- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
374

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vaagaa - Vaagan - Waag, Peter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de mange bekendte Fjelde i dette Parti kan
her kun nævnes et Faatal, som
Nautgardstinden (2256 m), Styggebræen og Memurubræen
langs Grænsen mod Lom, Tjukningssuen (2412
m), Besshø (2312 m), med Besseggen,
Knuthulstind (2340 m) m. fl. — Blandt dets største
Indsøer kan nævnes Vaagaavand (10,1 km2),
Gjende (14 km2, 979 m o. H.), Bessvand (6 km2),
Rusvand (4 km2), Sjodalsvandene (5,3 og 2,6
km2) m. fl. Af Arealet er 18,3 km2 Ager og Eng,
3,57 km2 Udslaatter, 239 km2 Skov og 68 km2
Ferskvand. V. Hovedbygd ligger i Ottas
Dalføre ved den østre Ende af Vaagaavandet.
Blandt de større Gaarde kan nævnes Øi og
Haakenstad. Der findes adskillige Hoteller.
Turisttrafikken kan være betydelig. Agerbruget og
særlig Fædriften er Hovednæringsvejene i dette
Herred, der har udstrakte Fjeldgræsgange og
megen Sæterbebyggelse; tillige er Skovdriften
af Betydning. Der findes flere Sav- og
Møllebrug og Høvlerier samt et Klæberstensbrud.
Bjergværksdrift findes ikke nu, men i ældre
Tid dreves Sels Kobberværk. Landbrugs- og
Husmoderskole er paa Klones i Vaagaamo.

Blandt Herredets Kommunikationer er
Hovedvejen gennem Ottas Dalføre, der ved Grjotli
deler sig i Vejene til Stryn og til Geiranger.
Foruden adskillige Bygde- og Gaardveje,
hvoraf særlig kan mærkes Vejen gennem Hedalen,
findes flere Turistveje. Peterskirken i V. var i
sin oprindelige Form en af de ældste
Stavkirker, antagelig opført mellem 1100 og 1150;
den blev saa godt som nedreven i 17. Aarh. i
Anledning af dens Udvidelse til Korskirke.
Antagen Formue 1925 var 9,0 Mill. Kr og Indtægt
1889000 Kr. (Litt.: I. Kleiven, »Segner fraa
V.« [1894]; »I gamle Daagaa« [1908]).
(N. S.). M. H.

