- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
642

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wedellsborg - Wedell-Wedellsborg - Vedel Simonsen, L. S. - Vedelspang - Vedeman - Vederbuk - vederhæftig - Wederkinck, Holger - Vederlag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der findes et Taarn. I et Kapel paa Gaarden
har der siden 1706 været holdt Gudstjeneste.
Paa Gaarden en betydelig Samling af danske,
historiske Portrætter.
B. L.

Wedell-Wedellsborg [’ve’ðəl-’ve’ðəls-], se
Wedel.

Vedel Simonsen, L. S., se Simonsen,
Vedel, L. S.


Vedelspang, en lille Landsby tæt SV. f.
Dannevirkes Halvkredsvold (»Oldenburg«), som
ifølge nyere Undersøgelser har omgivet det
gamle Hedeby. Mærkelig er Byen ved de
Runestene, som er fundne i dens Nærhed; paa dens
Mark ligger Krossberg, hvor Hedeby-Stenen
blev funden. Tæt Ø. f. Byen, ved Vadestedet
mellem Haddeby Nor og Selk Nor, opdagedes
1797 den Sten, som Wimmer kalder V.-Stenen
I, og som oprindelig maa have haft sin Plads
paa »Gnupa’s Vi« (indviede Gravplads), i
Nærheden af Findestedet. Sammesteds maa ogsaa
V.-Stenen II, funden 1887 i Volden om Gottorp
Slot, have været opstillet. Begge Stenene, som
nu findes i Museet i Kiel, er rejste af Kong
Gnupa’s Dronning Asfrid til Minde om hendes
Søn Sigtryg, som 943 var falden i Normandiet
(se Gnupa). Efter Wimmer’s Tolkning lyder
Indskrifterne paa Nutidens Dansk: I. »Asfrid
gjorde dette Mindesmærke efter Sigtryg, sin
Søn, paa Gnupa’s Vi«. II. »Vi-Asfrid gjorde
dette Mindesmærke, Odinkar’s Datter, efter
Sigtryg Konge, sin og Gnupa’s Søn«; (Navneformen
»Vi-Asfrid« er dog meget tvivlsom).

At der paa samme Sted er rejst to
Mindestene over samme Person, forklarer Wimmer
af, at Gnupa var svensk, Asfrid dansk; den ene
Sten, hvis Sprog og Runeformer tyder paa, at
den er hugget af en Svensker, »taler særlig til
Asfrid’s svenske, den anden til hendes danske
Mænd«. (Litt.: Wimmer, »De danske
Runemindesmærker«, I, S. 48 ff.; »Haandbog i det
nordslesvigske Spørgsmaals Historie« [1901, S.
40 ff.]; »Nordiske Fortidsminder udg. af d. kgl.
nord. Oldskriftselskab« [I, 1903, S. 240 ff.]).
V. D.

Vedeman, sjællandsk Vikingehøvding i 12.
Aarhundrede. For at afværge Vendernes
Plyndringer under Svend Grade’s Regering stiftede
V. i Roskilde et Vikingelag, en Art Broderskab
med særskilte Vedtægter, hvis Formaal var
Kamp mod Venderne. Skønt den største Styrke,
de nogen Sinde raadede over, var 22 Skibe,
lykkedes det dem dog at tage 82 vendiske
Skibe. Ogsaa under Valdemar den Store’s
Venderkampe udmærkede V. sig i høj Grad. (Litt.:
»Sakses Danmarkshistorie«).
J. O.

