Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tuilerierne - Tukan - Tukanen - Tukkum - Tukulti-apil-Eshara - Tula (Rusland)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tuilerierne, fransk les Tuileries [le-tyil(ö)’ri],
det tidligere Residensslot i Paris,
sammenbygget med Louvre, grundlagt 1564 og paa nær
den nordlige og sydlige Fløj mod Tuilerihaven
ødelagt under Kommunardernes Opstand 1871.
Slottet fik sit Navn af et tuilerie, Teglbrænderi,
der oprindelig laa paa Grunden. Den første
Begyndelse til T. gjorde Katharina af Medici 1564
under Ledelse af Bygmesteren Philippe de
l’Orme og siden Jehan Bullant; de byggede i
fransk Renaissancestil. Men kun en mindre Del
af Slottet, den midterste, vendende mod Haven,
byggedes i Katharina’s Tid. — Henrik IV lod
Slottet betydelig udvide af Bygmesteren Du
Cerceau, lod T. forbinde med Louvre og
tilbyggede Flora-Pavillonen i Syd. — Ludvig XIV
foretog endnu større Ændringer, 1660—65 lod
han Levau fuldføre Slotsfaçaden mod Nord;
de af de l’Orme opførte Bygninger højnedes,
Midtpavillonen (Pavillon de l’Horloge) fik i
Stedet for sin tidligere runde Kuppel nu en kantet,
og Marsan-Pavillonen tilbyggedes ind mod Byen.
Senere Forandringer, især indre, skete under
det første Kejserdømme; under Ludvig Filip
udførte Fontaine ydre Tilbygninger. Under det
andet Kejserdømme blev Flora-Pavillonen
ombygget af Lefuel, som efter 1871 genopførte
Flora- og Marsan-Pavillonerne. —
Bourbonerne benyttede kun midlertidig T. til Residens;
først Ludvig XVI blev efter Bortførelsen fra
Versailles 6. Oktbr 1789 nødt til at bosætte sig
der, og Nationalforsamlingen tog Ophold i
Ridehuset. Berømt er T. blevet i de franske
Revolutioners Historie: 20. Juni 1792 trængte
Pøbelen ind og paasatte Kongen Jakobinerhuen,
10. Aug. 1792 gik mod Slottet det vældige
Stormløb, der voldte Kongedømmets Omstyrtelse og
Schweizergardens heltemodige Fald. 1793—95
holdtes Konventets Møder i Teatersalen; under
Direktoriet husede T. saavel de yngres som de
ældres Raad. 1. Febr 1800 opslog Napoleon her
sin Residens som Førstekonsul og boede der
ogsaa som Kejser. Bourbon’erne opslog ligesaa
under Restaurationen deres Residens her, til
Folkestormen 29. Juli 1830 paa ny gik mod
Slottet og styrtede Kongedømmet; ogsaa Ludvig
Filip boede der indtil 24. Febr 1848. 1852—70
var T. det andet Kejserdømmes Hovedslot; men
24. Maj 1871 blev det stukket i Brand af
Kommunarderne med Krudtfade og Petroleum, og
det var forgæves, at Regeringens Tropper
stræbte at slukke. 1883 blev Ruinerne
bortryddede, endnu staar kun Marsan- og
Flora-Pavillonen. — Den smukke Tuilerihave, som
grundlagdes og tilplantedes af Katharina af Medici,
fik under Ludvig XIV ved Havearkitekten
Lenôtre det Præg, den nu hovedsagelig har, som
en typisk »fransk Have«, prydet med
Kunstværker.
(J. L.). H. J-n.
Tukan, se Peberfugle.
