- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
226

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulpianus, Domitius - Ulricehamn - Ulricehamns Sanatorium og Badeanstalt - Ulrich - Ulrich, Emilie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ulpianfragmente«. (Litt.: Alfred Pernice, »U. als
Schriftsteller« i »Sitzungsberichte der königl.
Preuss. Akademie d. Wissensch. zu Berlin« 1885
I S. 443—84; Otto Karlowa, »Römische
Rechtsgeschichte« [Leipzig 1885] I S. 739 ff;
Hermann Fitting, »Alter und Folge der
Schriften römischer Juristen von Hadrian bis
Alexander«, 2. Udg. [Halle a. S. 1908] S.
99-120; Paul Krüger, »Geschichte der Quellen
und Litteratur des Römischen Rechts« 2. Opl.
[Leipzig 1912]; James Crawford Ledlie
i J. Macdonell and Edw. Manson, Great
Jurists of the World
[London 1913] S. 32-44.).
Fz. D.

Ulricehamn, By i det vestlige Sverige,
Älvsborgs Län, ligger 45 km V. f. Jönköping i
Landskabet Västergötland ved den nordøstlige
Ende af Søen Asunden (ofte fejlagtig kaldt
Åsunden). (1926) 3756 Indb. U. har en meget
smuk Beliggenhed mellem Sø og skovklædte
Højder, men er uden arkitektonisk Interesse.
Den gamle Bydel ved Søbredden bestaar af
Træhuse, medens den nyere paa Højderne i
Ø. er fuldt moderne. De to Bydele forbindes
ved meget stejle Tværgader. Byen lever af
Landbrug samt Handel, Haandværk og lidt
Industri. U. forbindes i N. med Falköping ved
Västra centralbanan, i S. med
Halmstad—Nässjö järnväg i Landeryd og i V. med Borås
gennem Borås—U.’s järnväg. Ved Motorbaade
staar U. i Forbindelse med flere Pladser ved
Asunden. 2 km Ø. f. U. ligger det store U.’s
Sanatorium. U. er en meget gammel By, der i
Middelalderen hed Bagasund og i Unionstiden
Bogesund. Sit nuværende Navn fik den
først 1741 efter Dronning Ulrika Eleonora. 1520
udkæmpedes her Slaget ved Bogesund (s. d.).
(H. P. S.). M. H-n.

Ulricehamns Sanatorium og Badeanstalt,
beliggende nær ved Byen Ulricehamn i
Västergötland i Sverige, 300 m o. H., bestaar dels af
Sommersanatoriet, som er aabent fra
1. Juni—1. Septbr., dels af Vintersanatoriet, som er
aabent hele Aaret. Der findes ingen
Mineralkilder paa Stedet, men Badeanstalten har alle
Slags medicinske Bade, Massage, Sygegymnastik.
Sanatoriet søges særlig af Patienter med
Nervesygdomme, Neurastheni, organiske
Nervelidelser, men ogsaa for Blodmangel,
Hjertesygdomme, Gigt og Rheumatisme, samt af
Rekreationssøgende.
E. F.

Ulrich [’ulrek], 1) Slægt, der føres tilbage til
Skriver ved Gethuset Johan Christoffer
U.
, hvis Søn, Næstkommanderende paa
Søkadetakademiet, Kaptajnløjtnant Georg
Frederik U.
(1724—66), var Fader til Konsul i
Algier, senere Toldforvalter i Frederiksstad,
Generalkrigskommissær, karakteriseret
Kommandør Georg Frederik U. (1762—1830).
Hans Søn, Fysikus Frederik Ferdinand
Ulrik
(s. d.), forandrede Slægtsnavnets
Stavemaade. Blandt sidstnævntes Sønner skal
nævnes Axel Ulrik (f. 1846), der 1912—19 var
Stadslæge i Kbhvn, gift med
Blomstermalerinden Sara Birgitte Ulrik (s. d.), f.
Tscherning, og Generalmajor Hjalmar U. (f.
1856), der var Generalinspektør for
Ingeniørtropperne 1914—22.

