- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
134

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tørrild - Tørring (Sogn, Sogneby og Stationsby) - Tørring (Proces)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

saaledes: 25327 ha var Ager, Eng, Græsgang, Have
o. l., 354 ha Tørveskær, 3715 ha Skov og
Plantage, 1690 ha Hede og Lyngbakker, 911 ha Vej,
Jernbane, Byggepladser o. l., 53 ha udyrkelig
Grund og 212 ha Vandareal. Af Kornarealet var
omtrent Halvdelen dyrket med Havre og kun
en ringe Del med Hvede. Af de vigtigste
Husdyr fandtes der 1924: 3418 Heste, 17647
Hornkvæg, 1213 Faar og 19018 Svin.

Herredet omfatter 9 Sogne, hvoraf de 4
vestlige under Nørvang-T. Herreders vestre
Provsti (Ribe Stift) og de 5 østlige under samme
Herreders østre Provsti (Haderslev Stift). I
verdslig Henseende hører det til 46. Retskreds
(Vejle Købstad med Nørvang-T. Herreder) og
til 35. Politikreds (samme Omraade) med
Tingsted, Dommer og Politimester i Vejle, men
Bitingsted i Give (hvortil hører Gadbjerg og
Lindeballe Sogne).

Gennem Herredet gaar Statsbanen
Vejle-Holstebro—Struer og den private
Vejle—Vandel—Grindsted Bane.
M. S.

Tørring, Sogn, Sogneby og Stationsby i det
sydøstlige Nørrejylland (Vrads Herred, Aarhus
Amt). Byerne ligger 23 km V. f. Horsens,
Sognebyen N. f. Gudenaa med Kirke, Præstegaard,
Skole, Lægebolig, Missionshus, T. og Omegns
Spare- og Laanekasse, Kro, Mølle, Andelsmejeri
m. m. Stationsbyen (Endepunkt for
Privatbanen Horsens—T.) ligger S. f. Aaen, og her er
Jernbane-, Telefon- og Telegrafstation samt
Postkontor; endvidere Privatskole, Lægebolig,
Dyrlægebolig, Elektricitetsværk, Vandværk,
Markedsplads, Filial af »Horsens Bank«, Hotel
m. m. Begge Byerne har flere
Købmandsforretninger, en Del Haandværkere og nogle
industrielle Virksomheder og Fabrikker. Tilsammen var
der 1921 208 Gaarde og Huse og 1925 1175
Indbyggere (1911: 885, 1901: 508), hvoraf henimod
3/4 i Stationsbyen.
M. S.

