- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
767

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Triqueti, Henri, Baron de - Triquetrum - Triquetrum - Trireme - trisectio anguli - Trisetum - Trishagion - Triskele - Trismegistos - Trismus - Trisse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bronzedørene til Madeleine-Kirken, Basrelief i
St Eustache m. m., Ærkebisp Affre
(Terrakotta-Statue, Museet i Montargis), Mosaikdekoration i
Albert Memorial Chapel i Windsor m. m. Han
skrev ogsaa om Kunst. (Litt.: Huette, T.
[1875]; P. Leroy, T., sculpteur et critique
d’art
[1894]).
A. Hk.

Triquetrum [-’kve.-], ogsaa kaldet
parallaktisk Lineal (Instrumentum
parallacticum, Regula
Ptolemaica
), et
af Ptolemaios i
Almagest
beskrevet astronomisk
Instrument, som
blev benyttet
ikke alene af
Oldtidens
Astronomer, men
gennem hele Middelalderen helt ned til
Kopernikus, og hvormed man kunde maale
en Stjernes Zenitdistance. Det bestod af tre
Stænger, hvoraf de to AB og AC var lige
lange, medens BD var = AB kvadratrod(2). Skulde T.
benyttes, blev AB stillet vertikalt ved et Lod,
medens AC, hvis ene Ende kunde drejes om A,
gled langs med BD, til man saa Stjernen i
Retningen CA. Stangen BD var drejbar om B.
Var C ført ud til D, laa Stangen AC horisontal.
Paa Ptolemaios’ Instrument var AB delt i 60
Hoveddele, disse igen i mindre Dele, og BC
blev da maalt efter denne Skala, hvorpaa
Vinkelen A blev taget ud af Kordetabeller;
Regiomontanus foretrak at forsyne BD med en
Inddeling. Kopernikus’ Instrument, hvormed
Polhøjden af Frauenberg er bestemt med en
Nøjagtighed af 3′, kom i Tyge Brahe’s Eje og er
af ham beskrevet i Mechanica.
J. Fr. S.



Triquetrum [-kwe’-], se Triskele.

Trireme, Romernes Navn for det græske
Triere (s. d.).

trisectio anguli, Vinkelens Tredeling, se
Tredeling.
Chr. C.

Trisetum, se Guldhavre.

Trishagion [-’ha’-], (gr.: »tre Gange hellig«)
ell. Sanctus (latinsk: »hellig«), Betegnelse for
Serafimernes Lovsang i Jes. 6, en Lovsang, som
er benyttet meget i Liturgien. T. er ogsaa
Betegnelsen for en gammel græsk
dogmatisk-liturgisk Formel, der spillede en vis Rolle under de
kristologiske Stridigheder i den græske Kirke.
A. Th. J.

Triskele (Triquetrum), et symbolsk og
ornamentalt Tegn af lignende Oprindelse som
Hagekorset (s. d.), men af mindre Udbredelse.
Det bestaar i sin simpleste Form af 3
vinkelbøjede (eller rundt bøjede) Linier, udgaaende
fra et fælles Centrum; ofte formedes dog disse
Linier som Ben, bøjede i Knæet (deraf T. =
Treben). Paa græske Vaser, navnlig paa de
ældre, med sorte Figurer, sjældnere paa
Rødfigurs-Vaser, ses T. ret ofte som Skjoldmærke,
og paa talrige Frembringelser af græsk og
romersk Industri er det anvendt som Dekoration.
Fra Romerne bredte det sig til de germanske
Folk, ligesom det ogsaa havde fundet Vej til
den keltiske La-Tène-Kultur. Paa europæisk
Grund anvendtes det vistnok aldrig bevidst
symbolsk. I Asien derimod var T. i sin Oprindelse
et religiøst Symbol og vedblev i sine vekslende
Former længe at være det.
H. A. K.

Trismegistos (græsk), Tilnavn til en sent
opstaaet Gudeskikkelse, der bar Hermes
Navn. Ordet betyder »den tre Gange største«
og betegner hans store Magt. Han tilhører den
filosofiske Mytologi fra Hedenskabets sidste
Aarhundreder, især i Ægypten.
H. A. K.

Trismus, se Stivkrampe.

Trisse, rund Skive af haardt Træ
(Pokkenholt e. l.) eller Metal (Messing, Bronze eller
Jern), anbragt drejelig om sin Akse i en
Gaffel eller et Hus, Blokken, og i Randen forsynet
med en Fure til en Snor eller et Tov, eller
Leje for en Kæde. T.’s Opgave er at forandre
Bevægkraftens Retning som a paa Fig. 1, og i
mange Tilfælde tillige dens Størrelse som b
paa Fig. 1, den »løse« T. Ofte anbringes flere
Skiver i samme Blok, som efter deres Antal da
kaldes toskivet, treskivet o. s. v. Der hører da
to Blokke sammen, og i Forening med Tovets
Taljeløberen, danner de en Talje.
Denne benævnes toskaaren, treskaaren eller
firskaaren efter det samlede Antal Skiver; den
fem- eller seksskaarne Talje benævnes Gie.
Er Blokken ikke af Træ, men af Jern, kaldes
den Blokhus. Se for øvrigt Blok og Talje.

For det sammensatte Trisseværk, som
tidligere fik Navn af en af de mekaniske
Potenser
og har stor Betydning saavel til
Op-hejsning af Byrder som til deres horisontale
Bevægelse, beregnes teoretisk Forholdet mellem
Byrde eller Modstand og Kraft som det
omvendte af Forholdet mellem Byrdens eller
Modstandens Vej og Kraftens Vej. Ved den faste
T., a Fig. 1, er Trækket i e lig Modtrækket i d,
men ved den løse T. b i Fig. 1 bærer Parten c
den halve Byrde Q; Modtrækket i d bliver
altsaa ogsaa 1/2 Q, følgelig P = 1/2 Q. Den
løse T. har saaledes fordoblet Kraftens
Virkning. Fig. 1 har de to bærende Snore c og d;
som almindelig Regel gælder, at Forholdet
mellem Byrde og Kraft angives ved Antallet af de
bærende Snore. Fig. 2 viser skematisk et
Trisseværk med 6 bærende Snore; i Praksis
vilde man erstatte det med to treskivede
Blokke.

Arrangeres Trisseværket som en Række løse
T., hver med sin Taljeløber fastgjort dels

Fig. 1.
Fig. 1.


Fig. 2.
Fig. 2.


Fig. 3.
Fig. 3.


Fig. 4.
Fig. 4.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0775.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free