Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vaabenbog - Vaabenbrev - Vaabenbrødre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vaabenmaler. Allerede tidligt saa trykte V.
Lyset. I Tyskland udkom f. Eks. Virgil Solis’
»Wappenbüchlein« (Nürnberg 1555,
Faksimileudgave München 1886) og M. Schrot’s
»Wappenbuch des Heiligen
Römischen Reichs« (München 1581). Større
Værdi fik dog først Joh. Siebmacher’s
»Wappenbuch« (Nürnberg 1596), der optryktes
Gang paa Gang i stadig udvidet Skikkelse.
Sidste Udgave paabegyndtes 1854 ved O. T. v.
Hefner, der efterfulgtes af andre
Heraldikere. Den fortsættes stadig. En ny international V.,
Planches de l’Armorial général de J. B. Rietstap
(Paris, Haag 1904—06), udført af H.
Rolland, gengiver 112600 Vaabener. Den slutter
sig til de af Rietstap tidligere (1884—87)
udgivne Vaabenbeskrivelser. I Sverige udkom bl.
a. C. A. Klingspor’s »Sveriges Ridderskaps
och Adels Vapenbok« (Sthlm 1890), der havde
flere Forgængere. Paa en Maade kan Leksikon
over adelige Familier i Danmark, Norge og
Hertugdømmerne (Kbhvn 1782—1813) betragtes
som en V., idet samtlige beskrevne Vaabener
er afbildede. Det er dog forlængst forældet og
de gengivne Vaabener mangelfulde. Den af H.
Storck udgivne »Dansk V.« (Kbhvn 1910) er
derimod et Mønsterværk baade i heraldisk og
kunstnerisk Henseende.
P. B. G.
Vaabenbrev, Betegnelse for en kgl.
