Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyche - Tychit - Tychonius, Christen Lassen - Tychsen, Anna Regina - Tychsen, Oluf Gerhard - Tychsen, Valentin Emil - Tydal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Værn og Hjælper, den frelsende Guddom, der
staar Skibet bi paa Havet, saavel som hun
styrer Krigen og Menneskers Beslutninger.
Saaledes dyrkedes T. i forskellige Byer, Smyrna,
Elis, Argos, Theben o. fl. Hun fremstilledes
mest med Overflødighedshorn eller med et Ror
og ofte i Forbindelse med Plutos, Rigdommen.
Andre Symboler antydede hendes
Foranderlighed. Da Troen paa de gamle, personlige
Guder forsvandt i Hellas, blev T. en af de mest
paakaldte Guddomme.
H. A. K.
Tychit [-’kit], et Mineral af Sammensætning
2MgCO3,2Na2CO3,Na2SO4, der er fundet i Form
af smaa, hvide Oktaedre ved Borax Lake i
Kalifornien.
O. B. B.
Tychonius [-’ko’-], Christen Lassen,
dansk Præst (1680—1740), blev Sognepræst i
Skive 1702 og Stiftsprovst i Viborg 1727. Han
var en belæst Mand og samlede sig et stort
Bibliotek, som dog to Gange brændte for ham.
1730 udgav han »Den augsburgske Bekjendelses
Historie« ved 200-Aars Festen for
Augsburgerbekendelsen, hvilken Fest faldt sammen med
Indvielsen af den genopførte Viborg Domkirke,
og han skrev ogsaa andre Bøger, ligesom han
jævnlig tog Del i teologiske og
praktisk-kirkelige Forhandlinger. T. kæmpede ivrig for at
faa et Universitet oprettet i Viborg. Som Poet
optraadte han ogsaa, og mange ansaa ham for
en stor Digter, men hans Vers var
gennemgaaende meget tarvelige, svulstige og forskruede.
Han kolliderede med Holberg, som tog ham
under Behandling i Satiren »Den jydske
Fejde« og atter ironiserede over ham i »Jacob von
Thybo«, hvis Magister Stygotius fra først af
havde faaet Navnet T. T. prædikede ofte og
gerne, og en Tid lang var han Modeprædikant
og samlede store Skarer om sig, men hans Tale
savnede Kraft, og da han tilmed angreb
Pietismen, svandt hans Menighed efterhaanden ind.
Som Menneske var T. heller ikke absolut
sympatetisk. Mod Slutningen af sit Liv oplevede
han mange Skuffelser og megen Sygdom.
A. Th. J.
Tychsen, Anna Regina, f. Scholl,
dansk Balletdanserinde, f. i Bremen 1. Septbr
1853, d. i Kbhvn 21. Novbr 1896, kom 8 Aar
gammel ind paa Balletskolen i Kbhvn,
debuterede 15 Aar gammel i en Seguedilla, udførte
1868 den ene af Kadetterne i »Fjernt fra
Danmark« (den anden udførtes af Frk. Schnell,
senere Fru Hennings), 1870 Victorine i
»Konservatoriet«, og fra den Tid, indtil hun 1889 tog
sin Afsked fra Scenen, stod hun som en af den
danske Ballets fornemste Støtter, fremragende
ved sin tekniske, bravurmæssige Færdighed, en
fin og indtagende Ynde i Forbindelse med stor
Spændstighed og Aplomb. 1872 blev T.
Solodanserinde og fik efterhaanden paa sit
Repertoire Hovedpartier i alle Bournonville’s
Balletter: »Sylfiden«, Celeste i »Toreadoren«, Eliza i
»Konservatoriet«, Ulla i »Bellman«, Ragnhild i
»Brudefærden«, Andrea i »Livjægerne«,
Teresina i »Napoli« o. s. v. 1887 optraadte T. som
Gæst paa Operaen i Sthlm; 1876 havde hun
ægtet nedennævnte V. E. T.
S. L.
Tychsen, Oluf Gerhard, dansk
Orientalist (1734—1815). T. var født i Tønder og
studerede i Halle; hans Lærer her førte ham p.
