Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wegener - Wegener, Caspar Frederik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kjøbenhavn som Lærer i de matematiske
Videnskaber ved Landkadetkompagniet. Uden at
være uddannet til Officer og uden at gøre
Tjeneste som saadan, steg han gennem de
forskellige militære Grader, blev 1785 Chef for
Landkadetkompagniet og reserveredes nogle
Aar efter Generalløjtnants Anciennitet. Han
stod desuden i Hoftjeneste, var en Tid
Generaldirektør for Landmaalingen i Hertugdømmerne,
Medlem af Teaterdirektionen og fra 1789
Deputeret i Admiralitets- og
Kommissariatskollegiet. Hans utvivlsomme Fortjenester
hædredes, idet han udnævntes til Hvid Ridder. Begge
hans Sønner blev Officerer. Den ældre,
Kommandant i Fredericia, Generalmajor Johan
Theodor W. (1752—1819), der i en Aarrække
var beskæftiget med Ingeniørarbejder og en Tid
Generalkvartermester, afløste 1813 General J.
Ewald som Chef for den i Holsten samlede
»bevægelige Armédivision«, men var ikke den
vanskelige Situation voksen. Da Fjenden i
December samme Aar trængte ind i
Hertugdømmerne, kommanderede han Tropperne i
Jylland. Den yngre Søn, Oberst, Kammerherre
Carl Ludvig W. (1770-1829), blev Fader
til Amtmand paa Bornholm, Kammerherre
Julius Henrich W. (1806—65) — hvis Søn,
Proprietær, Landbrugskandidat Carl
Ludvig Frederik W. (1847—1915), var
Sekretær i Foreningen til den ædle Hesteavls
Fremme — og til Gymnastikinspektør Oberst,
Kammerherre Johan Theodor W. (1810—99).
Sidstnævntes Søn, Oberstløjtnant,
Kammerjunker Carl Theodor W. (f. 1862), udstillede
første Gang paa Charlottenborg 1908 som
Billedhugger og er navnlig kendt for sine
Statuetter, fremstillende militære Personer.
2) En anden Slægt af dette Navn
nedstammer fra Kromand i Nørre Lyndelse ved Odense
Christian W. (1695—1735), hvis Søn, Maler
og eligeret Borger i Odense, Borgerkaptajn
Caspar Frederik W. (1732—1804), var
Fader til Sognepræst i Gudbjerg paa Fyn
Hans Christian W. (1770-1831), der
indsamlede topografisk Materiale til Jensen’s
Provinsialleksikon, og til Forstander for
Jonstrup Seminarium, Konsistorialraad Jens
Ernst W. (1781—1846), kendt som Forfatter
af kateketiske Skrifter og Udgiver af
Tidsskriftet »Husvennen« (1818—27), i hvilket han bl. a.
offentliggjorde egne Bidrag i Poesi og Prosa.
Den førstnævnte af disse Brødre blev Fader til
Geheimearkivar Caspar Frederik W.
(s. d.), til Stænder deputeret,
Landvæsenskommissær, Kammerraad Peter Engelbert
Kellinghusen W. til Svanholmsminde i
Aalborg Amt (1804—56) — hvis Sønnesøn er
Politimester i Bogense Peter Engelbert
Kellinghusen W. (f. 1877) — og endelig
til Forstander for Folkehøjskolen i Rødding,
senere Sognepræst for Halsted og Avnede
Johan Jørgen Stiller W. (1811—83), som
1850—53 repræsenterede Nakskovkredsen i
Folketinget. Sidstnævntes Søn, Caspar
Frederik Johansen W. (f. 1851), var Biskop
over Lolland-Falsters Stift 1907—23. Han er
Formand for Foreningen Dansk Kirke i
Udlandet, var 1904—10 Medlem af kirkeligt
Udvalg, og udgav 1911 »Folkekirken og den
Arboe-Rasmussen’ske Sag«. I, Forening med den
nævnte Politimester besidder han det W.’ske
Familielegat (c. 830000 Kr.). Historiemaleren
Gustav Theodor W. (1817-77), Søn af
ovennævnte Konsistorialraad, udstillede første
Gsng paa Charlottenborg 1838. Han vandt den
mindre Guldmedaille 1845 og var fra 1871 Lærer
ved Akademiets Tegneskole.
P. B. G.
Wegener, Caspar Frederik, dansk
Historiker, f. i Gudbjerg paa Fyn 13. Decbr
1802, d. i Kbhvn 9. Maj 1893. W. var
Præstesøn og tog 1828 teologisk Embedseksamen, men
havde da
allerede siden 1826
været ansat ved
Sorø Akademi,
hvorved han
1837 blev
Lektor i Historie.
Han tilegnede
sig stor
Lærdom paa
Historiens
forskelligste Omraader
og befandt sig
bedst i sit
Studerekammer,
der bugnede af
Bøger. Hans
litterære
Produktion var
derimod
sparsom. 1843 udgav Landhusholdningsselskabet
hans »Liden Krønike om Kong Frederik og
den danske Bonde«, skrevet i en lidt kunstlet
naiv Stil, der dog skaffede den vid Udbredelse;
1846 gav han en grundig Levnedsskildring af
»Anders Sørensen Vede1«. Det første Skrift
skaffede ham Stillingen som kgl. Historiograf,
som han beholdt til sin Død, og 1848
udnævntes han til Geheimearkivar. Som saadan fik
han Adgang til Akterne i Regeringens Arkiver,
og støttet paa dem leverede han flere vigtige
Bidrag til de »Antislesvig-holstenske
Fragmenter«, som Universitetet udgav, især en
Fremstilling af »Hertugen af Augustenborgs Forhold
til det holstenske Oprør«, som gjorde et stærkt
Indtryk under Datidens Kamp. I de følgende
Aar var han Regeringens Hovedraadgiver
under Forhandlingerne om Arvefølgen; men da
han til sin store Sorg saa, at Bluhme vilde
opgive Kongelovens Arvefølge, mente han ikke
at kunne holde sig stille, og han tilstillede da
Rigsdagens Medlemmer et trykt »Forsvar for
Danmarks Kongers og Kongehuses, navnlig
Prins Christians og Gemalindes, fulde Arveret
efter Lex regia« (1852). Skriftet vakte megen
Opsigt, og da Regeringen efter forgæves at
have søgt Domstolenes Hjælp mod W. fik
Frederik VII, meget mod hans Villie, til at tildele
W. en Irettesættelse, vandt »Konferensraad W.
den brave« stor Folkeyndest.
Resten af sit Liv tilbragte W. i Stilhed.
Frederik VII yndede ham meget, og han ledsagede
ofte Kongen paa hans arkæologiske Rejser; han
beskrev de ved Asserbo og Søborg foretagne
Udgravninger og samlede »Historiske
 |
| C. F. Wegener. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