Tørring kaldes den Proces, hvorved et fast,
flydende eller luftformigt Stof helt eller delvis
befries for indeholdt Fugtighed. Ved faste
Stoffers T. drejer det sig sædvanlig om Fjernelse
af mekanisk indblandet — ikke kemisk bundet
— Vand i draabeflydende Tilstand, og T. kan
da undertiden ske paa den Maade, at det Stof,
der skal tørres, anbringes paa Sigter, paa skraat
stillede Bakker, paa gennemhullede Plader e. L.,
eller blot ophænges, saaledes at indeholdt Vand
drypper af. Fugtighed, der ikke lader sig
fjerne paa den Maade, kan Stoffet derefter
muligvis befries for ved Vridning med
Haandkraft eller ved Presning. Herved kan bruges
mange forskellige Former af Presser (s. d.);
en i Husholdninger til T. af Vadsketøj
almindelig anvendt Presse er Valsepressen
(»Vridemaskinen«). Ogsaa Centrifuger benyttes
til T.; deres Vægge er da forsynede med smaa
Aabninger, gennem hvilke Vandet slynges bort.
Det i de faste Stoffer indeholdte Vand, som
ikke lader sig fjerne ved ovennævnte Midler,
maa ved Varmetilførsel forvandles til Damp og
bortledes som saadan. Fordampning af Vandet
i et fast Stof foregaar allerede ved dettes
Berøring med den atmosfæriske Luft, og det selv
om denne har en meget lav Temperatur —
man kan som bekendt tørre Vadsketøj i
Frostvejr — men Luftens tørrende Virkning bliver
des større, jo højere dens Temperatur er, jo
mere tør den er, og jo større dens Hastighed
er. Dette sidste Forhold beror paa, at Luft ved
en given Temperatur kun kan optage en vis
Mængde Vanddamp; er den stillestaaende ud
for et Stof, der skal tørres, »mættes« derfor de
Stoffet berørende Luftdele snart med Fugtighed;
er den derimod i rask Bevægelse, kommer
stadig ny Luftdele i Berøring med Stoffet og føres
mere eller mindre mættede videre.
Lufttørring anvendes almindelig i Husholdninger ved
T. af Vadsketøj og benyttes ogsaa i stor
Udstrækning paa andre Omraader, saaledes i
mange Tilfælde ved T. af Tømmer og af
Mursten forinden disses Brænding; men den tager
lang Tid, og om end dette ofte kan være en
Fordel — da f. Eks. Tømmer ved hurtig T. er
tilbøjelig til at revne — foretrækker man
hyppig, navnlig af økonomiske Hensyn, en
hurtigere T. En saadan kan foregaa paa
Tørrepander, der opvarmes paa et Ildsted eller
ved Damp, som enten frit stryger hen under
Panderne, eller strømmer gennem lukkede
Ledninger under Panderne og saaledes indirekte
opvarmer disse gennem den omgivende,
opvarmede Luft. Udstrakt Anvendelse til T. har de
saakaldte Tørrekamre, Rum, hvori det
Stof, der skal tørres, anbringes, og som
gennemstrømmes af varm Luft.
Anbringelsesmaaden af Stoffet maa afhænge af dettes Natur;
ubrændte Mursten kan stables med Aabninger
mellem sig uden Anvendelse af Stativer, medens
saadanne er nødvendige, hvor Talen er om
pulverformede eller grødagtige Stoffer, ligesom
ogsaa ved T. af Vadsketøj. Til et Tørrekammer,
som skal virke fuldt tilfredsstillende, bør der
stadig tilledes frisk Luft, som forinden sin
Indtræden i Kammeret er opvarmet paa en af de
Maader, der er omtalte under
»Opvarmningsanlæg« (S. 560), og denne Luft maa atter stadig
bortføres, hvilket kan ske ved Udsugning
gennem en varm SkorsteN eller ved særlige
mekaniske Indretninger. Maltkøller (se Malt, S.
494) kan betragtes som en særegen Form af
Tørrekamre. I Stedet for, som i saadanne, at
lade den tørrende Luft stryge hen over de
Genstande, som skal tørres, kan man ogsaa
bevæge disse Genstande gennem Rum med varm
Luft. Man kan lade Genstandene paa Vogne køre
gennem en Tørrekanal, der opvarmes ved
varm Luft; ved Kanalens ene Ende tages da en
Vogn ud. Vogntoget i Kanalen køres en
Vognlængde frem, og en ny Vogn føres ind ved
Kanalens anden Ende. En Fordel ved denne
Tørringsmaade er det, at Arbejderne ikke behøver
at betræde selve det varme Rum, hvori T.
foregaar. Medens Tørrekanaler er omtrent
vandrette, anvendes ogsaa paa lignende Maade,
f. Eks. til T. af Vadsketøj, lodrette Kanaler,
Tørreskakter, gennem hvilke Tøjet
bevæger sig, ophængt paa Stativer, som er
anbragte paa en endeløs Kæde, hvis ene Part gaar
op, medens den anden gaar ned. En ganske
særlig Form af Tørreskakten er
Tørreskaktovnen, der har omtrent cylindrisk
Form og forneden er forsynet med Ildsted.
Stoffet, der skal tørres — det kan være fugtige
Mineralstykker — kastes i Ovnen fra oven,
tørres under Nedsynkningen og tages ud gennem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free