- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
359

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Utrecht, Adriaen van - Utrechter Kirke - Utrera - ut retro - Utricularia - Utriculariaceæ - Utriculus - Utrillo, Maurice - utriusque juris - Utroskab

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Utrecht [’y.trækt], Adriaen van, flamsk
Maler, f. 1599 i Antwerpen, d. 1652 smst., Elev
af Harmen de Nijt, videre uddannet i
Frankrig, Italien og Tyskland, 1625 Mester i
Antwerpens Gilde, skabte ypperlige Køkken- og
Frokostbilleder, der ses i Samlingerne i Kassel
(1629), Madrid (1642), Amsterdam (Rijksmus.,
1644), Dresden (stort Stillleben med Hund og
Kat, 1647) m. v. I Kunstmuseet i Kbhvn er A. v.
U. smukt repræsenteret med de to store
»Frugter« (1647) og »Dødt Vildt«.
A. Hk.

Utrechter Kirke [’y.træktər], Jansenismen
tabte hurtig sin Betydning og forsvandt i Kirken.
Kun i Holland, i Utrecht, har en Gren af den holdt
sig lige til vore Dage. Denne U. K. kalder sig
dog ikke jansenistisk, men »Nederlandenes
gammelkatolske Kirke« og hævder sin nøje
Forbindelse med Nederlandenes gamle katolske
Landskirke, som altid havde søgt at hævde en vis
Selvstændighed over for Paven ved Valget af
Biskopper. Da Jansenismen kom frem, fik den,
adskillige Tilhængere i Nederlandene, og da
Paven 1702 vilkaarlig afsatte en Biskop Codde,
som var mistænkt for jansenistiske Meninger,
kom det til et Skisma. En Del af den katolske
Gejstlighed i Landet samlede sig om Codde til
Forsvar for de gamle katolske landskirkelige
Rettigheder, og til sidst dannede der sig en
lille separat Kirkeafdeling, som fik et
jansenistisk Præg. Utrecht blev Kirkeafdelingens
Hovedby, og 1723 valgte den sig en Ærkebiskop,
der Aaret efter indviedes af en venligsindet
romersk-katolsk Biskop, hvorved den apostolske
Succession blev bevaret. Senere fik U. K. ogsaa
Bispedømmer i Haarlem og Deventer. U. K.’s ikke
store. Man vil hævde sine landskirkelige
Rettigheder, og man protesterer mod
Fordømmelsen af Jansenismen; men i øvrigt godkendes
Pavens Overhøjhed, hvorfor ogsaa ethvert Valg
af ny Biskop indberettes til Rom — altid med
det Resultat, at Rom svarer med at
ekskommunicere ham. Da Gammelkatolikkerne stiftedes
og organiseredes efter Vatikanerkoncilet
1870—71, traadte de i Forbindelse med U. K., og en af
dennes Biskopper indviede 1873
Gammelkatolikkernes første Biskop.
A. Th. J.

Utrera [u’træra], By i det sydlige Spanien,
Prov. Sevilla, ligger 30 km SØ. f. Sevilla, 44 m
o. H. mellem to Høje, af hvilke den ene krones
af Ruinerne af et gammelt Slot. Knudepunkt
for Jernbanelinjerne fra Cordova, Sevilla og
Cadiz. (1920) 14460 Indb. Byen, der tidligere
var af større Vigtighed end nu, har en Kirke
fra 14. Aarhundrede, og dens Omegn er det
rigeste og frugtbareste Distrikt af Andalusien og
kendt for sine Tyrestutterier.
(H. P. S.). C. A.

ut retro (lat), som angivet omstaaende.

Utricularia, se Blærerod.

Utriculariaceæ, se
Blærerodfamilien.

Utriculus, se Kønsorganer.

