Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vals les Bains - Valsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vals les Bains [’val-le-’bæl, By i det
sydøstlige Frankrig, Dept Ardéche, 330 m o. H.
paa Sydskraaningen af Montagne de Coirons
(Cevennerne) og ved den lille Flod Volane, SV.
f. Privas, 4300 Indbyggere. V. er Station paa
Lyon-Banen, har kolde Mineralkilder,
Badeanstalter, et Kasino, Villaer og Hoteller.
Betydelig Silkeavl. Byen har Slotsruiner.
(M. Kr.). E. St.
Valsning, den Behandling, et Stof
undergaar ved at passere Valser, og som kan være
af højst forskellig Art, f. Eks. Glatning,
Fortætning, Knusning, Formning. Ved Udvalsning af
glødende Metaller er Formaalet dels at forædle
Metallet ved Æltningen, dels at forme det til
Plader, Stænger, Traad m. m. Ved V.
formindskes Tykkelsen, medens Bredden og navnlig
Længden forøges. Stykket c (Fig. 1) drages ved
Friktionen ind mellem Valserne a og b, naar
der gives dem modsat Omdrejningsretning, og
ud ved d. Af praktiske Grunde lader man ikke
ved een V. Tykkelsen gaa længere ned end til
det halve, og Tykkelsen bør helst ikke være
over 1/10 af Valsediameteren.
Fig. 2 viser et Valseværk, bestaaende af to
Sæt Valser t, lejrede mellem stærke Opstandere
s, i hvilke de øverste Valser ved Skruer kan
indstilles nøje. Til venstre er et stort Svinghjul
antydet, k er Koblingen, ved hvis Indrykning
Valseværket gaar i Gang, de øverste Valser
drives gennem Tandhjul fra de nederste; Mufferne
v og de indskudte svagere Mellemaksler,
Spindlerne o skal medføre, at et Brud paa
Maskineriet, som kan fremkomme paa Grund af, at det
næsten pludselig sættes i Arbejdsgang, ikke
rammer de kostbare Valser. Til Pladevalsning
bestaar disse af et cylindrisk Midterstykke a (Fig.
3), to Bæretapper b, der hviler i Lejerne, og to
Kobbeltapper c, der gaar ind i Mufferne.
Valserne er af haardstøbt Jern eller Staal.
Valsernes Størrelse varierer efter Arbejdets
Natur; Guldsmeden bruger Valser, 40—50 mm
tykke, 75 mm lange, til Panserplader er
Valserne c. 1 m tykke og c. 3 m lange,
Periferihastigheden er højst forskellig og op til 4 m i
Sekundet. Valses glødende Metal, afsvales
Valserne ved Strømme af koldt Vand. Valsestykket
bringes til Valserne, hvilende paa et af
roterende Ruller bestaaende, langt Transportbord, der
kan hæves eller sænkes. V. deles ofte i to
Operationer, Forvalsning og
Færdigvalsning, som foregaar paa forskellige Valser.
Skal der ikke valses fladt, forsynes Valserne
med Indsnit, som benævnes Spor eller
Kalibre (Fig. 4). Kalibrene kan enten være paa
begge Valser (Fig. 4 til venstre) og kaldes da
aabne, eller i Undervalsen alene og lukkes
ved Overvalsen; de kaldes da lukkede. Da
Stykket som Regel skal valses mange Gange, maa
man se at komme saa langt frem i samme
Varme som muligt. Ved Pladevalsning nærmes
Overvalsen efterhaanden til Undervalsen, ved
Kalibervalserne gaar man efter hver V. over til
det næste snævrere Spor. Stykket standser af
sig selv paa den anden Side af Valserne. Ved
Kalibervalsningen løftes det saa op over
Overvalsen og føres af denne tilbage til Arbejdssiden
for paa ny at føres gennem Valserne; ved
Pladevalsning kan man ogsaa gøre dette eller styre
om og lade Stykket gaa tilbage gennem
Valsemellemrummet, eller ved
Triovalseværker, hvor man — modsat de almindelige
Duovalseværker — har tre Valser oven over
hverandre, lade Stykket gaa tilbage mellem
Mellemvalsen og øverste Valse. De større
Dimensioner af Staal og Kobber valses altid varmt,
Zink valses halvvarmt, Messing, Bly, tynde
Plader af Staal og Kobber koldt. Koldvalsning
giver Glathed og Stivhed. I Kalibrene valses alle
mulige Former af Stænger, runde, flade,
Jernbaneskinner, T-Jern, L-Jern, U-Jern,
Sprossejern. Af særegne Valseværker kan nævnes
Traadvalseværket, der har en Række
Kalibervalser, men udmærker sig ved, at Emnet
som en Slange samtidig behandles i flere af dem,
Universalvalseværket, som foruden
de vandrette Valser tillige har et Sæt lodrette
Valser, saa at Emnet valses samtidig paa alle
fire Sider, Slæbevalseværket, hvor
Overvalsen ikke trækkes fra Undervalsen, men
slæbes med af Valsestykket,
Ringvalseværket til Bandager til Jernbanehjul o. l.,
hvis Forvalser er overhængte ɔ: fri i den ene
Ende og horisontale, medens Færdigvalserne,
som ligeledes er overhængte, er vertikale og
staar op fra et Bord, for at Ringen kan faa en
plan Bagflade. Dette Valseværk har ved sidste
Operation een eller to Ledevalser for at
bestemme Bøjningen, og to horisontale Valser for at
holde Stykket mod Bordet,
Bøjevalseværkerne, de mindre til Blik, de større til
Dampkedelplader o. l., har ligeledes en Ledevalse,
periodiske Valser med særegne Spor til
Valsning af Skinnespiger, Knive o. s. v.,
Skraavalseværker (se
Mannesmann’s Valsning). Da der er en stor
Arbejdsmængde magasineret i Svinghjulet
under Gangen, maa man ved Valseværker med
Vekselgang sørge for, at Overstyringen ikke
berører Svinghjulet, som skal fortsætte sin Gang
i uforandret Retning.
(F. W.). E. Su.
 |
| Fig. 1. |
 |
| Fig. 2. |
 |
| Fig. 3. |
 |
| Fig. 4. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