Udfærdigelse, hvorved der tildeles en Person Vaaben
(Skjold og Hjelm), der gaar i Arv til hans
Efterkommere, uden at denne Naadesbevisning er
ensbetydende med Ophøjelse i Adelstanden. Et
saadant V. blev 3. Jan. 1488 udstedt af Kong
Hans for Jes Thomesen til Kollund, hvis
Efterslægt, der fører Navnet Boisen, fik Stadfæstelse
paa samme Brev af en Række senere Konger,
sidst 1818. Et andet V. udstedtes 10. Jan. 1570
for Sognepræst i Thoreby Johannes Jørgensen
Sadolin. I Tidsrummet 1679—93 udstedte
Christian V en lang Række V. Efter sidstnævnte Aar
fulgte V., der i deres Ordlyd nærmer sig
Adelsbreve (Patenter). Foruden ovennævnte Jes
Thomesen’s Slægt lever nu kun mandlige
Efterkommere efter to Personer, der fik V., nemlig
Assessor Niels Benzon til Vaar (V. af 15. Decbr
1679) og Assessor Peder Mathiesen Rosenørn
(V. af 20. Marts 1679). I Tidens Løb opfattedes
V. som ensbetydende med Adelsbrev. Ved kgl.
Resolution af 17. Oktbr 1888 blev der givet
Fundatsen for Vallø en Tilføjelse, som
fastsætter Begrebet dansk Adel, og som bl. a. gaar
ud paa, at herunder henhører Personer, der af
den danske Konge »er forundt et Vaabendiplom
eller V.«. (Litt.: A. Thiset, »Begrebet dansk
Adel særlig med Hensyn til Kong Christian V’s
Adels- og Vaabenbreve«, »Historisk Tidsskrift«,
7. Række, II [Kbhvn 1899]).
P. B. G.
Vaabenbrødre. »De danske Vaabenbrødre«
danner et Selskab, hvis Medlemmer i Krigstid
har hørt til Hæren eller Flaaden. Selskabet,
der er stiftet den 10. Apr. 1859 i Kbhvn, har
til Formaal: 1) at holde Krigens herlige
Minder i Hævd for derved at vække og styrke
Folkeaanden, som ogsaa søges paavirket ved
at bidrage til, at enhver dansk Mand maa
betragte det som en Hæder at have kæmpet for
sit Fædreland eller at skulle kæmpe for det;
2) at arbejde til Gavn, saavel for Invaliderne
som for Selskabets øvrige Medlemmer, ved
Oprettelsen af en Hjælpe-, Syge- og
Begravelseskasse; 3) at tilvejebringe Midler til et
Pensionsfond for trængende Vaabenbrødre og
deres Enker; 4) at knytte Selskabets Medlemmer
saa nøje sammen som muligt, hvilket man vil
søge opnaaet ved et Tidsskrift, ved selskabelige
Sammenkomster og ved Bogsamlinger.
Den 1. Juli 1878 sluttedes Adgangen til
Selskabet, men der er dog ogsaa efter den Tid
optaget Medlemmer, som har tilhørt Hæren
eller Flaaden i Krigstid. Disse senere end 1878
optagne er dog kun ekstraordinære
Medlemmer og yder som saadanne de for
ordinære Medlemmer foreskrevne Medlemsbidrag
uden at have Adgang til nogen af Selskabets
Fordele, men de er saavel valgberettigede som
valgbare til Overbestyrelsen, Kontrolkomiteen,
Afdelingsbestyrelserne og til Repræsentanter
paa Hovedgeneralforsamlingen eet Aar efter,
at de er indtraadt som Medlemmer. Ved
Indmeldelsen udleveres Broderbrev, Emblem,
Adgangskort og Selskabets Love. Ingen, der er
endelig dømt for en vanærende Handling, eller
som forøvrigt ikke kan siges at være i
Besiddelse af sine Medborgeres Agtelse, kan
vedblive at være Medlem af Selskabet. Foruden
kongelige og fyrstelige Personer kan kun
saadanne blive Æresmedlemmer, der i høj
Grad har gjort sig fortjent af Fædrelandet
eller Selskabet.
Afdelingsbestyrelserne er berettiget til at
optage Æresgæster. Saadanne kan Mænd
blive, der paa en eller anden Maade har vist
Afdelingen Velvilje. Æresgæsten er kun Gæst i
den vedkommende Afdeling, men har
selvfølgelig hverken Stemmeret eller nogen som helst
anden Ret som Vaabenbroder.
Medlemmerne kan overføres fra en Afdeling
til en anden under Opfyldelse af visse
nærmere Betingelser.
Ved Selskabets Stiftelse var Antallet af
Medlemmer kun 15. Den ringe Tilslutning skyldtes
Programmets agitatoriske Karakter, idet det
stærkt fremhævede Ønsket om
Invalideforsørgelsens Forhøjelse samt Utilfredsheden med, at
Krigsmedaillen endnu ikke var blevet uddelt.
Først da disse to Punkter mere og mere
forsvandt, og Programmet fik en ren patriotisk og
social Karakter, voksede Medlemstallet. Trods
ret alvorlige indre Brydninger var det efter ni
Maaneders Forløb vokset til 635, og der var
dannet 2 Filialer i Horsens og Aalborg. Den 6.
Febr 1860 blev Frederik VII Selskabets
Protektor, og Arveprins Frederik Ferdinand og
daværende Prins Christian optoges som
Æresmedlemmer. Paa Aarsdagen for Stiftelsen
indviedes Selskabets Fane. Antallet af Filialer i
Provinsen voksede stærkt, men hermed ogsaa
Uenigheden om disses Forhold til
Centralforeningen i Kbhvn. Trods forskellige
Uoverensstemmelser øgedes Medlemstallet. 1862 var det
4700, og Antallet af Filialer var 34. Den 1.
Juli 1863 ordnedes Centralforeningens Forhold
til Filialerne, idet der vedtoges følgende
Bestemmelser:
Selskabets Overbestyrelse vælges af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