Utrillo [ytr’lo, ytri’jo?], Maurice, fransk
Maler, f. 25. Decbr 1883. Moderen, en begavet
Malerinde og Elev af Degas, Suzanne Valadon, hjalp
ham i Begyndelsen lidt med Malerkunsten, men
ellers klarede han sig selv, først i direkte
Efterligning af Naturen (fra Paris’ Omegn,
Pierrefite m. v.), fra 1905—07 impressionistisk
paavirket (Sisley, Pissarro). Han udstillede første
Gang paa Salon d’Automne (1909) og blev med
Ustillingen paa Salon des Indépendants (1912)
en stærkt omtalt Malerskikkelse. Han skildrede
i denne Periode Byer, Huse og Veje i deres
Ensformighed, smaa døde, mennesketomme
Gader fra Montmartre m. v. — Masser af Billeder,
ofte af stort Værd; til Gengivelse af de hvide
Mure, de enstonige Façader benyttede han ikke
blot Penselen, men klinede Gips o. a. paa, der
kunde forstærke Indtrykket; han blev »Murenes
Maler«, Husene næsten uhyggeligt besjælede i
deres tomme Livagtighed, Mennesket det
forsvindende ligegyldige; hvidt det herskende i
Farvetonerne og som Modsætning det sorte (U.’s
»hvide Periode«). Senere, særlig efter et
Ophold paa Corsica, stilede han mod større
Farverigdom og søgte feberagtig, à la van Gogh, at
fastholde det flygtende Indtryk, og han malede
nu bl. m. a. en Række Billeder fra Montmartre
i stærke Farveklange. Hans Ry steg og synes
endnu (1927) stigende efter de høje Billedpriser
at dømme (og de mange Efterligninger af hans
Malerier). U.’s Produktion er imidlertid meget
uligelig, adskilligt smurt op efter Prospektkort
o. l. for at skaffe Kunstneren det øjeblikkelige
uundværlige Middel til at tilfredsstille Trangen
til Drik; utilsløret taler Biograferne om denne
Hang, som var indpodet i ham fra hans tidlige
Ungdom, Gang paa Gang foranledigede
Kurophold paa Hospitaler og ofte bragte hans Kunst
under Forsumpningens Tegn, selv om Billedet
af ham som den, der døddrukken gaar om i
Montmartres Gader og sælger eller maler pr.
straks (efter Erindring eller Prospektkort) til
enhver, der vil give ham noget at drikke, tør
henføres til Legende. Kendte Billeder bl. m. a.
L’église St. Nicolas de Chardonnet, L’église
de Montmagny
, Reservoir de Montmartre,
Porte St. Martin (1912), Notre-Dâme
(1911—12), »Tobaksbutikken«. U. er repræsenteret i et
af De Forenede Staters Museer; ogsaa i
Tetzen-Lund’s Samling i Kbhvn. (Litt.: F. Carco,
»M. U.« [Les peintres français nouveaux, nr. 8,
Paris 1921]; L. Coquiot, »M. U.« [Paris
1925]).
A. Hk.

utriusque juris (lat.), hvad der vedrører
begge Retsordninger, har som historisk
Forudsætning Retsordenen i de Tider —
Middelalderen og senere —, i hvilke Romerretten og den
kanoniske Ret, selv om de i Virkeligheden
stredes om Herredømmet, teoretisk set gensidig
støttede hinanden og sammen udgjorde jus
utrumque
. Endnu til den nyeste Tid bevaredes
i Tyskland Benævnelsen som historisk
Reminiscens, f. Eks. ved den juridiske Doktortitel,
Doctor Juris utriusque.
Fz. D.

Utroskab. Medens dansk Ret, bortset fra
U. i Ægteskab (se Hor), ikke kender nogen
Forbrydelse af dette Navn, hjemler
Straffelovsudkast af 1923 Straf for U. (Fængsel indtil 2
Aar, i særlig grove Tilfælde indtil 6 Aar, i
særlig undskyldende Tilfælde Bøder), naar nogen,
for derigennem at skaffe sig eller andre
uberettiget Vinding, paafører en anden
Formuetab 1) ved Misbrug af for ham skabt Adgang
til at handle med Retsvirkning for denne, 2)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0369.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free