- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
132

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tørforraadnelse - Tørhedsmaaler - Tørkeplanter - Tørlægning - Tørn - Törnå, Oskar Emil - tørne - Törnebohm, Alfred Elis - Tørnebohmit - Törneman, Axel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved Angreb af Phomaletæ paa Bede,
Pseudomonas campestris paa Korsblomstrede, og
Phytophthora infestans paa Kartoffelknolde.
Modsætning: Vaadforraadnelse.
C. F.

Tørhedsmaaler, se Siccimeter.

Tørkeplanter (Xerofyter). Planterne maa
som levende Organismer i det hele taget
indeholde en ret stor Vandmængde (ofte 70—90 %
og derover), for at Livsvirksomheden skal kunne
foregaa, men maa tillige i Modsætning til
Dyrene have en meget stor ydre Overflade,
fordi de benytter Lyset som Energikilde under
Kvlsyreassimilationen og derfor maa udsætte en
stor Flade for Lysets Paavirkning. Som Følge
af denne store Overflade gaar der ved
Fordampning (se Transpiration) en stor
Vandmængde tabt, og denne maa erstattes ved
Vandoptagelse gennem Rodsystemet. Hvis der
er tilstrækkelig Vand i Jordbunden, kan den
fordampede Vandmængde i Reglen let erstattes;
er dette derimod ikke Tilfældet, f. Eks. paa
tørre Steder, maa Vandafgiften formindskes, for
at der kan være Ligevægt mellem
Vandoptagelse og Vandafgift. Formindskelsen af denne
sidste kan ske paa forskellig Maade, ved Lukning
af Spalteaabningerne, ved Nedsænkning af
Spalteaabningerne i Gruber, ved Fortykkelse af
Hudvævets Cellevægge, ved Udvikling af
Vokslag, Dækhaar o. s. v., og T. faar derved ofte i
det ydre et ret afvigende Udseende. Alle disse
morfologiske og anatomiske Ejendommeligheder
bidrager til at formindske Vandafgiften, men
samtidig vanskeliggøres ogsaa Kulsyrens
Adgang til det indre af Bladet og dermed tillige
Ernæringen, og Væksten hos T. staar derfor i
Reglen tilbage for Væksten hos Planter, der
vokser paa fugtigere Jordbund. (Litt.:
Neger, »Biologie der Pflanzen« [1913]).
B. J.

Tørlægning, se Afvanding og
Udtørringsanlæg.

Tørn (Søv.), 1) et Rundslag, som tages med
den ene Tamp af et Tov om en Spilstamme for
at øge Gnidningsmodstanden mod Spiltromlen.
Fastgørelse af Trosser, Sejlenes Skøder og
andre løse Tovender, paa hvilke der gaar Kraft,
sker ved T. om Nagler, Skødkolte, Pullerter o. l.
— 2) Udførelse af et Arbejde eller Nydelse af en
Rettighed, naar det sker i Tur med andre,
f. Eks. Vagt-T., Ror-T., Udkigs-T., Losse- og
Laste-T. m. fl.
C. B-h.

Törnå, Oskar Emil, svensk
Landskabsmaler, f. 18. Oktbr 1842 i Østergötland, d. 3.
Juni 1894 i Stockholm. Efter Studierne hjemme
1863—72 kom han til Düsseldorf og derefter til
Paris. Her fik han sit Præg. T.’s Kunst —
Studier ude i Marken — ejer frisk og levende
Naturiagttagelse og fik ikke ringe Betydning
for nyere svensk Kunst. Efter Studierne fra
Frankrig: Flodbilleder fra Loing, Skovinteriører
fra Fontainebleau, fra Grez etc. udstillede T.
hjemme farverige Landskaber fra Östergötland
og Stockholm-Egnen. Hans (nu i Rigsdagen
deponerede) »Foraarslandskab fra Tullinge-Søen«
kom 1879 til Stockholms Nationalmuseum, hvor
bl. a. ses »Fransk Sommerlandskab fra Loing«
(1877); et Landskab i Göteborg Museum.
A. Hk.

tørne, t. op, stoppe Hejsningen af en Byrde
eller Firingen paa en Trosse ved at tage Tørn.
T. til, begynde et Arbejde; t. ind, gaa tilkøjs;
t. ud. staa op.
C. B-h.