Vaagan, Herred, V. Præstegæld, Lofoten
Sorenskriveri, Lofoten og Vesteraalen
Politidistrikt, Nordland Fylke, 282,8 km2 med (1920)
4195 Indb., altsaa c. 15 Indb. pr. km2. Det
udgøres af V. Præstegæld og Sogn med
Henningsvær Kapel. — Herredet er et Ødistrikt, liggende
paa Nordsiden af Vestfjorden, og bestaar af
den søndre Halvdel af Østvaagøy, den sydligste
Del af Hinnøy samt en Mængde mindre Øer,
Holme og Skær; de største Øer blandt disse er
Store Molla, Lille Molla, Aarsteinen, Skraaven,
Svinøy m. fl. Samtlige Øer er opfyldte af
Fjelde, der særlig paa Østvaagøy naar betydelige
Højder; Fjeldene har som Regel Form af
skarpe Fjeldrygge, fra hvilke hæver sig en Række
spidse Tinder, ofte i de mest fantastiske
Former. Kun et Faatal af de mange bekendte
Toppe kan her nævnes, som Vaagekallen (942 m),
paa Østvaagøy, hvor der i den østlige Del findes
flere betydelige Isbræer, Blaaskavlen (1,1 km2).
Særlig bekendte for de vakre Formationer er
Fjeldene omkring Raftsundet mellem Østvaagøy
og Hinnøy. Den dyrkede Mark er udelukkende
knyttet til Kysten; Jordbruget og særlig
Fædriften er i Fremgang, men Fiskerierne er for
dette Herred som for hele Lofoten
Hovednæringsvejen. Af Arealet er 8,9 km2 Ager og Eng,
10,4 km2 Skov, 7,7 km2 Ferskvand, Resten er
Snaufjeld og Myr. For 1918 opgives for V.
Herred opfisket for henved 2,3 Mill. Kr; blot i
Skreifiskeriet deltog henved 10000 Fiskere.
Blandt de største Fiskevær er Kabelvaag, med
bymæssig Bebyggelse og med Folkehøjskole,
Svolvær, ligeledes bymæssig bebygget, og
Henningsvær; af de mindre Vær og Handelssteder
kan nævnes Brettesnes, Laupstad, Lyngvær,
Ørsnesviken, Digermulen, Ørsnes, Kalle,
Vatterfjord, Skrova, Helle, Ørsvaag m. fl. Der
findes i Herredet mange Trandamperier, ved
Kabelvaag og Svolvær enkelte andre industrielle
Anlæg, saasom mekaniske Værksteder,
Sildeoliefabrikker. I Austnesfjorden findes flere
Molybdænglans- og Jernanvisninger. Vaagan
Folkehøjskole, Vaagan Gamlehjem og Vaagan
Tuberkulosehjem ligger i Kabelvaag, hvor der
ogsaa er Apotek. Svolvær er Centrum for
Dampskibsfarten, der er Herredets vigtigste
Kommunikation; af Veje findes kun enkelte
kortere Strækninger omkring Kabelvaag samt
fra Bunden af Østfjorden, der fra Syd skærer
sig ind i Østvaagøy, og over til Higravsfjord paa
Øens Nordside. Hovedkirken, der er opført
1898, medens den ældre Kirke (fra 1714) er
overflyttet til Værøy, ligger i Nærheden af
Kabelvaag; her boede »Grønlands Apostel« Hans
Egede 1707—17. — Herredets Kyst er
indskaaren ved en Række mindre Fjorde, der i
Forbindelse med de mange Sunde mellem Øerne
frembyder gode Havnepladser; Leden er
opmærket ved flere Fyr og Fyrlygter. Antagen
Formue 1925 var 5,73 Mill. Kr og Indtægt
2229000 Kr.
(N. S.). M. H.

Waag, Peter, norsk Kemiker, f. i
Flekkefjord 29. Juni 1833, d. i Oslo 13. Jan. 1900, blev
Student 1854, tog første Afdeling af medicinsk
Embedseksamen og fik 1858 Kronprinsens
Guldmedaille for en Besvarelse af Universitetets
Prisopgave om »at udvikle de surstofholdige
Syreradikalers Kemi baade for uorganiske og
organiske Legemer«. 1866 blev han Professor i
Kemi ved Universitetet i Oslo. Sammen med
sin Svoger, Professor C. M. Guldberg,
offentliggjorde han i Chra. Vid. Selsk.’s Forhandl. 1864
nogle »Studier over Affiniteten«, der i udvidet
Bearbejdelse blev trykt som
Universitetsprogram under Titelen Études sur les affinités
chimiques
(1867). Dette Arbejde har været af
grundlæggende Betydning for den fysikalske
Kemi, og »Guldberg-Waages Lov om den
kemiske Massevirkning« udgør et nødvendigt
Fundament for al moderne kemisk Forskning.
Ligeledes sammen med Guldberg offentliggjorde W.:
»Om den kemiske Affinitet« (Chra. Vid. Selsk.’s
Forh. 1879; paa tysk i Kolbe’s Journal samme
Aar). Disse Afhandlinger m. fl. er oversatte og
udgivne af R. Abegg (»Untersuchungen über die
chemischen Affiniteten, Abh. a. d. Jah. 1864,
1867, 1879 von C. M. Guldberg und P. Waage«
Leipzig 1879]). W.’s øvrige Arbejder har ikke
den varige Betydning som de nævnte. De
spænder imidlertid over store Dele af Kemien og
findes dels trykte i Chra. Vid. Selsk.’s Forh.,
dels spredte i forskellige Tidsskrifter; nogle er
ogsaa udgivne som Bøger: »Omrids af
Krystallografien« (sammen med H. Mohn, 1859); »Et
Kursus i den kvalitative kemiske Analyse«
(1866); »Kemiens første Grunde. Efter Roscoe«
(1878); »Det daglige Livs Kemi« (1897 og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0384.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free