Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Unterwalden - Untraverket - unus pro multis - Unza - Unze (d. s. s. Unse) - Unze 8d. s. s. Jaguar) - unødig Trætte - uorganisk - uorganiske Syrer - Upanishad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dog begge Lande atter fælles
Folkeforsamlinger, og i Edsforbundet udgjorde de kun eet
Medlem. Samtidig dannede Engelberg-Dalen
under Abbediets Herredømme et særegent
Omraade, der siden 1465 stod under Beskyttelse af
U., Schwyz og Luzern og først 1815 forenedes
med Obwalden. Over for Reformationen stod
U. absolut fjendtligt. 1798 anerkendte
Obwalden uden Kamp den helvetiske Forfatning,
hvorimod Nidwalden først bøjede sig, efter at
Franskmændene omtrent havde forvandlet
Landet til en Ørken. U. føjedes nu til den
nydannede Kanton Waldstätten; men
Mediationsakten af 1803 og Forbundsforliget 1815 bragte
atter det gamle Forhold til Veje. Senere er U.
stedse gaaet med det konservative,
ultramontane Parti i Schweiz. 1832 tiltraadte begge
Halvkantoner det reaktionære Sarner Bund og
1845 Sonderbund og blev, efter at dette sidste
var besejret, besatte af Edsforbundets Tropper.
Ved Afstemningerne 1872 og 1874 om
Forbundsforfatningens Revision stemte de begge for
Forkastelse.
(H. P. S.). O. K.
Untraverket, elektrisk Kraftstation 25 km
fra Dalälvens Munding, Uppsala Län, Sverige,
tilhører Stockholms Stad og opførtes 1912—18.
Vandmængden er gennemsnitlig 250 m3 pr. Sek.
og Faldhøjden 15 m. Der findes 5 Turbiner
paa 10000 H. K. hver. Strømmen ledes med
100000 Volts Spænding gennem en 132 km lang
Ledning til Värtaverket i Sthlm og
nedtransformeres her til 6000 Volt, før den gaar videre
til mindre Transformatorer.
M. H-n.
unus pro multis (lat.), een paa manges Vegne.
Unza, se Unsha.
Unze [’onsə], d. s. s. Unse.
Unze, d. s. s. Jaguar, se denne.
unødig Trætte siges den at rejse, som uden
rimelig Grund selv anlægger Retssag eller
sætter sin Modpart i den Nødvendighed at føre
Proces, eller som uden Føje appellerer trufne
Retsafgørelser. Saadant Forhold straffes med
Bøder indtil 400 Kr.
K. Hch.
Den norske Lov om Domstolene af 13.
Aug. 1915 (som delvis traadte i Kraft fra 1. Juli
1927) har følgende Hovedregel om u. T. i §§
202—204 (suppleret og ændret ved Lov af 25.
Febr 1927): En Part, som aabenbart uden
Grund har anlagt Søgsmaal eller ladet det
komme til Søgsmaal eller erklæret Anke eller
begæret Opfriskning eller Genoptagelse, skal
paalægges at erstatte det Offentlige helt eller
delvis Udgifterne ved Sagen; ved Siden heraf kan
han straffes med Bøder. En Hjælpeintervenient,
lovlig Stedfortræder, Procesfuldmægtig eller
retslig Medhjælper er i Tilfælde ogsaa
undergivet det samme Erstatnings- og Strafansvar.
K. Ø.
uorganisk, se Kemi.
uorganiske Syrer, se Syrer.
Upanishad er i den gamle indiske
Litteratur Betegnelsen for en særegen Klasse af
filosofisk-religiøse Værker, til Dels af forholdsvis
ringe Omfang (adskillige af dem er endog ganske
iorte), som var bestemte til at danne
Grundlaget for Veda-Studiet i de senere Livsstadier
{se Brahmaner). Ordet U. (Sanskrit
upani-shad ɔ: Sætten sig ned hos, nemlig som
Disciplen sætter sig ved Lærerens Fødder) betyder
Undervisning eller Indvielse i de højeste
Hemmeligheder, dernæst Mysterium eller selve den
hemmelige Videnskab. U.’erne indeholder
utvivlsomt de ældste Spor af friere filosofisk
Tænkning i Indien, og skønt denne endnu
langtfra fremtræder i nogen systematisk Form i
selve U., saa blev de dog Udgangspunktet og
Forudsætningen for alle senere filosofiske og
religiøse Systemer i Indien og har sikkert ikke
været uden Betydning for den persiske,
nyplatoniske og kristelige Mystik, ligesom de i nyere
Tider har øvet en mægtig Indflydelse paa enkelte
af det moderne Europas (særlig Tysklands)
bekendte Filosoffer (Schopenhauer o. a.). Af U.
kendes omtrent et Antal af 2—300, der alle
angives som henhørende til bestemte Samlinger
af Vedahymner og forskellige vediske Skoler,
men med Hensyn til deres Ælde fremgaar det
tydelig af deres Sprogform og Indhold, at de
hører til vidt forskellige Tider; i øvrigt kan
disse Litteraturværker lige saa lidt som den
øvrige gammel-indiske Litteratur dateres med
nogen Bestemthed, men saa meget kan dog
siges med Vished, at de ældste og betydeligste
af dem (i alt 11) maa stamme fra den Tid, som
ligger umiddelbart forud for Buddhismen,
Jainismen og de ældre filosofiske Systemer
(Sankhya, Vedanta) og altsaa maa have
eksisteret i Slutningen af 6. Aarhundrede f. Kr.
(ikke i skreven Form, men vel som mundtlig
Tradition). De ældste blandt dem alle er
øjensynlig følgende 5: 1) Brihadaranyaka-U.
(hørende til Yajur-Veda), 2) Chandogya-U.
(Sama-Veda), 3) Taittirlya-U.
(Yajur-Veda), 4) Aitareya-U. og 5)
Kaushitaki-U. (begge hørende til Rig-Veda); disse er
affattede i samme prosaiske Sprogform, som vi
finder i de saakaldte Brahmana’er og Aranyaka’er
(s. d.), sammen med hvilke de ogsaa til Dels
findes overleverede. En Række lidt yngre
Tekster er overleverede i metrisk Form, nemlig
den saakaldte Kena- eller Talavakara-U.
(som dog har Versene blandet med Prosa),
fremdeles Kathaka-. Tça-, Çvetaçvatara-,
Mundaka- og Mahanarayana-U.; ved
disse er Sammenhængen med bestemte af de
gamle Veda-Skoler tvivlsom, skønt de betegnes
som hørende til saadanne, og det store Antal
af de øvrige U., som næsten alle henføres til
Atharva-Veda, stammer sikkert fra langt senere
Tider og er Produkter af yngre filosofiske og
sekteriske Samfund (en enkelt, den saakaldte
Alla-U., er vitterlig en muhammedansk
Traktat); de har derfor heller ikke den litterære og
filosofiske Betydning som de ovennævnte 11,
der ligesom danner Afslutningen paa
Vedalitteraturen og udgør den egentlige Vedanta (s.
d.), et Navn, som mere almindelig bruges om
det paa Grundlag af U.’ernes Panteisme
opbyggede filosofiske System. Indholdet af disse
ældre U. betegner nemlig i Virkeligheden intet
mindre end en hel ny Religion i Modsætning
til den gamle vediske Polyteisme og den deraf
udviklede Offervidenskab. Offerceremoniellet
var den praktiske Religion, U. derimod den
spekulative Del, der ikke tog Sigte paa Lykke
i denne Verden, men paa Befrielse fra Verden
og Forening med Guddommen: Spiren til den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