Tukanen (Tucana), Stjernebillede paa den
sydlige Himmel, S. f. Tranen og Føniks,
indeholder efter Backhouse 54 for det blotte Øje
synlige Stjerner, hvoraf den klareste, α, er af
3. Størrelse. Blandt Dobbeltstjernerne i T.
mærkes β, af 4. Størrelse med en gul Ledsager i
27″ Afstand, denne er igen dobbelt med de to
Komponenter af 4. Størrelse i 0,5″ Afstand; β
har en Egenbevægelse af 0,1″ i sydøstlig
Retning. δ, gul og grøn af 5. og 9. Størrelse i 5″
Afstand. κ af 5. og 8. Størrelse i 6″ Afstand
med en Egenbevægelse af 0,4″ i østlig Retning;
omtrent 3′ N. f. staar en Dobbeltstjerne af 8.
og 9. Størrelse i 1″ Afstand og danner sammen
med κ paa en vis Maade et firdobbelt
Stjernesystem. ζ har en aarlig Egenbevægelse af 1,29″
og en Afstand af 23 Lysaar. Af de mange
Stjernetaager i T. fremhæves den lille Magelhanske
Sky (se Kapskyerne); af Stjernehobene er
ξ den mest fremtrædende i en Afstand af 22000
Lysaar; i dens centrale Parti er der talt over
5000 Stjerner, deriblandt 8 foranderlige; den er
synlig for det blotte Øje som en Stjerne af
4,5 Størrelse. Af de øvrige foranderlige Stjerner
kendes hidtil 32, men disse er teleskopiske. V
tilhører Algoltypen, og flere er langperiodiske,
men for de fleste er Perioden ukendt, desuden
over 900, som er fundne i den lille Kapsky.
J. Fr. S.
Tukkum, Tuckum, By i det lettiske
Landskab Kurland, ligger 60 km V. f. Riga, med
hvilken By samt med Mitau den staar i
Forbindelse ved Jernbane. 8000 Indb., hvoriblandt
i en Del Jøder. T. har Rester af en i 14. Aarh.
opført Ordensborg og driver lidt Handel og
Industri. T. fik først Byrettigheder 1799.
(H. P. S.). N. H. J.
Tukulti-apil-Eshara, se Tiglath
Pilesar.
Tula [’tu£a], 1) Guvernement i det mellemste
Storrusland, grænser mod N. til Guvernementet
Moskva, mod Ø. til Rjazan, mod SØ. til
Tambov, mod S. og SV. til Voronesh og Orel og
mod V. til Kaluga. Arealet er 28456 km2 med
(1920) 1630000 Indbyggere eller 57 pr km2.
T. har en gennemsnitlig Højde over Havet
paa 240 m. Terrainet er snart sletteformet,
snart bølgeformet og afbrydes kun af de
dybt indskaarne Floddale, hvor
Undergrundens haardere Dannelser hyppig træder frem.
Det højeste Parti af T. er Højderyggen, der
strækker sig fra SV. til NØ. og er
vandskeldannende mellem Okas og Dons Flodsystemer,
af hvilke det førstnævnte afvander 3/4 af
Guvernementet, medens Resten har Afløb til Don,
der tager sit Udspring i den sydøstlige Del af
T. Paa Søer og Sumpe er T. fattigt, og de
enkelte Søer, der findes, er alle meget smaa.
Klimaet er kontinentalt, men i Sammenligning med
de sumpede Guvernementer ikke raat og
usundt; for øvrigt stemmer det nøje overens
med Rjazans. I Hovedstaden T. er
Middeltemperaturen for Januar ÷ 10° og for Juli 19,5°. I
geologisk Henseende er T., naar undtages en
underordnet Forekomst af Jura mod N., delt
mellem de to palæozoiske Perioder Karbon og
Perm, af hvilke den sidstnævnte med sine
Lerskifere, Kalksten, Sandsten og Mergel indtager
de sydlige og sydvestlige Partier, medens
Resten er bygget op af Karbontidens Kalksten.
Kulbrydningen er dog ringe; derimod
produceres ikke saa lidt Jernmalm samt Skifer og
Kalksten til Bygningsbrug. Jordbunden er i
Henseende til Frugtbarhed meget forskellig. De
nordlige og vestlige Egne er sandede og
ufrugtbare, og som almindelig Regel kan siges, at i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