Gr. a. hans grundige hebraiske Kundskaber og
Indsigt i den rabbinske Litteratur ind paa
Jødemissionen, men snart opgav han den og modtog
en Plads ved Universitetet i Bützow, hvorfra
han senere, da dette forenedes med
Universitetet i Rostock, flyttede herhen. T.’s talrige
Værker er nu ganske forældede, men stod i sin Tid
i stor Anseelse, ligesom han ogsaa var i
personlig Forbindelse med en Mængde Fagfæller
hele Verden over.
J. Ø.
Tychsen, Valentin Emil, dansk Oberst,
(1847—1914), blev 1866 Elev paa den kgl.
militære Højskole, 1870 Premierløjtnant i
Ingeniørkorpset, 1875 Kaptajn, Oberstløjtnant 1894 og
Oberst 1906; Afsked 1912. 1887—95 var T.
Lærer i Krigsbygningskunst i Officersskolens
ældste Klasse, og fra 1883 til sin Død førte han
desuden Tilsyn med de danske militære Grave i
Tyskland. I Anledning af Ingeniørkorpsets 200
Aars Jubilæum 1884 udarbejdede T.
»Fortifikationsetaterne og Ingeniørkorpset 1684—1893«, og
desuden har han skrevet flere Smaaskrifter,
Lærebøger og Artikler i »Vort Forsvar«. Ved
Siden af sin militære Virksomhed har T.
virket som Ingeniør ved Lammefjordens
Tørlægning og som kontrolerende ved de lollandske
Digeanlæg.
(P. Nw.). E. C.
Tydal, Herred, Strinda og Selbu
Sorenskriveri, Uttrøndelag Politidistrikt,
Sør-Trøndelag Fylke, 1307,5 km2 med (1920) 809 Indb.
altsaa 0,67 pr. km2, udgøres af T. Sogn og Selbu
Præstegæld; det omgives af Herrederne Selbu,
Meraaker, Røros, Aalen og Holtaalen, hvorhos
det paa en længere Strækning mod Ø. grænser
til Sverige. Herredet ligger omkring den øvre
Del af Neas eller Nidelvens og dens Bielv Tyas
Dalfører; det bestaar for en væsentlig Del af
vidtstrakte, øde Fjeldpartier med store
Myrstrækninger og Indsøer, gennemskaaret af
Dalfører og delvis dækket af Skov i de lavere
Partier. Nea, der kommer fra Sverige og i
Hovedretning flyder fra Ø. mod V., deler Herredet i
to Afsnit. Fra N. optager Nea Ekornaaen,
Djupholma, der efter at have gennemløbet den
store, af udstrakte Myrstrækninger omgivne
Essandsjø kaldes Esna, Lødølja med dens Bielve
m. fl.; disse Vasdrags Dalfører gennemskærer
Fjeldmassen i Herredets nordlige Del. Blandt
de højeste Fjelde kan i dette Afsnit nævnes
Melshogna (1033 m), Fongen (1459 m),
Tronshatten (1299 m) m. fl. langs Vestgrænsen,
Øjfjeldet (1244 m), Blaahammeren (1035 m) m. fl. i
Partiets midterste Del og østligst, langs
Rigsgrænsen, bl. a. Sylenes mægtige Fjeldgruppe,
der med enkelte Tinder, som Storsola, naar
over 1700 m o. H., og som med sine skarpe
Former og snedækkede Tinder i meget minder om
Jotunheimen. Fra S. optager Nea Tya med
dens Bielve, som Grøna m. fl., og Stora Heina,
der bl. a. optager Svartaaen; disse og en Række
mindre Vasdrag skærer sig med deres Dalfører
ind i Herredets sydlige Del, der væsentlig
bestaar af vildt Højfjeld; blandt de mange Fjelde
kan nævnes Hyllingen (1201 m) og
Holtsjøskarven (1155 m) m. fl., Grænsefjelde mod V.,
Lauvun (1322 m), Graavola (1120 m) m. fl.; alle
V. f. Tya; Ø. f. samme følger efter en lavere
Fjeldstrækning udstrakte Myrer mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
