- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
867

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tscheidze, Nicolaj S.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Revolotionen i Rusland i Marts 1917 Medlem af
Rigsdumaen, tilhørte Mensjevikernes (de
moderate Socialdemokraters) Parti; var den
første Formand for forenede russiske
Arbejder- og Soldaterraad, men den betydelige
Indflydelse, han øvede, ophørte med
Bolsjevikrevolutionen i November 1917. Kort forinden
var T. rejst til sit Fødeland, Georgien, hvor
han sammen med Tseretelli (s. d.) opnaaede
en ledende politisk Stilling. Han var saaledes
med til at tale Georgiens Sag over for
Fredskonferencen i Paris, og senere søgte han ved
Rejser i forskellige Lande at virke for sit
Lands Uafhængighed af Bolsjevikerne. Han
gjorde 7. Juni 1926 Selvmordsforsøg i Paris og
døde nogle Dage efter af Følgerne.
H. J-n.

Tschekker [’t∫æk-], slaviske Indbyggere
i Böhmen. Navnets hjemlige Form er Čech
(Flertalsformen Čechy betyder »Böhmen«;
»bøhmisk« hedder český). Navnets Etymologi
er ukendt; kun et Hjernespind er den Tydning,
som findes hos Krønikeskriveren Kosmas af
Prag og senere historiske Forfattere indtil
Begyndelsen af 19. Aarh., hvorefter Folket skulde
være opkaldt efter den Høvding, under hvis
Førerskab det indvandrede til Böhmen.
RimLigheden mellem Cech og Lech (oprindelig
Lęchù, Navn paa Polakkerne og paa deres
opdigtede Stamhøvding) har allerede i
Dalimil’s Rimkrønike givet Anledning til en
historisk Kombination af de to Navne; den
historiske Kombination er værdiløs, men det er ikke
usandsynligt, at begge Navne har
Dannelsesmaade tilfælles. Indbyggerne af Mähren bærer
egentlig ikke Navnet T., men benævnes efter
Landets Navn (tschekkisk Morava »Mähren«,
»Floden March«, Moravan »Mährer«). Den
med Bøhmerne og især med Mährerne nær
beslægtede Befolkning i det nordvestlige
Ungarn bærer Navnet Slovakker (Slovák, deraf
slovenský »slovakkisk«); dette er et Slags
Forkortelse af det gamle slaviske Stammenavn
Slověninu (se Slaviske Sprog).
Navnet Slovakker bruges til Dels ogsaa om og af
Mährerne. Slmg. Art. Böhmen og Mähren.
Holg. P.

tschekkisk Sprog og Litteratur [tjæ-], se
Tschekkoslovakiet.

Tschekkoslovakiet [’tjæ-]
(Československá republika), Stat i Mellemeuropa,
ligger mellem 47° 51′ (Komárno ved Donau) og
51° n. Br. (Schluckenau i Böhmen) og mellem
12° 10′ (Asch) og 24° 30′ ø. L. f. Gr. (Pop
Ivans Top). Grænserne er for største Delen
naturlige, følger Bjergkamme eller Vandløb;
Undtagelser findes især i Schlesien og paa den
ungarske Slette. Mod Tyskland falder Grænsen
i Hovedsagen sammen med den gamle tyske
Rigsgrænse; kun NØ. f. Troppau er det
tidligere preussiske Omraade omkring Hultschin
indlemmet i T. Ø. herfor følger Grænsen mellem
T. og Polen den tidligere Nordgrænse for Ungarn,
bortset fra et lille Stykke Land omkring Sorte
Orawas øvre Løb i Egnen ved Hohe Tatra.
Sydgrænsen mod Rumænien og Ungarn er
trukket dels efter sproglige, dels efter trafikale
Hensyn; paa en kortere Strækning følger den
rumænske Grænse Tisza, og mellem Eipels
Munding og Theben danner Donaus Hovedarm
Grænsen mod Ungarn. Ved Bratislava
(Pressburg) griber T. over paa Donaus sydlige Bred.
Endelig er Grænsen mod Østerrig med en
enkelt mindre Ændring identisk med den gamle
Landegrænse mellem Böhmen-Mähren og
Østerrig. T. er en udpræget Indlandsstat; den
nærmeste Søhavn, Stettin, ligger 275 km i
Luftlinie fra Nordgrænsen. Arealet er 140374 km2.

Oversigt over Indholdet.
Side
Terrainforhold867
Klima868
Befolkningsforhold868
Statsforfatning og Forvaltning870
Næringsveje871
Mønt, Maal og Vægt871
Sprog872
Litteratur873
Historie875


Terrainforhold.

Angaaende Böhmen og Mähren se disse
to Artikler. Slovakiet opfyldes næsten helt
af den tertiære Foldebjergkæde
Karpaterne, hvis Hovedvandskel danner Grænsen mod
Polen. De deles i Vestkarpaterne indtil
Tylič-Passet (21° østlig Længde) og
Skovkarpaterne Øst derfor. Vestkarpaterne er opløst i en
Mængde Bjergdrag, der geologisk kan
indordnes i flere Længdezoner. Længst mod Nord,
altsaa paa Ydersiden af Bjergbuen, ligger en
Sandstenszone, hovedsagelig opbygget af
haarde Sandsten fra Kridttiden og Begyndelsen af
Tertiærtiden. Hertil hører de mähriske Afsnit
af Karpaterne inklusive Grænsebjergene mod
Slovakiet: de Hvide Karpater og Javornik, og
de polske Grænsebjerge: Vest-Beskiderne, hvis
højeste Punkt er Babia Gora (1725 m).
Landskabet er ensformigt med afrundede, parallelle,
næsten lige høje Bjergrygge, beklædt med
Granskov. Indenfor ligger det saakaldte
»Kerngebirge«, der deles i en ydre og en indre Zone.
Den ydre Zone begynder mod Vest ved Donau
med de Smaa Karpater, en 64 km lang og
indtil 754 m høj Horst, opbygget af Granit og
krystallinske Skifere med en Randzone af
Permkvartsit og Triaskalksten, en Bygning, der er
typisk for mange af »Kerngebirge«’s
Bjerggrupper. Mellem Váh og Nitra følger
Innovec-Bjergene, hvis Vestrand dannes af en ung
Brudlinie, hvorom bl. a. de varme Svovlkilder som
Pieštany (Pistyan) o. a. vidner; det højeste
Punkt er 1214 m. Det næste Led i Rækken er
Lille Tatra (Maia Tatra) med Krivan (1711 m).
Derpaa bøjer Yderzonen mod Øst og danner
Høje Tatra med hele Karpaterkædens
Kulminationspunkt Gerlach (Gerlsdorfer Spitze, 2663 m);
denne og flere andre Toppe rager højt op over
Skovgrænsen, ja endogsaa op over Snegrænsen,
men Tinderne er for stejle, til at der kan ligge
Gletschere. I Istiden har Bjerggruppen rummet
mange Gletschere, hvis Botner nu udfyldes af
idylliske Smaasøer (»Meeraugen«). Endelig
danner mellem Floderne Hernad og Popper det
lille Branisko-Bjergdrag Østenden af
»Kerngebirge«’s ydre Zone. Den indre Zone begynder
mod Vest med Tribec-Bjergene (Ptačnik, 1346
m) mellem Nitra og Gran, hvor foruden
krystallinske Skifere og mesozoiske Kalksten
tertiære Lavaer danner Jordbunden. Nord derfor
ligger Store Tatra (Vysoká Tatra, 1591 m) og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0875.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free