Vederbuk (norsk), se Skalle.

vederhæftig kan bruges i samme Betydning
som »paalidelig«, men i Retssproget tænkes der
ved Ordet særlig paa økonomisk Paalidelighed.
V. er den, der kan opfylde eller maa ventes
at kunne opfylde sine økonomiske Forpligtelser
i rette Tid. En forbigaaende Insolvens i den
Forstand, at Vedkommendes Passiver
overstiger hans Aktiver, vil ikke berettige til at
betegne ham som uvederhæftig, saa længe han
dog endnu har den fornødne Kredit og derved
kan skaffe Dækning i rette Tid.
Uvederhæftighed maa anses for bevist, naar Vedkommendes
Bo er taget under Konkursbehandling, eller der
har været foretaget forgæves
Eksekutionsforretning hos ham, men kan efter
Omstændighederne ogsaa bevises paa anden Maade.
Vederhæftighed er bl. a. Betingelse for at beklæde
visse Embeder (se saaledes for Dommeres,
offentlige Anklageres og Politimestres
Vedkommende Retsplejelov 11. April 1916
§§ 42, 104 og 116). Ifølge dansk Grundlovs §
30 er den, der »er ude af Raadighed over sit
Bo paa Grund af Konkurs«, udelukket fra
Valgret, og ifølge Næringslovens § 2 er det en
Betingelse for at vinde Borgerskab eller
Næringsbevis, at Vedkommendes Bo ikke er under
Konkursbehandling (se i øvrigt Scheel,
»Personretten« [2. Udgave, 1876, S. 403 ff.]).
Lignende Regler gælder i Norge.
(E. T.). P. J. J.

Wederkinck [’ve.ðərkeŋk], Holger, dansk
Billedhugger, f. paa Femø 3. Marts 1886. Elev af
Akademiet 1905—08, studerede i Paris 1910—11.
Udst. første Gang 1905, fra 1923 paa Den frie
Udstilling. Har modelleret enkelte Buster, men
især en lang Række livfulde Dyrefigurer.
P. J.

Vederlag var indtil omkring 1900 det Navn,
hvormed man i Litteraturen sædvanlig
betegnede den danske Konges Hird i Middelalderen
(se Hird), ligesom Vederlagsret var
Benævnelsen paa de for Hirden gældende
Retsregler. Begge Navne havde Hjemmel i den
nedenfor nævnte danske Optegnelse af
Retsreglerne, saaledes som den foreligger i de
bevarede Haandskrifter, men det er nu paavist,
at Optegnelsen oprindelig i Stedet for V. har
haft Lag og i Stedet for Vederlagsret
Vederlov, og i Litteraturen fra de senere Aar
har disse Betegnelser derfor mere og mere
fortrængt de ældre. — Medens Hirdens ældste
Historie i Danmark kun er lidet kendt, haves
fyldige Oplysninger om den i Kilder fra
Slutningen af det 12. Aarhundrede. Disse Kilder
er dels en dansk Optegnelse af Hirdretten eller,
som den altsaa selv kaldte sig, Vederloven,
foranstaltet af Knud VI og Absalon, vistnok
omkring 1182, dels en af Svend Aagesen paa
Grundlag heraf forfattet fyldigere latinsk
Vederlovshistorie, dels endelig Saxo’s udførlige
Omtale af Vederloven i Afsnittet om Knud den
Store i hans Gesta Danorum. Alle disse Kilder
er enige om, at det Krigersamfund, for hvilket
de nedskrevne Retsregler var gældende (Laget
eller Vederlaget), var en ligefrem Fortsættelse
af en af Knud den Store i England oprettet
talrig Hird, hvis Navn var Tinglid (d. v. s.
Tingskaren), og at Vederloven var en af Knud
for denne Hird givet Lov, i hvilken der dog
senere var foretaget enkelte Forandringer.
Rigtigheden af denne Opfattelse er dog tvivlsom.
At Tinglid eller Tingmannalid, som
Navnet lyder i den islandske Litteratur, virkelig har
eksisteret, er vel sikkert nok, og der er heller
ingen Grund til at betvivle, at den er oprettet
af Knud den Store, og at Knud har ordnet
dens Forhold ved en Lov. Derimod er det
ikke sikkert, at det danske Lag i det 12.
Aarhundrede var en Fortsættelse af Tinglid, og at
de da nedskrevne Retsregler hvilede paa Knud’s
Lov. Den danske Konge havde utvivlsomt længe
før Knud’s Tid en Hird, af hvilken Laget kan
have udviklet sig, og Tinglid, som vedblev at
bestaa i England, efter at det danske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0654.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free