleusis og til Gudinden Demeter. I
den homeriske Hymne til Demeter er han en
af de 6 Høvdinge, som styrede Eleusis, da
Gudinden paa sin Vandring kom derhen. Siden
nævnes han som en af Underverdenens
Dommere. Andre Sagn, bevarede hos Apollodor,
betegner ham som Søn af den eleusinske Konge
Keleus og Metaneira og fortæller, at Gudinden
vilde give ham Udødelighed gennem Ildbad,
det samme Sagn, som ellers henføres til
Demophoon. Gamle eleusinske Traditioner betegnede
ham som Demeter’s første Præst, og i hvert
Fald er hans Navn uadskilleligt forbundet med
Gudindens. Det var ham, Demeter lærte
Sædekornets Brug, og gennem hvem hun saaledes
blev Menneskeslægtens store Velgører. Paa den
rariske Mark ved Eleusis, hvor siden hans
Tærskeplads og et Alter vistes, skulde den
første Udsæd af Hvedekorn have fundet Sted,
hvorefter T. drog ud i Verden for at udbrede
Kendskabet til Demeter’s Gave. Ogsaa to andre
Steder i Attike, det ene Buzygion ved
Akropolis, gjorde Krav paa at være Stedet, hvor T.
først saaede Korn, og i tidlig Tid blev han nær
knyttet ogsaa til Athen.

Sammen med Demeter og Persefone er T. i
Skikkelse af en ung Mand fremstillet paa et
bekendt, skønt Relief med omtrent legemsstore
Figurer, fundet i Eleusis (Afbildning
Demeter, S. 1). Meget ofte er han afbildet paa
Vaser, siddende eller staaende paa sin
drageforspændte eller vingede Vogn, der fører ham hen
over Jorden. I Lighed med Demeter selv
tænktes han overhovedet at udbrede Fred og lovlig
Orden og betegnedes med Tilnavnet Lovgiver,
Thesmoforos. Fra Attike, hvor han paa flere
Steder dyrkedes som Heros, bredte Sagnene om
ham sig til andre Egne og bragtes ofte i
Forbindelse med beslægtede, lokale Overleveringer.
H. A. K.

Trip, Trap, Træsko, Tavleleg. To
Deltagere. Der tegnes en Figur som hosstaaende med
ni Rum. Den ene af
Deltagerne har tre hvide, den anden
tre røde Brikker. Man sætter
nu skiftevis Brikkerne ud, og
derefter skiftes man til at
flytte dem, idet man søger at
bringe sine egne Brikker paa
Rad. Lykkes dette, peger man
paa Rækken og siger: »Trip, Trap, Træsko«
eller »Trip, Trap, Trul, min Mølle er fuld«.
Legen kan let leges paa en Tavle, paa Jorden med
Sten, i Sand, paa en Planke med Kridt el. lign.
(Litt.: Gomme, The traditional games of
England
m. m. I, S. 420: Noughts and crosses).
Fr. K.



Triptychon [-kån] (græsk, ordret: trefoldet),
en lille, tredelt Skrivetavle og særligt en
Altertavle, bestaaende af et Midtparti og to
bevægelige, halvt saa brede Sidefløje, der som Døre
kan lukkes foran Midtpartiet. Denne gotiske
Altertavletype kendes tidligst i ganske smaa
Eksemplarer, ikke større end Skrivetavler,
gerne skaarne i Elfenbensplader og benyttede som
Rejsealtre, der med pavelig Tilladelse kunde
bruges af Prælater og Fyrster. I dette lille
Format kunde Tavlerne ogsaa nøjes med to
lige store Fløje (smlg. Diptychon). Men da
man ved Aar 1400 ogsaa optog Formen i store
Alteropsatser, blev T. foretrukket som den mest
monumentale og kom til at beherske
Nordeuropa i 15. og Begyndelsen af 16.
Aarhundrede. De udførtes som flade Træskabe, fyldte
med udskaarne Figurer og paa Fløjenes
Ydersider dekorerede med Malerier. Jævnligt kunde
de dog udelukkende være malede, og stundom
tilføjedes et Par ydre Fløje med malede
Billeder, saa at T. forvandledes til et
Pentaptyptichon. Den katolske Skik at lukke disse Skabe i
Fastetiden, saa at de forgyldte Relieffigurer
skjultes, levede i Danmark endnu nogen Tid
efter Reformationen. Smlg. Alter, Billedtavle,
Fig. 3.
C. A. J.

Tripudium kaldtes af Romerne en Dans,
som opførtes af de saliske Præster. Ordet
brugtes ogsaa om et Varsel, der toges af de hellige
Høns, og som bestod deri, at de aad deres Føde
saa begærlig, at en Del deraf faldt ud af
Næbbet paa dem.
H. H. R.

Tripura, »Tre-Byen«, hører i den indiske
Mytologi til Forestillingerne om den store Kamp
mellem Guderne og Asurerne; den blev bygget
til Asurerne af Maya eller efter andre
Forestillinger af Ganeça (s. d.) og strakte sig over
alle 3 Verdener (Himmel, Luft og Jord),
konstrueret respektive af Guld, Sølv og Jern; den
kunde ikke indtages af Guderne, end ikke af
Indra, hvorfor de henvendte sig til Çiva, hvis
Vaaben alene var i Stand til at ødelægge den.
Çiva tog da Del i Kampen tillige med sin Søn
Kartikeya (Skanda), opbrændte Byen og
fordrev Asurerne. I den senere Litteratur opfattes
T. ofte som Navn paa en Asura (ikke som en
By), der blev dræbt af Çiva; denne
Forestilling er sikkert opstaaet ved Misforstaaelse af
Tilnavne til Çiva som T.-Ødelæggeren o. l.
(Litt.: V. Fausbøll, Indian Mythology
[Kbhvn 1902]).
D. A.

Triqueballe [trik’bal] (fransk), en Vogn, der
tidligere benyttedes i Fæstningsartilleriet til
Transport af Kanoner, og som udmærkede sig
ved to meget høje Baghjul, under hvis Aksel
Kanonen blev ophængt.
C. H. R.

Triqueti [trikö’ti], Henri, Baron de, fransk
Billedhugger og Maler, f. 1802 i Conflans, d.
1874 i Windsor. T., Elev af Hersent, var i
Begyndelsen Maler, men dyrkede senere
overvejende Skulpturen. Hans Kunst (især for
dekorative Formaal) prøvede ofte Veje uden for de
hævdvundne akademiske og er ikke bleven
mindst paaskønnet efter hans Død: i Paris

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0774.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free