Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Utroskab - Utrun-ada - Utsire - Utskott - Utsond, Gunnar Karenius - Utstein Kloster - ut supra - Utterslev - Uttini, Francesco Antonio Bartolomeo - Uttoxeter - Utuado - Utugt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved i et Formueanliggende, som det paahviler
ham at varetage for den anden, at handle mod
dennes Tarv. U. i denne Formulering er en
Nydannelse i dansk Ret, hvor slige Handlinger,
for saa vidt de ikke falder ind under
Bedrageriets Rammer, og der heller ikke foreligger
Falsk, kun medfører civilt Ansvar.
Bestemmelsen rammer baade den, der vel har Føje til,
men ingen Pligt til, at handle paa andres
Vegne, og den, der har en saadan Pligt, f.
Eks. Formyndere, Forretningsførere,
Aktieselskabsledere o. a.
A. Gl.
Utrun-ada, se Usun-ada.
Utsire, Ø i Rogaland Fylke, Torvastad
Herred. En 6,14 km2 stor, træbar Ø V. f. Karmøen.
Paa Øen Annekskirke. 414 Mennesker i 80
Huse. Paa Vestkysten første Ordens Kystfyr.
Tre hurtig paa hinanden følgende Blink hvert
Minut. Lysstyrke 60300 Normallys, Lysvidde 23
nautiske Mil. Lysets Højde over Havet 78,2 m.
Rødt Stentaarn bygget 1844, forandret 1890.
M. H.
Utskott (svensk), se Udvalg.
Utsond, Gunnar Karenius, norsk
Billedhugger, f. 31. Aug. 1864, tog 1887
Tandlægeeksamen og har praktiseret forskellige Steder i
Norge, den meste Tid i Kviteseid, hvor han f.
T. (1927) er bosat. Samtidig søgte han at
uddanne sine Anlæg for Billedhuggerkunsten ved
Rejser i Udlandet. 1894 udstillede han i Oslo
et Skulpturarbejde: »Gut, som spikker«, der
vakte Opmærksomhed og blev ivrigt diskuteret,
da det viste sig, at Kunstneren havde støbt sin
Figur over en levende Model. 1897 rejste der
sig ligeledes en livlig Diskussion om hans
Kolossalgruppe: »Og Havet gav sine døde tilbage«,
hvorunder han — med Urette — beskyldtes for
Plagiat efter Leighton’s Maleri med samme
Emne. Efter at have udstillet flere mindre
Arbejder, bl. a. en Buste af Jonas Lie og en Statue:
»Paa Vejen«, gav han sig atter i Kast med en
vældig Gruppe: »Helridt« (almindelig kaldet
»Helhesten«), som vakte berettiget Opsigt paa
Paris-Udstillingen 1900 ved den vellykkede
Løsning af den svære Opgave. Blandt hans øvrige
Arbejder kan nævnes Welhavenmonumentet i
Oslo, hvis Udførelse blev ham overdraget efter
en i 1903 afholdt Konkurrence. U. var 1909—21
Professor i Billedhuggerkunst ved
Kunstakademiet i Oslo.
(Fr. O.). Wt. K.
Utstein Kloster [’u.tstæ^in-], Mosterøy
Herred, Rogaland Fylke, er en stor Ejendom,
der omfatter Klosterøen og Fjøløen til en
samlet Skyld af c. 36,9 Skyldmark. Paa Harald
Haarfagre’s Tid var Gaarden Kongsgaard og
omtales i Thorbjørn Hornklove’s Kvæde om
Hafrsfjordslaget. Ogsaa senere omtales den
som Kongsgaard, men fra Slutningen af 13.
Aarhundrede omtales den som et til St. Laurentius
indviet Augustiner Abbedi. Stifteren nævnes
ikke, men man har gættet paa Dronning
Margrete Skulesdatter, hvis Gods laa i Ryfylke. I
lange Tider forefaldt der Rivninger mellem
Klosteret og Biskopperne i Stavanger. 1537 blev
Klosteret som verdslig Forlening overdraget
Væbneren Trond Ivarssøn og afhændedes 1665
fra Kronen; i nyere Tid har det været ejet af
Familierne Frimann, Garmann og Schanche.
