Print (PDF) - On this page / på denna sida - Vaabenbog - Vaabenbrev - Vaabenbrødre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vaabenmaler. Allerede tidligt saa trykte V. Lyset. I Tyskland udkom f. Eks. Virgil Solis' »Wappenbüchlein« (Nürnberg 1555, Faksimileudgave München 1886) og M. Schrot's »Wappenbuch des Heiligen Römischen Reichs« (München 1581). Større Værdi fik dog først Joh. Siebmacher's »Wappenbuch« (Nürnberg 1596), der optryktes Gang paa Gang i stadig udvidet Skikkelse. Sidste Udgave paabegyndtes 1854 ved O. T. v. Hefner, der efterfulgtes af andre Heraldikere. Den fortsættes stadig. En ny international V., Planches de l'Armorial général de J. B. Rietstap (Paris, Haag 1904—06), udført af H. Rolland, gengiver 112600 Vaabener. Den slutter sig til de af Rietstap tidligere (1884—87) udgivne Vaabenbeskrivelser. I Sverige udkom bl. a. C. A. Klingspor's »Sveriges Ridderskaps och Adels Vapenbok« (Sthlm 1890), der havde flere Forgængere. Paa en Maade kan Leksikon over adelige Familier i Danmark, Norge og Hertugdømmerne (Kbhvn 1782—1813) betragtes som en V., idet samtlige beskrevne Vaabener er afbildede. Det er dog forlængst forældet og de gengivne Vaabener mangelfulde. Den af H. Storck udgivne »Dansk V.« (Kbhvn 1910) er derimod et Mønsterværk baade i heraldisk og kunstnerisk Henseende. P. B. G. </chapter> <chapter name="Vaabenbrev"> Vaabenbrev, Betegnelse for en kgl. Udfærdigelse, hvorved der tildeles en Person Vaaben (Skjold og Hjelm), der gaar i Arv til hans Efterkommere, uden at denne Naadesbevisning er ensbetydende med Ophøjelse i Adelstanden. Et saadant V. blev 3. Jan. 1488 udstedt af Kong Hans for Jes Thomesen til Kollund, hvis Efterslægt, der fører Navnet Boisen, fik Stadfæstelse paa samme Brev af en Række senere Konger, sidst 1818. Et andet V. udstedtes 10. Jan. 1570 for Sognepræst i Thoreby Johannes Jørgensen Sadolin. I Tidsrummet 1679—93 udstedte Christian V en lang Række V. Efter sidstnævnte Aar fulgte V., der i deres Ordlyd nærmer sig Adelsbreve (Patenter). Foruden ovennævnte Jes Thomesen's Slægt lever nu kun mandlige Efterkommere efter to Personer, der fik V., nemlig Assessor Niels Benzon til Vaar (V. af 15. Decbr 1679) og Assessor Peder Mathiesen Rosenørn (V. af 20. Marts 1679). I Tidens Løb opfattedes V. som ensbetydende med Adelsbrev. Ved kgl. Resolution af 17. Oktbr 1888 blev der givet Fundatsen for Vallø en Tilføjelse, som fastsætter Begrebet dansk Adel, og som bl. a. gaar ud paa, at herunder henhører Personer, der af den danske Konge »er forundt et Vaabendiplom eller V.«. (Litt.: A. Thiset, »Begrebet dansk Adel særlig med Hensyn til Kong Christian V's Adels- og Vaabenbreve«, »Historisk Tidsskrift«, 7. Række, II [Kbhvn 1899]). P. B. G. </chapter> <chapter name="Vaabenbrødre"> Vaabenbrødre. »De danske Vaabenbrødre« danner et Selskab, hvis Medlemmer i Krigstid har hørt til Hæren eller Flaaden. Selskabet, der er stiftet den 10. Apr. 1859 i Kbhvn, har til Formaal: 1) at holde Krigens herlige Minder i Hævd for derved at vække og styrke Folkeaanden, som ogsaa søges paavirket ved at bidrage til, at enhver dansk Mand maa betragte det som en Hæder at have kæmpet for sit Fædreland eller at skulle kæmpe for det; 2) at arbejde til Gavn, saavel for Invaliderne som for Selskabets øvrige Medlemmer, ved Oprettelsen af en Hjælpe-, Syge- og Begravelseskasse; 3) at tilvejebringe Midler til et Pensionsfond for trængende Vaabenbrødre og deres Enker; 4) at knytte Selskabets Medlemmer saa nøje sammen som muligt, hvilket man vil søge opnaaet ved et Tidsskrift, ved selskabelige Sammenkomster og ved Bogsamlinger. Den 1. Juli 1878 sluttedes Adgangen til Selskabet, men der er dog ogsaa efter den Tid optaget Medlemmer, som har tilhørt Hæren eller Flaaden i Krigstid. Disse senere end 1878 optagne er dog kun ekstraordinære Medlemmer og yder som saadanne de for ordinære Medlemmer foreskrevne Medlemsbidrag uden at have Adgang til nogen af Selskabets Fordele, men de er saavel valgberettigede som valgbare til Overbestyrelsen, Kontrolkomiteen, Afdelingsbestyrelserne og til Repræsentanter paa Hovedgeneralforsamlingen eet Aar efter, at de er indtraadt som Medlemmer. Ved Indmeldelsen udleveres Broderbrev, Emblem, Adgangskort og Selskabets Love. Ingen, der er endelig dømt for en vanærende Handling, eller som forøvrigt ikke kan siges at være i Besiddelse af sine Medborgeres Agtelse, kan vedblive at være Medlem af Selskabet. Foruden kongelige og fyrstelige Personer kan kun saadanne blive Æresmedlemmer, der i høj Grad har gjort sig fortjent af Fædrelandet eller Selskabet. Afdelingsbestyrelserne er berettiget til at optage Æresgæster. Saadanne kan Mænd blive, der paa en eller anden Maade har vist Afdelingen Velvilje. Æresgæsten er kun Gæst i den vedkommende Afdeling, men har selvfølgelig hverken Stemmeret eller nogen som helst anden Ret som Vaabenbroder. Medlemmerne kan overføres fra en Afdeling til en anden under Opfyldelse af visse nærmere Betingelser. Ved Selskabets Stiftelse var Antallet af Medlemmer kun 15. Den ringe Tilslutning skyldtes Programmets agitatoriske Karakter, idet det stærkt fremhævede Ønsket om Invalideforsørgelsens Forhøjelse samt Utilfredsheden med, at Krigsmedaillen endnu ikke var blevet uddelt. Først da disse to Punkter mere og mere forsvandt, og Programmet fik en ren patriotisk og social Karakter, voksede Medlemstallet. Trods ret alvorlige indre Brydninger var det efter ni Maaneders Forløb vokset til 635, og der var dannet 2 Filialer i Horsens og Aalborg. Den 6. Febr 1860 blev Frederik VII Selskabets Protektor, og Arveprins Frederik Ferdinand og daværende Prins Christian optoges som Æresmedlemmer. Paa Aarsdagen for Stiftelsen indviedes Selskabets Fane. Antallet af Filialer i Provinsen voksede stærkt, men hermed ogsaa Uenigheden om disses Forhold til Centralforeningen i Kbhvn. Trods forskellige Uoverensstemmelser øgedes Medlemstallet. 1862 var det 4700, og Antallet af Filialer var 34. Den 1. Juli 1863 ordnedes Centralforeningens Forhold til Filialerne, idet der vedtoges følgende Bestemmelser: Selskabets Overbestyrelse vælges af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