Törnebohm [’törnəbo.m], Alfred Elis,
svensk Geolog, f. i Sthlm 16 Oktbr 1838, d. i
Strängnäs 21. Apr. 1911. Allerede 1859 fik T.
Ansættelse ved »Sveriges Geologiska Undersökning«
og virkede her til 1873, hvorefter han i dette
og det følgende Aar foretog geologiske Rejser i
Tyskland og Italien. 1884 blev han Lektor i
Geologi og Mineralogi ved »Tekniska
Högskolan« i Stockholm og var 1897—1907 Chef for
»Sveriges Geolog. Undersökn.«. T. var 1871
Medstifter af »Geologiska Föreningen i
Stockholm«. Han har særlig beskæftiget sig med
Studiet af de geologiske Forhold i
Skandinaviens Fjeldegne samt med den mikroskopiske
Petrografi og har herom offentliggjort en Del
større og mindre Afhandlinger, hvoraf foruden
flere Kortbladsbeskrivelser særlig kan
fremhæves »Ueber die Geognosie der schwedischen
Hochgebirge« (Sthlm 1873) og »Grunddragen
af Sveriges geologi« [Sthlm 1884).
J. P. R.

Tørnebohmit, et Mineral, der i kemisk
Henseende er et Silikat af Ce, La og Di med
neget Al. Det findes som smaa, grønne Korn i
Cerit fra Bastnäs i Sverige. T. har faaet Navn
efter Törnebohm (s. d.).
O. B. B.

Törneman [’törnəman], Axel, svensk Maler,
f. 28. Oktbr 1880 i Persborg (Värmland). Han
studerede i Göteborg, München og Dachau
(Bayern) 1900—01 og udstillede sidstnævnte Aar »De
blinde paa Koncerten«, fortsatte sine Studier i
Paris 1902—06, (»Parisisk Natkafé« 1906, Thiel’ske
Galleri m. v.) og kom hjem 1906, Paris-skolet
efter nyeste og bedste Mønster, med Mod og
Evner for de store Opgaver paa store Lærreder,
med farvestærk og lysende Kolorit og med fast
Greb i det forenklende og monumentale i
Billedernes Holdning. Hjemme igen malede han
især Billeder fra Arbejderlivet:
»Grubearbejdere« (1906) etc.; en Forherligelse af det
tekniske Arbejde træffer man ogsaa ofte senere i
hans Kunst som i det store »Ståltappning« (med
to kraftige Arbejderskikkelser, udstillet paa den
svenske Kunstudstilling i Kjøbenhavn |1916),
Jernværksmalerierne fra Munkfors, »De
elek-j triske Strømme« (1918, Tekniske Højskole,
Stockholm), m. v.; ogsaa i en Del ypperlige
Raderinger med Motiver fra svenske
Jernværker og Gruber. T.’s Stræben efter det
monumentale førte ham naturligt til Historiebilledet
og Freskomalingen (hvoraf en Del Prøver saas
paa den baltiske Udstilling i Malmö 1914),
saaledes Studie i al fresco (Malmö-Museet). 1910
malede han al fresco »Tor i Kamp med
Jætterne« i Östermalms högre almänna läroverk i
Stockholm, 1911 en Kakelfrise »Korsriddere«
for Linköpings Frimurerloge, 1913 Fresker i
Rigsdagshusets 2. Kammers Sal (»Torgny
lagman«, »Engelbrecht i Spidsen for Bondehæren«,
Landskab), og henimod 1920’erne paabegyndte
han sine store og betydelige Billeder til
Udsmykning af Stockholms ny Stadshus (et
Motiv kom i Prins Eugen’s Eje), saaledes det
fantasifulde »Stockholms Apoteose« (1923) i »Blåa
rummet«. T. har desuden malet Landskaber,
Portrætter m. v.; paa den baltiske Udstilling
1914 saas bl. a. det skønne lysende »Bretagne«,
paa den svenske Kunstudstilling i Kbhvn 1916

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free