Af Klosterets interessante Bygninger er de fleste
bevarede, om de end er meget ændrede ved
Tilbygninger; de er opførte af store, utilhugne
Stene med Hjørner og Indfatninger af huggen
Klæbersten og bruges til Beboelse. Af
Klosterkirken, en aflang Firkant med Taarn i Midten,
gør Koret Tjeneste som Sognekirke. I 1926 blev
der nedsat en Komité med Repræsentanter fra
forskellige Foreninger paa Vestlandet til Indkøb
af Klosteret som Nationalejendom. (Litt.:
Chr. Lange, »De norske Klostres Historie i
Middelalderen« [Oslo 1847]; Wladimir Moe,
»Norske Storgaarde« [Oslo 1920]).
(O. A. Ø.). M. H.
ut supra (lat.), som ovenfor angivet; se
actum.
Utterslev (gammel Form: Othæslef),
tidligere Landsby i Brønshøj Sogn, indtil
Brønshøj-Distriktet indlemmedes i Hovedstaden 1. Jan.
1901. U. deles i to Distrikter: U. By og U.
Mark.
(H. W.). M. S.
Uttini, Francesco Antonio
Bartolomeo, italiensk-svensk Komponist, f. 1723 i
Bologna, d. 25. Oktbr 1795 i Sthlm. U. var i sin
Fødeby Elev af Padre Martini og Medlem af det
derværende filharmoniske Akademi, drog
senere til London og kom 1754 til Sthlm som
Kapelmester for den italienske Opera, for hvilken
han komponerede en Række Operaer,
hvoriblandt særlig Il re pastore vandt Yndest. 1767
udnævntes han til kgl. Hofkapelmester, i
hvilken Egenskab han medvirkede ved den kgl.
Operascenes og navnlig Kapellets Indretning
1772, ligesom han i Gustaf III’s første
Regeringsaar kom til at spille en ledende Rolle i den
svenske Hovedstads Musikliv. Den første Opera
med svensk Tekst (af Raadmand J. Wellander),
»Thetis och Pelée« (1773), komponerede U.,
senere »Aline, drottning af Golconda«, desuden
Musikken til en Del Skuespil og Balletter,
Prologer til Hoffester, forskellige instrumentale
Kompositioner, endelig et Passionsoratorium
(1776), alt i Datidens italienske Stil. Han
pensioneredes som Hofkapelmester 1787.
A. H.
Uttoxeter [s’tåksitə, a’taksitə, ’aks(i)tə], By
i Midtengland, Staffordshire, nær ved Dove,
med Latinskole, Bryggerier, Teglværker og
Fabrikation af Landbrugsmaskiner. (1921) 5361
Indbyggere.
(M. Kr.). M. H-n.
Utuado [spansk u’tuaðå], lille By paa den
De Forenede Stater tilhørende vestindiske Ø
Puerto Rico, i det indre Bjergland ved Rio
Grande de Arecibo.
M. V.
Utugt, Samleje uden for Ægteskab, var i
ældre dansk Ret strafbart (se Lejermaal),
men er nu overalt i Lovgivningerne kun at
betragte som en usædelig, ikke nogen retsstridig
Handling. For saa vidt U. drives som Erhverv
(Prostitution, s. d.), var det efter dansk
Straffelov 1866 § 180 strafbart (Fængsel,
Tvangsarbejde), men heri er ved Lov om
Modarbejdelse af offentlig Usædelighed og venerisk
Smitte af 30. Marts 1906 sket den Forandring,
at erhvervsmæssig U. i Almindelighed er
straffri, men berettiger Politiet til at gaa frem mod
den paagældende som mod en Løsgænger (se
Løsgængeri, Polititilhold), dog kun
efter forudgaaet Advarsel. Strafbart er det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