2) En fra Hannover stammende Slægt, af
hvilken en Række Medlemmer har været
knyttede til dansk Skovbrug. Dens første Mand her
i Landet, Georg Christian U.
(1762—1835), kom til Danmark 1787, var en Aarrække
knyttet til Pederstrup, derefter Skovrider paa
2. Kbhvn’s Distrikt og endelig — 1805—33 —
Forstinspektør ved Sorø Akademi. Han hørte
til den Kreds af hannoveranske Forstmænd,
som omkring Aar 1800 bidrog til at grundlægge
dansk Skovbrug, og hædredes for sine
Fortjenester med Titel af virkelig Justitsraad. Han
var Fader til Skovrider paa 2. Kbhvn’s Distrikt,
Forstraad, virkelig Justitsraad Justus
Sigismund U.
(1790—1875), til Forstinspektør
paa Bregentved Niels Brock U. (1791—1878)
og til Skovrider under Vallø Stift Carl
Christian (Christjern) U.
(1796—1859). Den
ældste af disse Brødre var Fader til Direktør i
Østifternes Kreditforening Sophus
Reinholdt Christian Theodor U.
(1827-96)
og til Direktør i Landbygningernes almindelige
Brandforsikring, Etatsraad Georg Herman
Julius U.
(1828—1907). Sidstnævntes Sønner
er Overlæge, Dr. med. Christian
Sigismund U.
(f. 1860) og Kirurg ved Dronning
Louises Børnehospital Johan Laurents U.
(f. 1865). Ovennævnte Forstinspektør N. B. U.’s
Søn, Skovrider paa 1. Kbhvn’s Distrikt,
Forstraad Hans Christian U. (1822—1905),
nævnes for sit banebrydende Arbejde paa
Bøgekulturens Omraade. En anden Søn,
Forstinspektør paa Bregentved Georg Alexander U.
(1831—84), blev Fader til Generalmajor Niels
Brock U.
(1860—1926), der var Direktør for
Krigsministeriet fra 1910 til sin Død, og til
Chef for Hærens Gymnastikskole,
Oberstløjtnant Kay Justus Sigismund U.
(1866—1926), som i flere Aar ledede et af ham
oprettet Gymnastik- og Fægteinstitut i Kbhvn, gift
med kgl. Kammersangerinde Emilie U. (s. d.),
f. Boserup. En tredie Søn af Forstinspektør N.
B. U., Forpagter, Justitsraad Joachim
Ludvig U.
(1833—1914), blev Fader til mangeaarig
Forpagter af Aastrup Johannes
Sigismund Simmelhag U.
(f. 1869), som 1918
blev indvalgt i Folketinget (det konservative
Folkeparti).
P. B. G.

Ulrich [’ulrek], Emilie, f. Boserup, dansk
Operasangerinde, f. 26. Novbr 1872 i Frerslev
ved Haslev, uddannedes af Fru Keller og
senere i Tyskland, debuterede 9. Maj 1894 som
Margarethe i »Mefistofeles« paa det kgl. Teater,
hvor hun var ansat til sin Afsked 1917. U.’s
lyse, klare Sopran, der støttedes af et
følelsesbetonet Foredrag, skaffede hende en
fremragende Plads i Operarepertoiret jævnsides Sangere
som Simonsen, Herold og Nissen. Hun sang —
undertiden hæmmet af Urenhed i Intonationen
— snart store patetiske Partier som Senta i
»Den flyvende Hollænder«, Elsa i »Lohengrin«,
Julie i »Romeo og Julie«, Violetta i »La
Traviata« og Nedda i »Bajadser«, snart lettere
Opgaver som Rosina i »Barberen«, Zerlina i
»Don Juan« og Angela i »Den sorte Domino«.
U. var intet betydeligt dramatisk Talent, men
musikalsk Forstaaelse og Indleven prægede
hendes Kunst, og naar Rollen passede til
hendes Personlighed, forlenede hun den med en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0236.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free